Hej Kasper,
Holdt da op, jeg er helt vild med den måde, du byder dig selv op til dans her (eller kamp, om man vil). Din vilje, til at leve og gøre op med offerroller, tage ansvar for dig selv etc. er så godt beskrevet. Virkelig gode billeder på noget, som må være vejen ud af et misbrug (og isolation) Godt du gjorde det, hvis det er oplevet, du har meget at byde på, synes jeg og en god knold at passe på.
Tak for spændende læsning.
hilsen LCR

Wow. Vilde ord og betragtninger.
Jeg er ret vild med det.

Hej Kasper.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om denne tekst. Både og, tror jeg. Jeg kan godt lide billedet på den vred-på-verden-unge mand, som står på toppen af skyskraberen (i overført betydning, måske) og ender med at hælde sit liv, symboliseret som ejendele, udover byen. I første del af teksten, røg jeg lidt ud af tekstflowet pga omtalen af hans hænder, som pludselig stjal opmærksomheden:
"Jeg står bare, og holder i mine blege hænder - som er kølige,"
"som i mine blåfarvede hænder hviler -"
"hvilende i mine kridthvide, blege hænder,"
Kig lidt på det.

Så kommer tankerne om "de andre". Altså alle dummernikkerne nede i byen, der - modsat hovedpersonen - bare lever i myretuen og er for dumme til at forstå at de er dumme. Der er lidt moderne weltschmerz over det.

Mikala

En personlighed bliver ikke bygget på en dag.

Hej Kasper.

Sindsoprivende læsning. Jeg kan ikke engang fortælle dig helt præcist hvorfor, hvor og hvordan det kommer til udtryk. Jeg fornemmer ængsteligheden, som for mig er letgenkendelig. Eller, det har den været. Indimellem sniger den sig tilbage og ind i et sind, som ellers har pokkers travlt, i morgen. Du maler et fantastisk billede af den personlige udvikling - med de forudindfattede grundsten som kontrasten dertil.
Fed, fed, fed læsning.

Tak for opkvikkeren.

Venligst,

og sådan siger maan også i morgen og dagen efter og dagen efter igen, indtil man tænker at det er fucking tid nu! det an være deprimerende at se de anders "skovbunde i forhold til ens egen

Tak fordi du deler din oplevelse med os andre, som læser med. Det er virkelig sejt gået, og ikke nok med en i sig selv god historie; du har formidler den, så jeg føler mig med til mødet med sagsbehandleren. I min realisme er dette virkelig godt skrevet, så tak for læsningen.

Men du er god til at sætte ord på det Kasper og livet er for kort til vi bare kan sidde her og glo på (Y) Bliv ved med det og jeg ville godt kunne det du har lavet her.
Knus Forårsglad

Det er gennemborende og slående, man tager sig tid til at synke den i et par minutter efterfølgende. Flot ! :)

Det er rigtig godt skrevet. Der er en betydelig afmagt forbundet med din situation og jeg har selv prøvet (som bipolar) at skulle forklare det offentlige, at jeg var for syg til at arbejde. Det er ikke altid de hører efter. Jeg er ikke helt klar over om din tekst er fiktion?

Et godt råd kunne være at skære lidt ned på tankestregerne. De forstyrrer min læsning en smule.

Har meget svært ved at forestille mig ukulelespil til teksten, men jeg er også blottet for musikalsk talent.
Til gengæld er det en fin lille tekst om skilsmissebarnet, der er fanget som en lus mellem stridende forældre.
Du havde ikke behøvet uddybe det i en kommentar - for det fremgår tydeligt i digtets linjer.

Ja. Denne uvidenhed om det bund forkerte der sker med en....
Det er en fin skildring!

Hej Kasper
Du klarer dig godt i denne genre, med et modigt digt om skilsmissebørn og deres forældres kamp om børnene. Og så endda også akkorder til.
Det er flot.
Vh. Jytte

Det er desværre en virkelighed mange børn oplever og helt klart hver at skrive, synge og spille om. Gid der kunne blive lidt færre børn, der skal det i gennem.

Fin, følsom og begavet tekst om døden, og den stund der ligger lige foran. Jeg har oplevet den så mange gange - døden - både tæt på og langt fra. I mit arbejde og privat.
Du formår fint at flette de ydre observationer sammen med de indre reflektioner.
Det er svært at give slip. Og det er svært at holde fast. Det er ubegribeligt at være vidne til, at den der før var så fuld af liv - nu næsten er blevet gennemsigtig og væk.
Er begejstret for ordene "som fange i din egen fysik". Tror alle der har med syge og døende mennesker at gøre, har observeret netop dette dilemma. At vi ikke kan leve uden fysikken - men nogle gange heller ikke kan leve med den.
Flot.

Hej Kasper
Du fanger rigtig godt hvordan det er på jobcentet og til jobsamtalen, og du formår t få humoren med i det.
Kender selv til jobcentret. Så kender meget af det.
vh. Jytte

Jeg blev meget rørt.
Kunne mærke hver en følelse der blev beskrevet, så flot!
Tak for god læsning.

Hm, en kemisk formel på endorfiner og transmitter? Ville det ikke være godt? De kemiske formler på endorfiner og transmitter skulle være godt for ombygning og udvidelse af hæmoglobinhotel og skrotning af nikotin ;O)

Desuden kender jeg ikke den kemiske formel, eller hvor mange forskellige slags endorfiner og transmitter, der findes. Men jeg ved, at det er en god beskæftigelse at lære det. Du skulle være manden, man kan spørge om sådan noget.

Hej Kasper
Du skriver om et svært emne, at skulle sige farvel til sin elskede far.
Og til sidst udtrykke håb om, at aldrig at ses igen.Kan ses på mange måder, kan være at faderen virkelig har været en satan overfor ham(han erkender noget- faderen), eller
bare et symbolsk farvel.
Vh. Jytte

smukt, smukt, sejt.

meget flot og stærk beskrivelse af en afsked.
/Rolou

Flot tekst om et svært emne. Du gør dig nogle gode betragtninger om det at dø. Jeg tænker at dette ikke er en fiktiv tekst, men en oplevelse, som du selv har stået i. Jeg læste din tekst med glæde og interesse, det tunge emne til trods.

Mikala

meget aktuelt emne og humoristisk skildring du også formår at lave ;) det er godt at der stadig er nogen der tør sige deres mening..