Elsker din overskrift - og i modsætning til Eddie fik den mig ikke til at studse, men bare til at grine. Din novelle er gennemført "mand" (i mangel af bedre ord) endda helt ud til overskriften.

Godt skrevet, det hele flød osv.

Det eneste jeg synes kunne være fedt ville være noget mere spænding af en art? Måske plottet kunne laves lidt om eller lignende? Men sproget bærer historien så fint frem at den ikke er kedelig - plus er sex jo aldrig det der har mest tendens til at kede læsere ihjel.
Men tænk lige lidt over at en novelle er en episode med stor betydning. Et vænnepunkt i en persons liv - hvordan ser jeg det her? :)

Well done.

/Astrid

Hejsa Gry.

Elsker dine korte historier, der måske mere er situationsbeskrivelser end egentlige noveller, men på en eller anden måde lykkes det dig altid at få beskrevet en helt masse mellem linjerne.
Titlen til denne forvirrer mig lidt, men jeg kan til gengæld rigtig godt lide beskrivelserne af Johans motiver undervejs. Han gør alt det rigtige, men ud fra et liidt gråtonet motiv. Omvendt kan man jo sige, at det er ligegyldigt hvad motivet er, så længe det får ham til at gøre alt det rigtige. c",)

Et par sproglige bemærkninger:

hendes ene hånd kurrede
Denne her er nærmest klassisk. ´at kurre´ er det som duer gør. Den glidende bevægelse du her beskriver, hedder ´at kure´.

trak hende op af trappen
Tastetumler? Du har det rigtigt senere. Af = fra, og Ad = via, så her skal det være aD. Samme med døren senere iøvrigt.

klar til at blive knebbet
Bør være: knePPet

De fnes
Er ikke helt sikker, men jeg tror faktisk ikke at ordet ´fnes´ findes. Foreslår i hvert fald ´fnisede´.

Mvh
Eddie

Gry har skrevet en fortælling, som den kunne ses fra et mandligt synsfeldt. Novellen er i sin struktur meget klassisk. Der er en introduktion, der straks sætter os midt i situationen, på en direkte måde, der fungerer godt i den korte novelleform, hvor der ikke er plads til lande indlednnger.
Siden føres vi på en rejse mod paradiset. Siden Homers Odysseen, har man kendt til fortællingen, hvor helten bevæges af den skønne kvinde, men må ud på en rejsefærd med mange forhindringer, førend han kan være værdig til at forenes med hende. En sådan rejse er længe at vente for pigen, og som det kan gå i såvel eventyret, som i virkeligheden, ender det hele trist, da hun ikke kan opretholde sine følelser for den alt for fjerne bejler. Den opsparede motivation for sagen hos helten, må så lade sig udfolde på et trøstende, men knapt så ambitiøst niveau.

Vi kender det også fra drømme: der er udsigt til noget spændende, men alverdens forhindringer stiller sig i vejen, man skal hente noget, og man kan så ikke finde vej til den elskede, man går ad de forkerte døre, snørebåndene er bundet sammen, så man falder, gulvet er glat, eller lynlåsen sidder fast - alt muligt ødelægger fornøjelsen, så man vågner tvær og uforløst.
I dette tilfælde er Odysseen en jagt på kondomer. Men princippet er det samme. Og det hele er glimrende fortalt med solidt kunstnerisk overblik.
Den mandlige vinkel er glimrende realiseret, og man må imponeres over den unge forfatterindes modenhed og forstand. Ikke mindst magter hun at holde en grænse imellem den stærke, men alligevel antydede erotik, der betones med humor og den utilhyllede, fuldbyrdede erotik, der må køre som en film i læserens egen fantasi, om man vil. Her demonstreres en fin balance.
Gry kan en masse, og hun tør.
Selv kan jeg ikke kende scenariet fra min egen gymnasietid. Fester kunne være med kys og romantik, men med helt andre grænser.
Tiderne skifter, og det kommer egentlig ikke sagen ved. Novellen er fremragende og lover godt for Grys skrivning fremover.

Med venlig hilsen
Dino.

