Hej Hej
syntes det er en tankevækkende fin tekst, men jeg kunne godt tænke mig lidt flere kommaer.
Ha en god dag

Hej Cecilie....ja det er på bunden af en selv, at hadet får næring...når livet ikke lykkes. Desværre blev jeg ikke rigtig ramt, fordi jeg kendte handlingen før jeg fik den læst. Ikke at det ikke er rigtigt, men desværre noget forudsigeligt. Måske læser jeg bare for meget af den slags...er social pædagog.
Vh. Poul

Den gør jo nas denne tekst - rigtig av - så trist og så nærværende på samme tid - man mærker smerten - hadet - hvordan had skærmer for alle andre følelser - lammer os - puhh - det er godt skrevet.

Jeg er imponeret over, at dine personer virker så ægte. Det er svært i så kort en tekst.

Historien berører noget, der gør rigtig ondt. Det er godt, fordi det vel også er det, litteratur skal gøre.

Du har en dejlig flydende sprogtone, selvom jeg tilslutter mig de andre kommentatorers kor om, at du skal have lidt mere styr på tid, og at du godt kunne lave lidt flere afsnit, så det hele glider nemmere ned.

Knus
Vagn

Søde Cecilie.

Ligeså betaget af "Bum" er jeg af denne tekst. Du skriver virkelig blændende. Glad for det glimt af deres liv du her giver. Lidt "normalisering" inden vanviddet.

Flot flot beskrevet.

Fie

Teksten er helt bestemt godt bygget op. Kan godt lide den deler det op i afsnit. Måske du skulle dele den første del op i flere afsnit. Det vil lette læsningen lidt:-)
Du skriver i flere forskellige tider, hvilket godt kan forvirre en lille smule.. Måske du kunne se på det?
Ellers skriver du fint og har en god rød tråd igennem. Men du fanger mig med teksten og jeg er med hele vejen.

Lise

Sikke to hårde tekster, man kan virkelig mærke hendes desperation. Pyha man må håbe, at barnet ikke bliver til noget. Begge tekster er meget intense.

Ja du fænger og fanger
Bum, og man fortsætter
men Bum hvor ka' jeg ik' li' emnet...
(men det er jo min sag)

Godt gået
Hilsen
-levi

Jeg er meget imponeret af din tekst. Sådan. Det gør du virkelig godt. Du forstår at drage læseren ind i teksten og forstår at fange folk. Det er bare en rigtig fængende og god tekst.
Måske lige et forslag? Måske kan du dele teksten når hun vågner i sengen efter at have løbet i skolen??
Men det er virkelig småting.
Kun ros herfra Bum.

Lise

Puha en kraftig omgang Bum, Cecilie!

Blev jo FANGET og længtes hele tiden efter et nyt Bum. Bum får teksten til at stige dramatisk og giver for mig en flot fængende "lyd". Det er mørke-blod-rødt det her. En kvindes indre mørke modigt nedfældet. Jeg er V I R K E L I G dybt imponeret! Klap Klap Klap, Bum.

Fie

Tak for en rigtig god og indholdsrig kommentar :)

Kommentar til Cecilie Knudsens novelle: "Pokkers Stjerner."

Fortællingen beskriver en relativt kort episode. En teenager, en lille dreng og med tiden en hund, som er havnet i en verden, hvor de ikke kan trives. De er forladt af de voksne, ladt ude fra den sikre og trygge verden. Egentlig genkender vi let følelsen, for det har vi alle prøvet, selvom det kun er korte stunder, at mareridtet varer. Normalt dukker den sikre verden op igen. Men forladtheden og uvisheden er godt beskrevet.
En ting, der giver mareridtet en begrænsning - novellen excellerer ikke i overdrevne rædselsmetaforer - er det simple forhold, at kunden giver søvn og glemsel. Det, der derimod udgør det virkelige mareridt, er det faktum, at denne søvn betyder døden. Og lad os bare indrømme her: novellen giver stærke associationer til H. C. Andersens lille perle: "Den lille pige med svovlstikkerne." En lille, men uforglemmelig historie fra gamle dage.

Vi vedkender os også, at vi selv i ungdommen mærkede vor følgesvend: Døden. Døden som en mulighed, som en trussel, som en befrielse.
Det giver næppe mening at spørge Cecilie, hvad har skabt situationen, og hvad følger efter. For det er ikke væsentligt her. Det er selve oplevelsen af, at livet ikke fungerer og at døden kan være et resultat.

En enkelt ting: Der dvæles en smule for meget ved: "Det er jo ikke hans skyld." Men ellers har jeg ingen kritik til sprog eller stil. Fortællingen præges af relativt korte sætninger. Det er glimrende, for pigen er træt og man mærker, at hendes kræfter er ved at slippe op. Lange udredninger fra hende ville ikke virke troværdige.

Man må selv sætte fantasien i sving for at danne den verden, hvori dette intermezzo kunne finde sted.
Måske bliver de hentet i morgen. Men - af familien? Eller af englene eller hvem? Det ved vi ikke med sikkerhed.

Men ét ved vi! At Cecilie skal fortsætte med at skrive, for hun har mere i posen og vil i fremtiden kunne glæde os med større fortællinger.

Med venlig hilsen Flemming Dalsgaard.

Hej Cecilie, det kunne ligne et lille eventyr, denne her lille fortælling om en prinsesse, og jeg sad først under læsningen og undrede mig over, at den ikke var i den kategori, men det var så bestemt et særligt eventyr, kunne jeg godt fornemme, og så var det en drøm. Jeg plejer ellers at være irriteret på historier, hvor det ender sådan, men ikke denne her, for du har virkelig formået at skildre en drøm som den er i sin underlige logik, som vi ligger og sluger ukritisk indtil vi vågner. Lidt små sprogbommerter ødelægger ikke helhedsoplevelsen, jeg syntes du fik malet et smukt drømmebillede med ord. VH Mons

Hej Louise (:
Sne det daler for det meste, også hurtigt, i hvert fald i mit univers ;)

Til alle:
Drømme er korte. Denne er skrevet til min veninde Pernille som er en af de kæreste personer jeg kender. Hun fortjener det bedste. Hun er prinsessen i min historie.

Hej Cecilie,

Jeg synes, det er gået lidt hurtigt med denne tekst. Vel er det en drøm med en drøms underlige logik og kronologi, men jeg synes stadig teksten mangler lidt finpudsning både handlingsmæssigt og sprogligt.

Måske er det tilsigtet, men allerede i det tre første ord har du et paradoks. Sneen dalede hurtigt. "Dale" i min forståelse er stille og roligt. Hurtigt passer ikke rigtig som det næste ord.

Louise.