Nøjhh, hvor det varmede at læse i vinterkulden.

Hej Dorthe.

Dejlig læsning, jeg kom til at tænke på min egen veninde, som jeg fandt i de unge år, hun er nu desværre død. Så man skal skønne på den tid man har sammen, og passe på hinanden. Jeg blev glad af at læse din historie. Ja, vin løsner tungebåndet.

Vh. Lizzi

Hej...
Mange tak. Du skal nu ikke føle dig forpligtet=0) Men jeg sætter skam pris på det.
Jeg vil indrømme, jeg skrev det ikke fordi jeg tror der er en stor digter gemt i mig, men synes bare det kunne være sjovt at sende et digt ind=0)
Og det er nemlig ikke andet end det er - En dejlig stund med min kæreste, beskrevet lettere poetisk.
Dorthe

Ualmindeligt livsbekræftende og velskrevet! Sikke en energi, du udstråler med den her fine og informative tekst.

Du har en lækker rytme i dine sætninger og jeg blev helt energisk af at læse. Hurra for folk som dig!

Du skal da ud & holde foredrag!

Bedste tanker og ønsker for fremtiden!


Mikala

Lige en lille tak til Louise for at sætte fokus på denne tekst. :) Den er meget vedrørende, som du selv skriver, for ALLE med kroniske sygdomme. Alt for mange glemmer, som du skriver, at se positivt på tilværelsen, men svælger i deres sygdom og handicap. Tak fordi du viser, der er et alternativ! :)

Mange hilsner, ALFen/Line

En virkelig god tekst, som ikke kun taler til folk med epilepsi, men også til mennesker, som lever med andre kroniske sygdomme. Jeg plejer at sige at "Det er ikke nok at være i live, men skal oså leve". Bare fordi man er syg, har man ikke mindre værdi. Må dog indrømme at min sygdom kraftigt har nedsat mine jobmuligheder, men er glad for at høre at de ikke er sådan alle steder.
Virkelig godt skrevet og tak for et indblik i dit liv.

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

nu når du er min betalæser og du konstant kommenterer på mit syntes jeg også at jeg ville gengælde tjenesten:P overordnet syntes jeg også digtet er godt. du får sagt det du vil sige på en poetisk og god måde. alligevel sidder jeg dog lidt tilbage med en "nå" følelse. altså det er nok tydeligt at det er personlige hændelser du beskriver og som sådan gør du det godt men hvis jeg skulle se på det helt litterært eller hvad man siger, så syntes jeg den mangler lidt. en speciel tilgang til digtet. en speciel afslutning. et eller andet. som den er virker den fin, men også lidt tam. det er selvfølgelig heller ikke sikkert at egentligt ønsker at gøre det til noget specielt. som sagt, den fungere som det den er, men heller ikke mere:P et smuk, men dog alligevel forudsigelig fortælling om den store kærlighed i den mørke tid.;)

Hvis jeg nærlæser, er der fyldt med fejl. Nutids datids spring. Lange knudrede sætninger der skulle have været brudt op eller omorganiseret. Enkelte steder skal jeg nærmest stave mig igennem for at forstå hvad der står.
Men ved du hvad?
Det gør ikke en prut, for du serverer en god novelle, i et godt tempo, og på en måde så jeg gider læse det.

En af mine absolutte favoritter i konkurrencen.

Tak for kommentaren.
jytte

Stærk og velformuleret novelle, som smitter med sin tristhed og afmagt. Du kunne med fordel gøre mere ud af Søren, når han optræder som "charmør" - hvorfor er det, at Beate bliver? Hvad er det, hun trods alt betages af ved ham? Du skriver, at han græd og undskyldte første gang det skete, men jeg synes ikke det fylder nok til, a man som læser ikke bare sidder og tænker, at hun skulle have skredet for lang tid siden. Det er måske svært at sætte sig ind i Beates situation (og kærlighed til ham?) - måske du også oplever dette, og det er grunden til, at du kommer til at vægte Sørens tyranside på bekostning og charmørsiden. Pas i øvrigt på med "tegneserie-ord" som "tramp", "bang" og "klask" i en novelle som denne. Held og lykke. mvh

Frygtelig trist historie om hustruvold og magtesløshed på højreste plan. Jeg tog mig selv i at tænke gang på gang, at nu måtte hun have fået nok, især da hun aborterede. Men det er vel præcis sådan det er, at blive fanget i et mareridt man ikke kan slippe ud af.