Det var godt skrevet, fordi du kommer ind på det fysiske.
Det er ret stærkt, når du skriver det med, at du ikke ville have ham til at skuffe dig, og derfor går du ud af værelset, og du har skuffet dig selv. Uden at vide om han bare 'brugte' dig, gik du ud. Vet ville være ret spænende hvis du ikke ville ud, men vide havd sandheden er.
Det synes jeg i hvert fald, vil være meget spænedende.
Det var en udmærket tekst, godt skrevet!
Det var varieret og mange billedsprog, som maler et tydeligt billede af situationen - eller den scene du beskrev.
Du begiver dig ud, og prøver at huske hvad der er sket.
Det synes jeg er en anden god pointe! Men til sidst giver du op,
og bare går ud af hele rummet.
Igen det var super got skrevet!
Rose

Hej Gry

Jeg har læst og kommenteret løbende på din historie!

Okay, det giver godt nok ikke meget mening det ham den gamle mand siger. Jeg glæder mig til at finde ud af hvad det betyder!!

”De tager tilløb til at tale, men ingen snakker. ” fed sætning

”Jeg går ned i graven og ser stenkistens låg vægte på gulvet. ” den her sætning er jeg ikke sikker på jeg forstår.

”for at beskytte genstanden imellem dem. ” og i næste åndedrag siger du at genstanden mangler. Så giver den foregående sætning jo ingen mening. Måske du skulle skrive ”som for at beskytte (...)”

”Qual'Dhas med den søde vin, de syngende gader, den tågede dis og stærke sol, en slentrende flod og glade smil. ” den by vil jeg også gerne besøge!

Hvor er jeg efterhånden spændt på hvem ”hun” er og hvem vores hovedperson er!

En ”Renser” interessant. Meget originalt

Okay. Så når han endelig frem til hende! Nu bliver det spændende

”Jeg betragter gåsehuden, der kryber op over hendes arme.” wow, det giver næsten mig gåsehud!

”vandet, du drikker, vil kvæle dig indefra. ” åh.. uhyggeligt

Okay – nu er jeg færdig med historien.. men jeg er ikke helt sikker på at jeg har forstået. Er hun ild? Hvis jeg vender tilbage til citatet fra den gamle mand tror jeg det betyder at hun er en eller anden form for personificering af ild? Hmm.. jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår. Det er virkelig ærgerligt, for jeg tror du har fat i noget meget originalt!

Nå, men du har et meget varieret sprog, hvilket er rigtig flot og skønt at læse, men du har (og det kan godt være det bare er mig) en tendens til at forsøge at forskønne de ting du gerne vil sige i stedet for bare at sige dem. Forstår du hvad jeg mener.? Poetisk sprog er smukt og vigtigt, men hvis det er det eneste man bruger kan det godt blive lidt svært for en læser at forstå. Det var i hvert fald den oplevelse jeg til tider sad med.. Sætninger som

Nå, men som sagt, meget original idé! Så - held og lykke

- Kristina

Kære Gry

Spændende omend noget anderledes.God fantasy.
Anderledes, fordi din fortællestil er sådan aflukket, ja jeg ved ikke hvordan jeg skal definere det.
Den er lidt svær at få under huden.
Langsomt kommer de fine karakterer og et det spændende plot til en.
Ingen tvivl om, at pennen ligger godt i hånden på dig.

Vh. Poul Brasch

Hej Gry

Så kom tiden. Jeg er selvfølgelig betaget af dit flotte sprog, det var en nydelse at læse det. Der var nogle smuttere hist og her, men dem har andre kommentatorer taget sig af, så jeg synes ikke, jeg vil gentage dem. Jeg synes dog, at den gamle mand kommer med en lige lovlig 'plantet' forklaring, når man tænker på, at han lige er blevet gravet fri af et nedstyrtet hus. Når man er forpint af smerte, tænker man ikke på at flammer omfavnede en.

Jeg fulgte med spænding jagten, du er god til at bevare mystikken omkring hovedpersonen og hans jagtobjekt. Det er meget effektivt at opbygge suspense på den måde. Jeg er da bare nødt til at læse videre for at få det opklaret og samtidig kan jeg nyde dine smukke sætninger: 'Spor har brændemærket en flugtvej' er bare en af dem.

Nutidsformen forstærker det poetiske sprog. Der sker et eller andet med ens sprogtone, når man vælger en ikke-menneskelig hovedperson og det bærer din novelle præg af. Meget, meget flot.

Lov mig at du ikke får så travlt i gymnasiet, at du holder op med at skrive. Det gjorde jeg i sin tid og det er først i de senere år, at jeg har taget det op igen for alvor. Og jeg tror, at du er en man skal holde øje med.

