Medrivende lige fra start til slut. Jeg er vild med ideen omkring henrettelse af barnet og den indre konflikt Maikor har med sig selv og hans valg.
Alle følelser fra begge parter bliver beskrevet så tydeligt at man blive revet med i historien og jeg fik en klump i halsen flere gange.
Glæder mig til at læse mere

Puha... meget voldsom tekst. Kan kun tilslutte mig koret "lorte tekst" men lorte ting skal jo også berøres! Mens jeg læste var jeg flere gange ved at "give op", jeg kunne ikke overskue at læse den til ende, kunne ikke overskue udfaldet men... jeg måtte jo læse den til ende - udfaldet var meget værre end jeg havde frygtet.

Det var en modig tekst som ramte plet følelsesmæssigt - så ubehagelig realistisk og nærværende. ØV (på den gode måde)!

Hej Flemming

Spændende 1. kapitel. Kan kun se frem til at høre mere om "den sorte svane".
Du har øje for at få beskrevet Anna og Eva fælles følelser til et niveau hvor man som læser selv bliver påvirket. Dit sprog er flydende og for mig ganske nemt at forstå.
Omgivelserne og sceneriet er veldetaljeret og man får fornemmelsen af at du måske selv har været på stedet og iagttaget forløbet.
Jeg ser frem til at læse flere af dine tekster.

Hej Flemming.

Jeg syntes du har skrevet en glimrende prolog med et fremragende sprog og gode beskrivelser.

"Du ignorerer altid problemerne frem for at løse dem," havde hun sagt. "Du er svag, " havde hun sagt.
Måske ændre sidste del af sætningen af havde hun sagt til noget andet, så det ikke bliver for ensformigt. Ikke at det gør din historie ringere eller noget, men det var bare noget 'jeg' studsede lidt over.

De nætter hvor hendes kaskader af mørkt krøllet hår omkransede hans ansigt, mens hendes store bryster vuggede langsomt mod hans.
Her bliver jeg lidt forvirret efter ordene -...mens hendes store bryster vuggede langsomt mod hans. Så lyder det nærmest som om hovedpersonen selv har bryster. Med mindre han er en kvinde, men det syntes jeg ikke at man får indtryk han er.

Her blev jeg helt trukket ind i fortælling ved nævnelsen af stednavnene og de unavngivne. Man får et indtryk af at Maikors verden rummer mange ting og det gør bare historien mere spændende:

Maikor smilede, men gøs ved tanken om manden. For Victor var søn af Neehan, som var stormester af Kerans livstårn. Det største af de syv tårne som gik langs den hvide livsmur som omkransede hele riget. Og Neehan reporterede direkte til Frelseren. Ham som skærmede riget for de unavngivne.

Fedt skrevet. ;)

Mvh Kristian.

Hej Flemming

Ganske god fortsættelse af prologen.
Dog er den efter min mening lidt for langtrukken. Jeg er med på, at den usympatiske Victor trækker tiden ud, men synes alligevel, der er for stor forskel på fortælletempo og fortalt tid.
Prologens overraskelse fortælles ret kort i forhold til de øvrige tanker og observationer.
Fint sprog og rigtig dejlig beskrivelse af Maikors datter.

vh. Pia H

Hej Flemming
Du formår til fulde at holde spændingen med din afslutning, hvor Victor siger til Maikor: "Fuldend ritualet og giv din sjæl til herren. Giv den til mig. Mød mig ved foden af trapperne når det er gjort".
Her får vi ikke mere at vide, så læseren bliver nysgerrig på, hvad valg at Maigor vil tage.
Du har beskrevet barnet meget fint og nænsomt: "Den lille skabning som var en blanding mellem hans egen lyse hud og moderens sorte. Den havde hans runde ansigt og moderens store øjne. Øjne som nu stirrede ukyndigt mod små fingre med skrøbelige negle. Hendes hår var sort, men ej kruset som hendes mors. Langs hendes hudfolder var der små rander af fosterfedt der var begyndt at krakelere. Bitte fimrehår på hendes skudre blafrede næsten usynligt i vinden. Hun var det smukkeste Maikor nogensinde havde set."
Vh. Jytte

Hej Flemming.

Interessant og medrivende tekst, der ender så jeg bare må løse anden del også.
Maikor er åbenbart en sammensat personlighed og sådan er de allerfleste mennesker jo. han lever så i et samfund, jeg absolut ikke bryder mig om. men gerne vil læse mere om.Umiddelbart strejfer mine tanker slaveriet i især Amerika - måske fordi slaverne tilsyneladende er sorte.
Rigtig god start.
Sprogligt kan der poleres lidt hist og pist, men der er ingen meningsforstyrrende fejl.
Fint fortælletempo uden direkte flashbacks men med mange informative glimt af, hvad der ligger forud for denne køretur.

Vh. Pia H

Det ville nok fungere bedre, hvis du skrev det i tredje person objektiv (du er subjektiv, du kender til hovedpersonens tanker). Der er simpelthen for meget "falsk spænding", hvor du bevidst holder informationer tilbage som POV-karakteren kender til.

Kareten er desuden næppe et helvede, hvis han tager det med glæde. Så er det nok nærmere hans liv, der er et helvede. Husk vi er inde i hans hovede, så han kan ikke både se det som en pine og en glæde (jo hvis han er masochist, men det er ikke sådan jeg forstår sætningen).

Du har helt klart fat i noget her, som kunne blive interessant, men pas på med at introducere karakterer og minder, som vi ikke får beskrevet. Det der bør skabe spænding er ikke tilbageholdelse af viden, men handling.

Hej Flemming
Du fanger mig faktisk her i prologen, sådan at jeg får lyst til at høre mere om historien. Vi får fint indsigt i Maikors tanker om det der skal ske med spædbarnet og baggrunden derfor.
VH. Jytte

Uha, sikke en gyser, men nok meget realistisk. Ganske vist er det nok sjældent at mødre ligefrem giver deres kolikbarn en pude over ansigtet, men lysten til det er nok velkendt. En ven af mig fik et kolikbarn, og når han gik rundt med det grædende barn om natten, var han bange for at nærme sig det åbne vindue. Som en pludselig impuls kunne han komme til at kaste barnet ud. De overlevede dog begge, og kolikken gik over.

Historien er fint og enkelt skrevet. Kun småfejl: "ingen af dem kunne ikke hjælpe".. Dem får du nok rettet ved en ny gennemskrivning.

Kåemer

Rigtig spændende historie og lidt uhyggeligt synes jeg. Man bliver revet med. Hilsen Samantha

Haha, Flemming. Morsomt med bøssetroldmanden, der muligvis oplever en afvisning fra offeret nede i fangekælderen. Alfons, skelettet er også sjov! Holder meget af de refleksioner, som han kommer med her. Det er vittigt og morsomt.

Skæg lille tekst, fuld af billeder og satire.

Mikala

Hej Flemming

Jeg var på jagt efter nogle fantasy historier her på fyldepennen og blev ikke skuffet da jeg læste din.

Den er godt skrevet. Dit sprog er nemt og jeg missede ikke et ord, som jeg nogen gange gør hvis sproget er lidt knudret eller tegnsætningen fejler.
Kan også godt lide historien. Selvom den var kort, endte jeg med at holde af Alfons og gerne ville lære både ham og troldmanden at kende. Flot klaret.

Mvh
Iturnal