God og veldisponeret, men en anelse langsom i optrækket. Lidt nem løsning med træet til sidst, men det glædede mig at hun havde mod nok til at vente med at foretage opkaldet til 112.

Tak for spændende læsning.

Vh Susan

Hej

Historien opleves totalt fra Beates synsvinkel, og det er derfor forståeligt, at hun vælger som hun gør.
Den fortælles glidende og forklarende.
Men jeg synes nu det er lidt træls, at hun ligesom bare flyder med og lader et træ løse problemerne.
Måske får hun alligevel senere skrupler og spekulerer over, om hun ikke skulle have reddet ham og så være flyttet fra ham?
Ved godt der kommer lidt holdning ind over her, fra min side.
Måske er det bare dette udsnit af Beates oplevelser, du ville fortælle om, og så er det jo godt nok.

vh. Pia H

Din novelle fangede mig hele vejen igennem.

Jeg havde lidt svært ved at finde historien 100% troværdig, selvom jeg desværre ikke helt kan sætte min finger på, hvad der gør det. Du har nogle enkelte stave-/trykfejl, men intet, som forstyrrer læsningen.
På trods af det var din novelle meget gribende, og jeg var med fra først til sidst. Man kommer fuldstændig ind i hovedet på Beate og føler, hvor fysisk og psykisk nedbrydende det er for hende at have en mand som Søren.
Slutningen var en smule forudsigelig, men er stadig skrevet på en overraskende måde som samtidig gør, at man fuldt ud forstår hendes valg.
Held og lykke i konkurrencen!

Du beskriver Beates liv så levende at jeg følte mig som en flue på væggen.
Held og lykke ; )
Tina

En noget ordinær historie, som har været fortalt mange gange. Men dine formuleringer er gode, og det trækker op.

mvh. Michael

Et alvorligt emne som du beskriver så flot.
jytte

Jeg synes din novelle er noget lang - i forhold til, at der næsten ingen handling er. Din distancerede beskrivelse af dine hovedpersoner gør, at jeg er ret ligeglad med hvad der sker. Jeg føler ikke sympati for Beate, selvom hendes liv er miserabelt - fordi jeg forstår ikke hendes hule floskel om, at Søren er fantastisk ind imellem.

Nu læste jeg lige kommentarerne, og kan se, at du har taget kritikken omkring personkarakteristikkerne til dig - og at det er første gang du giver dig i kast med at skrive en novelle. Ud fra den betragtning synes jeg faktisk du har bedrevet en hæderlig novelle - så hvis du får rettet op på tingene, har du faktisk en potentielt fantastisk novelle.

God novelle!
Jeg kan godt lide din gentagelse af indledningen! :)

Der hviler - selvfølgelig - en sørgmodig stemning over denne fortælling.
Temaet er trist og desværre hverdag for nogle kvinder.

Det beskrives stilfærdigt godt og på sin vis nøgternt, og dette gør at hendes grusomme hverdag er til at holde ud at læse om.

Slutningen er på sin vis også stilfærdig og god - passende til novellen. Du falder ikke ud af rollen her til sidst.
Jeg kunne godt være faldet for fristelsen til at skrue op for hævnens pumpgun, blod og splat. Det gør du så heldigvis ikke.

VH. Benno

Super god beskrivelse af en grusom livssituation. Du skriver med indføling, så man kan mærke det der sker, og føler med HP lang ind i sjælen. Stormen bliver befrielsen, og den vinkel er perefekt.

Den sidste sætning tror jeg overhovedet ikke på. Jo, måske er hun lykkelig i øjeblikket, men når hun er kommet sig, tror jeg hun går ud og finder en anden mand magen til. Når man gennem så lang tid har levet med vold, er det ikke til at undvære.
Jeg synes ikke, det er nogen god novelle. Der er intet perspektiv i den. Jo, sproget er udmærket, men altså, hvor surt skal det være?
Kåemer

Hej Dorthe, det er et væsentligt aktuelt emne du har taget op her, og historien er godt, flydende fortalt i al sin gru. Da ulykken så er ude, så bliver det hans endeligt, og hun føler sig fri. Det er sørgeligt at det er hvad der skal til inden sådan en som Beate endelig er fri, men det er nok desværre ofte sådan i virkeligheden. Det kunne være en historie, der var egnet til debatoplæg. VH Mons

Iiih. Du skriver sgu godt!
Jeg synes det var vildt kanon beskrevet. Alle scenarierne...
Sød, sørgelig historie...
Jeg ku' li' den!

- Marie