Mvh. Signe

Kære Gry

Jeg har med interesse læst dit bidrag og her er et par kommentarer, som jeg nedskrev dem undervejs:

Du starter spændende og voldsomt op med branden på herberget. Vi følger ’mig’ der fejer brostenene og så er der en kvinde, hun lyder som en knivstikker, et sted i ørkenen. Man skal holde tungen lige i munden her.
Vor navnløse HP tager ud i ørkenen (på jagt efter kvinden) og møder en mærkværdig og uhyggelig karavane. Den er virkelig skræmmende og det er godt beskrevet med den apati, som sikkert er sandsynlig i sådan en situation. Grumme billeder, du giver mig.
Begynder at spekulere på, hvad det er for en ’kvinde’ han egentlig er på jagt efter derude i ørkenen. Hun lyder nærmest som en ånd af en slags.
Jeg synes let dine billeder bliver diffuse og jeg har lidt svært ved at håndtere de mange sceneskift der ikke rigtig forklares?

”Jeg har tidligere forstået, at hun har afsværget alle rødder og obligationer, men dette svigt havde jeg ikke forudset. Vogterne af Sandheden havde ret. Én med sådanne evner, og den uvilje til samarbejde, er farlig.”

Sådan et afsnit forstår jeg ikke, fordi du giver så mange ?? i kun to sætninger.

Senere forstår jeg bedre og det er en anderledes historie, der trækker mig med.
Dit sprog er kønt, men lidt fyldigt tiltider. Men det er så forskelligt om man er til det eller ej. Her synes jeg egentligt det kommer til sin ret.

Alt i alt en køn historie, hvor fantasygenren fint opfyldes. Og vand? Det er der jo også til stede. Synes det er et interessant bidrag.

Bedste hilsner i konkurrencen

Mikala

Hej Gry.

Skøn novelle. Der sker måske ikke så meget rent fysisk, men til gengæld foregår der så en masse på tankeplanet. Her - på tankeplanet - fortæller du faktisk to historier på én gang: Historien om deres forhold, og så historien om hende og hendes noget spøjse indstilling til mænd.
Skreg af grin over slutningen, som jeg OVERHOVEDET ikke havde set komme. Havde en mistanke om at hun ville overanalysere det hele ihjel, men havde egentlig regnet med at det ville få ham til at flygte skrigende.

Meget få tastetumlere og stavefejl (fandt et manglende punktum og et r for meget på ´fyre´), og heller ikke ret mange forslag til rettelser. Flot arbejde.

Ris og ros i kronologisk rækkefølge:

Nu er min hånd lige over dit kraveben i stedet.
Væk med ´i stedet´.

jeg kan genkalde sensationen af hver eneste berøring
´sensationen´ lyder som en lidt for direkte oversættelse fra engelsk ´the sensation´. Mener ikke, at ´sensation´ har samme betydning på dansk, så jeg vil foreslå ´fornemmelsen´.

Så kan jeg se dit ansigt, når du ser mig, og finde ud af, hvordan du reagerer.
Kan godt lide denne. Den afspejler fint hendes (hans?) usikkerhed omkring den udkårnes følelser.

efter alle de uger af intelligent samtale, vi har haft
Denne forvirrede mig lidt, for hidtil havde jeg haft indtryk af at der mest var tale om en afstandsforelskelse fra jeg´ets side. Kan selvfølgelig godt se, at hun (det VAR så en pige. Det andet kunne ellers have været et fedt tvist) har haft nogle sætninger at analysere på, men jeg læste det vist bare som almindelige konversationssætninger uden speciel dybde. Så hvis hun ikke er ironisk her, bør det måske understreges, at de faktisk kender hinanden dybere end på hilseplanet.

jeg gør det instinktivt. Det er det, kvinderne i film altid gør.
Også en meget fin beskrivelse af hendes usikkerhed og manglende erfaring.

får fisket mine underbukser til mig
Trusser måske?

Mvh
Eddie

En dødbringende kraft brænder sig gennem landet, bundet til en mystisk kvinde og hendes mission. En forfølger er dog på sporet af hende. Men kan hendes færd stoppes?

Historien har en apokalyptisk stemning, og fra første afsnit har man fornemmelsen af, at her lades alt håb ude. Ingen og intet kan reddes, og alle har mistet håbet. Derudover vækker den mystiske forfølger ambivalente følelser. Han/den synes at have medlidenhed med menneskene, og samtidig er han/den som en formløs skygge der glider uberørt gennem historien, som både passerer uset gennem en telt lejer men dog udspørger en kvinde der, og som pludselig er tilstede som en præst argumenterer med sin kone. Hans/dens rolle er ikke nødvendigvis at frelse nye ofre, men at rense hvad der er urent. Man har på fornemmelsen, at der er store sager på spil.

