Hej Ida
Smukke smukke billeder, det er et dejligt digt. Især slutningen læste jeg flere gange.
"Så opgiv ikke disse sider af dig selv om de føles vanskelige eller utilregnelige
de er en del af den stille dans
der vil sige at være elsket.
At elskes føles som at trække vejret
efter en dyb stille pause".
Tak for ordene fra Ulla

Jeg kunne godt tænke mig at læse dette smukke blide digt igen så det gør jeg i morgen. Kram fra Niels Snowfrog

Hej Ida

Virkelig gode metaforer, som passer godt sammen, giver flow i rytmen, og indeholder en dyb sandhed om mennesker. Vi har brug for vores sommerfuglevinger strejfer hinanden, ellers når man ikke ned til mønterne på bunden. Derfor, er det også nemmere at gøre skade på en komplet fremmed, end én hvis vinger man har rørt, hvor fjert strejfet end har været.
Ikke at have menneskelig kontakt kan virkelig begrave mennesker på bunden, det illustrerer du på smukkeste vis.

Ryan

Hej Ida
Jeg elsker dualiteten i dit digt. Især er jeg fascineret af der hvor du beskriver "jeg har min egen underverden, vi snakker en del herinde"
Det.er så flot følt og levende beskrevet.
Tak for ordene fra Ulla

Hej igen Ida.
Endnu et smukt digt fra dig. Sætninger som "og mærker varmen kysse dit vinterbelagte ansigt", "og holde for rødt i en tankestorms endelige stilhed" og "Mine tanker glorificeres i denne elskende leg Mellem to sommerfugle der blot strejfer hinandens vinger når det er skudår Det er sjældent men fint", ligesom din afslutning med "den stille dans". Men hvis jeg må kritisere lidt, så ville jeg slette de sidste 7 eller 5 sidste linjer, fordi det er ligesom de glider væk fra den poesi der ellers er så flydende og smuk. Men det er dit digt, og du skal selvfølgelig ikke slette dem, hvis du ikke vil. -

Hej Ida.
Jeg synes, det er et specielt og smukt digt, med overraskende linjer som 3. 4. og 5. linje der fik mig til at læse videre. Jeg har altid haft det sådan med digte, at nogle rammer dybt ind i mig selv, og næsten kan "synge" som i musik, sådan nogle er de to jeg har læst af dig indtil videre. Svære at kommentere, trods det at det er ligetil og enkelt. Samtidig kan jeg relatere personligt til essensen i det. Du er virkelig dygtig til at skrive lange digte, trods din unge alder. Fortsæt med det.

Hej Ida :)
Fine drømmende billeder af den gamle købstad :D
Tak for at dele så sanseligt et indtryk.

D

Mange af sætningerne er virkeligt fede. F.eks. både titlen og at den stille mund ikke skal bremse den uforvarende hånd og også At Græde en Flod. Fra Snowfrog/Niels

Fremragende ordspil på titlen.

D

Jeg elsker ordspillet i titlen - “ For tiden mærker jeg fortiden”.

Lidt a la “Lige glad” og “ligeglad” i Anne Linnets sang eller dobbelttydningen af “gå med dig” hos Nephew :)

Din tekst viser en dyb poetisk evne med originale metaforer og billeder, der fremkalder intense følelser. Din lyriske elegance og følelsesmæssige dybde i beskrivelsen af sorg og længsel er både imponerende og rørende. Din evne til at finde nye måder at udtrykke klassiske temaer på er et tegn på stor kreativ styrke.

Hej Ida :)
Det er da vanskeligt om du skulle svæve væk og trist.
Håber du bliver hos os langt tid endnu.

D

Meget interessant digt. Umiddelbart læser jeg det som en fantasiverden/virkelighedsflugt enten i digter-jegets hoved eller skabt sammen med et andet menneske. Idyllisk og smukt. Men i længden ikke muligt at fastholde, efterhånden som virkeligheden trænger sig på.

Spændende :)

Lyder på mig som du prøver holde fast i livet selvom det til tider kan være lidt svært , ved ikke om jeg tolker det rigtigt , i hvert fald flot digt


Anne

Hej Ida
Lad ikke vinden tage dig, hold fast i livet.
Det er det jeg synes dit digt handler om,
og en sarthed der er svær at leve med i den tid vi har nu.
Men mangfoldighed er vigtig for vores overlevelse som mennesker.
Du giver sartheden og poesien en stemme Tak for den med gode tanker fra Ulla