Satte en masse tanker i gang hos mig.

Tak for kigget!


Simone.

Jeg er vild med det. Meget stemningsvækkende, makabre billeder bliver som helhed smukt. Det er fedt, hvordan du leger med ordene, sammensætter dem på anderledes måder. Det er noget, jeg også selv arbejder med. Håber at høre mere fra dig.

/Matilde

Jeg besøgte Hiroshima da jeg rejste rundt i Japan. Man skulle tro at du havde været der. Stemningen der illustreres meget fint af dit digts billedsprog. Mener du at efter at bomben er faldet kan naturens ustoppelige kraft fortsætte uden hensyn til menneskelige indspil? Eller er det et metafor for en begivenhed som har lagt dit liv i ruiner?

-Erik

Jeg tænker usund kærlighed. Noget der varmer og er rar at være i nærheden af - men hvis man rører ved det, så gør det ondt. Og hvis man står inde i ilden, så kan man ikke fokusere på noget som helst udover hvor ondt det gør.
Måske også noget om at vedkommende ikke sætter pris på dig og bare tager og tager, uden at give igen.

- Sarina.

Jeg læser digtet som at ilden symboliserer livet og den skæbne vi alle lider - at være underlagt en virkelighed i rum og tid. Fremad presses vi uden forsvar i tid, og forgængeligheden er umulig at undgå.

Hvorfor skal det være sådan? Ilden har ikke noget svar og "oplyser" dig ikke!

Hej Dagsta

Et voldsomt og episk digt, som smukt beskriver tabet af en fader - både i brede betragtninger og afsindigt smukke detaljer. Det svier stadig i øjnene på mig - kom til at savne - både min egen far og på dine vegne. Det er næsten mytologisk i sin tone - meget flot.

Mvh. Olivia

Hej Dag

Ilden som allegori på det selvudslettende menneske eller den hovedløse forelskelse. Det er ikke så tosset.

Mvh Kim

Smuk smuk. Er det en brændende kærlighed der ligger til grund?

Et anderledes slags kærlighedsdigt? Jeg kan i hvert fald godt lide det. Så "voldsomt".