Er det en dramatisering af den evige kamp mellem de to elementer, vand og ild? Jeg kunne godt lide ikke at vide for meget, og syntes det var rigtigt spændende at læse. Jeg kunne godt lide de korte sætninger. På mig virkede de som de flygtige tanker Wsir har på sin fremfærd. De lader dramaet tale for sig selv. (Var dog, som andre, nu og da lidt forvirret af ordvalg.)

Titlen er jeg ikke sikker på. ’Rapsodi’ leder tanken hen på musikstykker. En rapsode, læste jeg mig så til, var i oldtidens Grækenland en foredrager af episke digte, en rapsodi selve uddraget af det episke digt; ordet selv kommer fra oldgræsk ’sammenføje’+ ’sang’. Det passer måske meget godt. Men for mig syntes ordet at falde udenfor den verden du bygger op: Det hører (i mine øre) lidt for meget til vores verden. Det virker på en eller anden måde anakronistisk.

Ind i mellem blev jeg lidt forvirret. Præsternes afdøde leder blev begravet med Orben, men den er blevet stjålet. Sammen med en tå. Er dette en sidehistorie, eller ildens endelige mål? Der var måske en symbolik her som gik hen over hovedet på mig, men den del af plottet syntes at skille sig ud fra det andet.

Din historie gjorde mig nysgerrig, og stemning var lige efter min smag. Jeg har fornemmelsen af, at du har følt dig rigtigt godt hjemme i den verden du har skabt, og ordene er kommet let. Hvad der gjorde den svær var, at plottet virkede sekundært. Som forfatter kan det være utroligt tilfredsstillende at skrive efter en bestemt stil, og så håbe, at historien nok skal komme – det har jeg selv en tendens til. Som læsere har vi dog brug for en fortælling, en sti gennem den stemning og stil som forfatteren har skabt. Det var nok den balance jeg savnede.

Held og lykke i konkurrencen!

Venlig hilsen Karen

Hej Gry.

Meget fin historie i et fascinerende sprog.
Rigtig god idè at gøre vand til hovedperson. Jeg bliver dog aldrig helt klar over, om Wsir er en enkelt vanddråbe (titlen peger i den retning) eller et magisk vandvæsen (det at han ikke blander andre vanddråber kunne tyde på det, og også det at "han" kalder sig renseren indikerer dette,
Barske beskrivelser af ildens grusomme hærgen.

Det gode sprog forstyrres enkelte steder af ord, der bruges forkert, f.eks er der altid vand i en lagune.

Interessant pointe/budskab, der som jeg forstår det, er at man ikke kan skærme alle mod alt, men man kan prøve.

Vand er der nok af, og fantasien bruges også :-)

vh. Pia H

Kære Gry

Synes simpelhen det er en malende beskrivelse.

Jeg kan mærke, fortiden, stikke til mig.
Dengang jeg var ung og lå ved siden af, hende.
Når det var endt så vidt, at vi lå i seng sammen,
havde elsket og jeg var vågnet, usikker på om alt var okay
om det ville holde og jeg var vild med hende.
Mænd kan også.

Men flot drejning eller "twist", at hun forlader den dyrebare oplevelse
for ikke at blive skuffet.

Du skriver fantastisk.
Lutter ros fra min side.

Vh. Poul Brasch

God pointe i, at pigen her hellere vil skuffe sig selv end blive skuffet, når fyren vågner. Måske var omslaget i teksten fra: "hamrende opslugt af fyrens krop" til betænkelighed til vrede noget, der kunne have varet lidt længere? Tankerækken bliver ikke helt realistisk, når det går så stærkt.
Men det er supergodt tænkt og også fint skrevet, jeg troede, du var ældre end 16.
Hilsen Majbritt

Betagende tekst. Jeg er imponeret over din måde at fortælle på. Din hovedperson er også fortælleren og selvom det ved første øjekast virker som en mærkelig måde at fortælle på så har det en helt speciel effekt. Du gør det nemlig meget tydeligt igennem fortællestilen at HP ikke er et menneske. Rationaliseringen er nemlig helt forkert til at være et menneskes. F.eks. her:

De har endnu ikke set hånden, men det gør de om lidt.

