hej Helen.

Den historie er det sjoveste jeg har læst meget længe,mine kinder er stadig våde af grine tårer. Den kunne du sælge til Cirkusrevyen, den er så sjov.
Jeg har prøvet monstrummet, kender jeg følelsen, den er også helt rigtig, det gør fan.... ondt, måske det er en ond mand der opfandt det apparat og han prøvede det ikke af på sig selv ;)

Hej Helen,

Det er noget mærkeligt noget når rollerne pludselig byttes om og man skal til at passe på sine forældres gøren og laden, som om de var børn - eller man føler man skal. Jeg synes du beskriver situationen rigtig fint, jeg kan godt lide dialogen og du har en dejlig humor.

Måske jeg kunne savne lidt mere konflikt i teksten - at der er noget mere på spil. Der bygges lidt op til i starten at Gunnar kan være farlig eller usympatisk på en eller anden måde, men det er der ingen tegn på han er. Jeg ville gerne være lidt mere i tvivl om hvad han er for en gennem min læsning. Da du skriver at hendes mor ikke drikker tænkte jeg på om hun mon var alkoholiker der alligevel tog sig et glas - det var blevet en helt andet historie. :-)

Mvh. Morten

Jeg kunne lide det - hvor læser man videre *s*

Hej Helen

Jeg kan kun tilslutte mig de andres kommentarer, en spændende historie du har skrevet.

Mvh
Michael

Jeg er en meget stor fan af gysere, og din fine uhyggelige novelle fangede i den grad min interesse! Det er rigtigt godt skrevet, kortfattet og der er gys lige til det sidste. En historie, som der sagtens kunne bygges videre på.

Hilsen Sofia

En spændende fortælling der indledningsvis beskriver en helt almindelig hverdagssituation og de stemninger pigen bliver konfronteret med under besøget. Fortællingen ender dog i thriller - genren og er ret uhyggelig.
Den er velskrevet og som læser bliver man beriget med både ord og "indre billeder".

m.v.h. Dagmar Schack

Det var virkelig en gyser, og skrevet rigtigt godt. Jeg kommer til at tænke på en gammel film/bog der hedder Sybil, også selvom den handler om en skitzofren pige splittet op i 16 personer. - Jeg gættede det undervejs, at udlejerens datter måtte være død, og at der var gys undervejs, - og det var der.
Mollytrine.

Pyh - sådan en uhyggelig gammel kone med komplekser omkring sit døde barn og et psykotisk behov for at 'lade som om'… Jeg elskede især hendes dialog her: "(… )Det er mere vigtigt, at det er en person, som passer ind." Første gang jeg læste din historie, tænkte jeg ikke nærmere over det, og da jeg så genlæste, løb det mig faktisk koldt ned ad ryggen! Det er herligt - jeg elsker gys, og den slags overraskelser er virkelig effektfulde.

Jeg kan også godt lide din pacing, som får mig i hvert fald er helt rigtig - tempoet passer godt til den måde, du skriver gys på. Der er ikke for mange beskrivelser og hovedpersonen er tilpas anonym til, at man hopper direkte ind i situationen og lader sig rive med af den.

Og så er slutningen en god måde at holde følelsen af skummelhed kørende helt til sidste punktum.

- Polina.

En spændende historie om et relevant, men skrækkeligt emne. Man bliver med det samme fanget af beskrivelsen af diskoteket og jeg må sige, det er et virkelig gribende portræt af området. Man bliver helt suget ind i historien og man kan praktisk talt mærke frustrationen af at måtte manøvre sig igennem menneskemængden.
Jeg kunne især godt lide den måde, hvordan Sofie kun er overfladisk venlig overfor Daniel. Det giver hende karakter og gør kun situationen endnu mere hårrivende, da han så trækker hende væk.

Du skriver flyvende i denne tekst, historien tordner afsted - man kan mærke rytmen på dansegulvet, og den der ildevarslende fornemmelse af de grænseoverskridende mænd allerede fra start af. Din dialog er som altid overbevisende.

Man kommer til at sidde og tænkte - hvornår druggede han hendes drink? Var det da hun lige skulle tørre sine bukser? Før? Jeg elsker, at det ikke er noget, du pensler ud, for det er jo netop sådan, det sker. På den måde er du også fair overfor din fortæller - den offentlige diskurs vil jo så gerne gøre det til pigernes ansvar (husk nu at… lad ikke din drink stå… vend dig ikke fra den… tag det rigtige tøj på… ), og det undlader du helt perfekt i din tekst. Tak for det.

- Polina.

Virkelig barsk tekst om et helt forfærdeligt relevant emne. Allerede da de skåler på de idioter de ikke møder den aften, begynder forudanelserne at lure. At du aldrig skriver eksplicit at han putter noget i hendes drink virker virkeligt godt, for pointen er jo netop, at Sofie ikke selv ser det. Beskrivelsen af døsen der følger er fantastisk, gyngende og udvisket - samtalen med kvinden der kunne have reddet hende, men bliver narret af Daniel giver kuldegysninger. Måden du slutter af på bare med et ikke-punktureret "og" er vildt god og giver fornemmelsen af, at det fortsætter, men uden hendes vidende. Virkelig godt skrevet tekst som fanger stemningen og følelserne til fulde, samtidigt med at den vækker følelser i mig som læser. Tusind tak fordi jeg måtte læse med.

