Wow! Meget fangende tekst, og en rigtig god vinkel på menneskets syn på udødelighed; Ønsker man virkelig at leve for evigt, hvis der ikke er noget at leve for?

De centrale ord her lader til at være "jeg er bange for min krop", som jeg læser det. Hp er i et dilemma på grund af en følelse af manglende forbindelse mellem kroppens "kød og instinkter" og så muligheden for at føle noget ud over dét. Og det forekommer at være en super god pointe! For hp savner jo alligevel den hede forelskelse, men kan ikke få den hele tiden...og lægger måske af den grund afstand til sin egen krop? Der er heldigvis masser af spørgsmål der opstod i denne læser. Jeg kan rigtig godt lide din tekst, og synes at du bruger de helt rigtige ord. Direkte og lidt på afstand giver en god effekt....Tak for det :-)

Meget flot skrevet med intense udtryk der sætter sig tæt til læseren der efterlades uden ord.
Smukt skrevet!

Intens læseoplevelse!
- Tak for det :)

Jeg er vild med denne tekst så fyldt med billeder. Og er helt enig med de andre. Menneskeheden er så gpdt som vel fortabt tak for dine ord

Teksten flyder godt og bliver levende, hen af vejen fik jeg flere forskellige referencer, såsom Alice i eventyrland - med dette næsten "fantasimæssige" univers hovedpersonen besøger. Det uvirkelige i teksten springer først i øjnene, mens pointen ligger bag ordene og fungerer lidt som et paradoks til den verden du beskriver. Medrivende tekst, må jeg sige, men den bliver lidt tung til sidst, med de mange beskrivelser - det er bare til min smag.

jeg kommer til at tænke på Edgar Allen Poes citat: en drøm i en drøm, for her beskriver du en HP der står midt i et univers der bliver ved med at skifte scene. Jeg synes du skriver godt, har et flydende sprog, og bruger teksten lyrisk, malende. Har forstået at du prøver at fotælle om en form for apokalypse, og faktisk får sat en pointe med det. Men den er ikke farlig nok, der må godt være lidt mere kant på teksten, efter min mening. Men du har skrevet teksten og bestemmer selv.

Det er en meget interessant måde du har skrevet det på, for man ved ikke hvornår hovedpersonen er rigtig vågen, og hvornår det er inde i drømmen. Man tror hele tiden man kommer uden for drømmen.

Jeg kan godt lide pointen i din kortprosa, eller det som jeg har fundet ud af skal være pointen for mig! Nemlig at menneskene har ødelagt naturen, og at hovedpersonen ville ønske det ikke var gået så galt. For i drømmene kommer hun ned under byen (Sådan forstår jeg det) og oplever et stykke af naturen. Men som alligevel skræmmer hende lidt, fordi naturen nu er blevet en fjern ting.