Jeg tænker først "hvorfor hjælper HP ikke den sårede person?" men så blev det klart at det var ikke opgaven og slet ikke en tanke der passede på det væsen vi følger. Flot skrevet.

Det er nogle stærke billeder du fremmaner, specielt med karavanen ved den udslugte brønd. Kvinden vil ikke spilde sin tårer, så desperat en situation er de pludselig og helt uventet kommet i.

Der er spænding hele vejen, men den fremstår mest som en nysgerrighed over hvad der vil ske og hvem/hvad det er der bliver jagtet. At HP er et væsen uden de store følelser fjerner lidt af den indlevelse man normalt ville have. Det er ikke et stort problem, men jeg mærker det alligevel som en lille svaghed ved teksten.

Men det er uden tvivl et flot og originalt bidrag til konkurrencen.

Kære Gry. Man bliver fanget af dit univers. En stemning som efter dommedag, hvor Wsir, renseren, skal klare den umulige opgave at rydde op i Eidroth efter hende det onde "hun", vi møder i første sætning. Men ligesom andre har nævnt, synes jeg også, historien er lidt hektisk, og at der er nogle sproglige skønhedspletter. Fx er det noget af et stilbrud, når "jeg" pludselig bliver til "undertegnede". Men held og lykke i konkurrencen. VH Line Knudsen.

Hej Gry, den var lidt længe om at fange mig, men efterhånden blev jeg da grebet af den. Din stil er anderledes end mange andre tekster jeg har læst indtil nu i denne konkurrence. Du har da opfyldt kravene både til fantasy og til vand. Det er så ligefrem vandet, der er hovedperson her. I sidste del af historien går det nok lige lidt hurtigt, der er ikke meget tid til at trække vejret. Så kan man sidde tilbage og tænke, at der er visse former for ondskab, der ikke kan stoppes. Det er jo sandt. VH Mons

Åh Gry!!
jeg elsker den bare helt vildt!
jeg græd endda lidt da jeg læste den igen :)

Ej hvor var vi bare kreative... brønderslev var en fantastisk uge :)

Simone

Allerede fra start drages jeg af dit sprog. Du virker sikker i din stil, og selvom andre har kommenteret, at de synes, du skriver for korte sætninger, så synes jeg, det fungerer godt i din novelle. Jeg sad på kanten af min stol og følte mig forpustet, men på den rigtige måde. For det giver jo mening. Din fortælling handler om en jagt, og din tekst bliver det i sig selv. :)
Du har også flere fine beskrivende billeder, som fx Idet solen flækker himmelhvælvingen med sin sødme(...) Jeg elsker din beskrivelse af byen Qual'Dhas. Og bare navnet på byen er jo herligt! :D
Også din idé synes utrolig gennemtænkt. Som du kan høre, er jeg meget imponeret og var meget opslugt. Jeg synes, der er noget utrolig fint over din historie. :)
Det eneste jeg lige studsede over var disse Påkaldere, du nævner. Jeg fik ikke helt fat i, hvem de egentlig var!?
Både indledning og afslutning er rigtig god.
Jeg følte mig inspireret! :)

Hej gry

Godt tænkt at gøre vand til din HP. Jeg syntes dog at jagten tager for langt tid og vi gennemgår mange steder osv som nok er unødvendige for historien. Du kunne passende skære nogle af dem væk og erstatte dem med mere og andet om ilden indre karakter.
Men historien er anderledes og underholdende

Hej Gry,

Det er en rigtig god ide med regn møder ild, og jeg kan godt lide den måde, som du giver små hints på. En af de første linjer: "Gaderne er smudsige i denne del af byen. Hendes fødder har besudlet de engang pæne brosten. Jeg fejer hen over fodsporene og efterlader gaden ren." er virkelig cool i den sammenhæng.

Jeg vil give en af de andre kommentatorer ret. Historien kunne godt fungere som en prolog. Der er masser af emner jeg gerne ville høre mere om. Præsterne der kan magi. De andre rensere. Baggrunden for konflikten mellem regn og ild, hvis det overhovedet er en egentlig konflikt.

Vh Jan K

Hej Gry!
Jeg skimmede lige de andre kommentarer, du har fået, og jeg må sige, at der er brede meninger om din tekst. Som at være inde i hovedet på et barn med damp.. det ved jeg nu ikke! Haha. Eller det ved jeg godt: Det synes jeg ikke. Jeg synes ikke din fortællestil eller beskrivelser er dårlige. Korte sætninger er okay. Til nogle sætninger.