Fed dialog, godt gået :-)

Jaaah, mere fortælling om Gunnar! Hvor skønt - jeg havde også lyst til at læse videre om, hvordan det gik med mors cyberspace-dating. Som altid elsker jeg pacingen i dine historier, tempoet er hurtigt nok til at holde mit fokus uden at det bliver flyvsk eller overfladisk. Sproget er enkelt, dialogen overbevisende og tankestrømmende viser både morskab og omsorg på samme tid. Skønt lille kapitel på en dejlig, varm historie. :)

Sikke en helt fantastisk tekst. Jeg læste den så hurtigt at det næsten gik for stærkt med at komme til slutningen. Du beskriver denne stakkels mand så levende - og hele tiden med et ironisk distanceret blik, fordi kvinder jo også skal lide for sundheden, ligesom de skal lide for så meget andet. På intet tidspunkt er det koldt eller hånligt beskrevet, bare med denne lette distance. Det kan jeg virkeligt godt lide. Der er noget varme og en vis portion kærlighed i dette indblik og det er nødvendigt, fordi alle jo bare gør deres bedste for at -- som du skrev, forebygge. Din beskrivelse af brysterne til sidst var så rørende og ærlig, at den gjorde mig helt salig. Dér var selvkærligheden og stoltheden og det virkede så reelt og ægte. Den lille finurlighed med at stå på hænder for at få dem til at sidde som de gjorde engang binder godt sammen med matematiklærerens ballettrin for at nå op hvor han skulle. Virkelig god tekst, meget læsevenlig og rar at dykke ned i. Tak fordi jeg måtte kigge med.

Fristes til at sige; den var under bæltestedet

Det er ikke pænt at få mig til at grine, når du i dengrad har sat mig under pres

Overgiver mig
-du vandt

Hilsen levi

Jeg griner højlydt - og så nikker jeg mange gange, for nøj hvor det lyder som den verden, jeg bor i. Tak for din skarpe humor, i det her skriv sidder den (for mig) lige i skabet. Til allersidste millimeter!

Nu har jeg læst både din nyeste tekst og "Dukken" og så landede jeg her - du skriver, så jeg ikke kan kigge væk, heller ikke når jeg himler lidt med øjnene over tonefaldet i teksten eller rynker på næsen over de menneskelige svagheder, du portrætterer så stærkt med så enkle virkemidler. Jeg er simpelthen vild med din skrivestil.

Der er også sekvenser, der får mig til at grine højlydt - og andre, hvor jeg mere stilfærdigt smiler og tænker, "Perfekt timing, så fint" - f.eks. katten der er fed som en fodbold! Den sad lige, som den skulle i den tekstpassage.

Jeg elsker meget af din dialog, særligt den del hvor fortælleren desperat forsøger at følge med sin gamle mor, som pludselig tipper balancen i historien fuldstændigt rundt ved at være på kødmarkedet, oh skræk, oh rædsel! :) Der er noget virkeligt og jordnært over samtalen, som tit kan være svært at fange på skrift. Skønt!

Jeg kunne godt fortsætte, men nu lader jeg dig blive fri - tak for gode læseoplevelser, jeg glæder mig til at følge med.

Hej Helen

Føler mig virkelig godt underholdt.
Min hund står og glor på mig lige nu. "Seriøst gåtur!" Men jeg faldt for overskriften. Så for den ikke skulle forsvinde trykkede jeg den frem, så jeg kunne læse den efter turen.
Til min stakkels Corgis store fortrydelse blev jeg fanget.

Men tak for et kæmpe morgen smil, og et grin. Det skal nok blive en god dag.

M.A.

Hold op, hvor en sjov tekst! Velskrevet og underholdende fra start til slut, tongue-in-cheek, men man skal holde tungen lige i munden, når man læser den alligevel. Jeg sidder stadig og smågriner over humoren der ligger bag hvert ord. Flowet kører bare derudaf, ligesom den fitness-maskine og intet steds bliver den træg eller langsommelig at læse. Man fornemmer både den triste baggrundshistorie med bruddet, men også hvilken person fortælleren både var før og er nu. Masser af samtids-lingo som ikke virker popsmart, men bare ærligt og omgivelses-malende. Virkelig godt stykke kortprosa, tak fordi jeg måtte læse med.

Jeg har det ligesom Lejsy - jeg vil gerne høre hvordan det går med mormor og Gunnar. Kommer du ud og spise sushi? Hvordan forløber det? Kan datteren forholde sig til det? Og skal hun selv til at netdate?
Du skriver godt og levende, og mens jeg læste håbede jeg lidt at dette var en bog, hvor jeg bare kunne vende et blad og læse videre ;-)

Ha ha - fed og overraskende slutning. Super velskrevet. Jeg var godt underholdt hele vejen igennem. Og fanget af dit sprog. Og havde lyst til at læse næste sætning. Er det 100% selvoplevet eller digter du lidt?

Ganske fin og let forståelig situation mange selv oplever - dog til tider lidt tung i læsningen da historien skifter tempo, men sproget ikke gør (håber det giver mening :))

Haha haha mega fed slutning.

Hej Helen

Tak for en virkelig god og velskrevet tekst. Din beskrivelse af denne ustyrlige mor, er både morsom og hjertevarm. Rollerne bliver byttet om "Forbyder du mig at gå ud med Gunnar?" fortæller så meget.
Måske der kommer en fortsættelse? Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om Gunnar og hovedpersonens mor ;-)

Mvh.
Lejsy Storm