Hvis du skal gøre teksten bedre, vil jeg råde dig til at kigge lidt på starten af din tekst. Du fanger mig først rigtigt, der hvor HP møder magikerne fra landsbyen ude i ørkenen (og det er immervæk et stykke inde i teksten).. det kan sagtens være at det er spændende før, men det er meget forvirrende at læse, indtil man får forklaringen halvvejs i teksten :) Det er der flere kommentatorer, der har skrevet, så det er værd at overveje, hvad man kan gøre ved det.

Og så lægger man selvfølgelig mærke til at du bruger beskrivelser, der udnytter at HP er vand, såsom:
"Jeg bobler indvendig, men jeg beholder min kølige facade. Det er vigtigt ikke at koge over og blive vred." Det bliver lige lidt for meget i det stykke, jeg har udvalgt, men ellers virker det godt nok.

Sliutningen er jeg ikke fan af - eller snarere bare den sidste kommentar med at der er nogle ting, man bare ikke kan rense. Jeg synes, det bliver lige "nu bladrer siden og bogen klapper i"-agtigt, hvis du forstår.

Men jeg kan rigtigt godt lide din ide, og da din tekst rigtigt udspillede sig fra omkring midten var det en fornøjelse at læse :) tak for det.

Konkurrencekravet er opfyldt. Magifuld fantasy med vand som et afgørende element, selvom det ikke er her pointen ligger. Pudsig titel, lidt melodisk knyttet til forfatteren med indbygget bogstavrim R-R-R (Rapsodi - Regndråber - Ranfelt). Sjovt. Rapsodi af en regndråbe signalerer noget kunstnerisk om regn, så fint nok.
Det geniale i din tekst ligger allerede i de 2 første linier. Her fanger du læseren med ubesvarede antydninger (medfører spænding). Det bygger du videre på i næste afsnit. Begge figurer - hun og jeg - holder du længe skjult. Præcis nogle af de ting der vedligeholder spændingen (som de fleste skrivebøger lægger stor vægt på).
Glimrende hint med sætningen ... Jeg tror, at sandheden er mere grusom end håbet. Flot kontrast, som indikerer noget om temaet. Derpå bliver du ved med at hinte uden at afsløre for meget. Sådan skal det bare være. Andre gode sætninger er - jeg må ikke lade dem nå hende først - I løbet af livet vil der uværgeligt sætte sig pletter på menneskenes sind. selv de reneste kan ikke undgå det ... vi nærmer os noget filosofisk her.
Resten af dine afsnit har samme gode åbne sætninger, som fastholder spændingen.
Især dialogen med præsterne er fin. Der ligger et skjult budskab her. De tror kun på det de selv står for.
Orben som symbol på kraften der holder landet oppe, stjæles. Man kunne relatere det til finanskrisen. Det er da aktuelt. Materialisme og psykologi på samme tid.
Din slutning er også genial og kontrastfuld. Realistisk budskab, at vi måske ikke kan skåne verden for de monstre der blot svømmer hen over bølgerne.
Sprogligt pænt varieret med gode farverige penselsstrøg. Der er nogle få slåfejl og nogle af/ad fejl. Du bruger show modellen fint flere steder (jeg bobler indvendig osv.)
Personerne er flot beskrevet. Runde og farverige. At man ikke kan se konturerne af jeg personen betyder intet. Nærmere en spændingsskabende fordel. Hendes motiv er man jo ikke i tvivl om.
Konklusion. Lige den type fantasy jeg kan lide. Noger der relaterer til vores egen verden. Godt "akavet" portræt af præsterne. Det mest geniale er dog den konstante spændingsopbyggende aktivitet i afsnittene. Det var der mange der kunne lære noget af.

Godt fantasy univers. Du havde mig fanget lige fra starten. Rigtig god begyndelse. Man fornemmer at der er en historie bagved og bliver nysgerrig :) Da renseren forfølger hende bliver det en lillebitte smule kedeligt, men der er selvfølgelig brug for et mellemstykke før hun bliver fanget. Meget interessante figurer og gode navne du har givet dem allesammen. Slutningen kalder på en fortsættelse - faktisk kunne jeg godt se hele novellen som en slags prolog til en fortælling :) Rigtig fint skrevet!

Vh Angelie