hej betty.
det er en sød lille historie du er kommet med.
sød lille godnat historie.
hilsen schane.

Hej Betty Marie
Dit eventyr er både meget traditionelt, men også meget opfindsomt på indholdet, og beskrivelserne. Det er nogle fantastiske ideer kongen kommer med,(godt tænkt af dig) og sikke et dejligt land, der byder alle kulturer velkomne, der vil jeg gerne bo (det er jo næsten samtidig en samfunds kommentar) Du maler med dine ord, det gør læsningen legende let, ja som du kan se lutter roser, den eneste anke er den lidt bratte afslutning. Hvad med Olivertus og hans videre færd? Og hvad med kongen?
Nå men i bund og grund er det bare en dejlig historie. Tak for ordene fra Heksemutter

hej betty.
sikken en sød og nuttede tekst. smiler.
m.v.h.schane.

Hej Betty Marie
Det er en god tekst, som beskriver flot hvordan det er at føle sig udenfor fælleskab,, jeg er lidt usikker på slutningen, betyder den at hun bliver klar over hvem hun er? - eller er hun stadig på vej i sin søgen efter sig selv? Tolkningerne er sikkert mange, det er nok mig der gerne vil en form for afslutning, det er der selvfølgelig ikke altid.. Med hilsen fra Heksemutter

Hej Betty.
Jeg må sige at jeg blev overrasket over din novelle. Den er både sød, sjov og ganske sørgelig. Hvad meningen med den er, er jeg ikke helt klar over, så jeg mangler lidt en morale eller lign. Måske er det bare mig der ikke kan få øje på den.
Nu skriver du, at det er et eksperiment, så det tager jeg den som, og det skal der også være plads til. Den er i hvert fald godt skrevet, og jeg var godt underholdt.

Scott

Hej Betty Marie.

En historie, der både er sød og skræmmende.
Sød, fordi det er så kønt med elverne og det andet magiske.
Skræmmende på grund af det pres, hp. udsættes for.
Fint mikset.
Det er også godt drejet, at historien kan læses både som en realistisk historie om en pige, der har masser af fantasi og nysgerrighed, Og som en fantasyfortælling om et forbyttet barn.
Hvis det er tænkt som udelukkende realisme og du vil bruge væsnet fra folketroen, så hedder detforresten en skifting - uden N ;-)
Hvis det er ren fantasy og du selv har hittet på væsnet, ja, så hedder det jo sådan! Hvis du ikke har en god grund til at bruge dit eget væsen, er mit råd: ret det. Men det er DIG, der afgør om din eventuelle grund er god.
Dit sprog virker lidt usikkert, synes jeg. uden helt at kunne sætte en finger på, hvorfor jeg får det indtryk. Men leg eventuelt lidt mere med ord og vendinger.
Jeg kunne så ønske, at du dramatiserede lidt mere - foldede nogle scener ud og viste mig, hvad der sker. F.eks en scene, hvor hp. glad fortæller om elverne.
MEN - jeg nød virkelig teksten som den nu er - så det er altså bare nogle forslag ;-)

Vh. Pia H

Hej 'Betty, det er en rigtig sød historie og jeg kan godt lide hele fødslen og skovfolket, der hjælper lille Olivertus til verden og hele optakten, hvor kongen får dannet hvad vi ville kalde et multikulturelt samfund er rigtig morsom. Sådan kan man sige, at man har været overalt, den er god :-) Det er så bare ligesom første og anden del ikke har så meget med hinanden at gøre, det virker som to hver for sig gode historier, der lige er hægtet sammen. Men jeg morede mig da godt under læsningen alligevel ,og dit sprog flyder rigtig godt. VH Mons

Denne læser synes det er en pæn lille tekst der damper af 'sødhed' men den bliver aldrig klæg for ham. Og så synes han at kunne ane at forfatteren har haft 'tungen i kinden' -
- jaja lille læser, jeg ved hvad der sker - men det ved du ikke endnu.
Og dette venlige drilleri kan jeg godt lide.

For alle udlændingene tog deres eventyr med sig, og med hvert eventyr følger et mystisk væsen. Det er da fint !

Farmand han travede frem og tilbage - for når man har svært ved at vente, så skal man gå fra den ene side til den anden og tilbage igen, lige indtil man holder op med at være utålmodig. hi hi!

Skulle jeg sige noget der efter min smag kunne være bedre, så ville det være godt, hvis
temaerne 'kongen', 'det multikulturelle land', 'farmand og mormand', 'skovfolket',
'hippetihoopperne' og babyen havde noget mere med hinanden at gøre. - Bare en ide:, barnet kunne måske have været den senere konge!

Sødt digt om Gimpe og Tumpe. Lige til en aftenbørneputning. Digtet har en sød rytme.

Bedste hilsner

Mikala

Hej Betty

Jeg tror du har gang i starten på et rigtig spændende univers og en rigtig spændende historie her.
Nedenfor en række forslag. Det er med et flertal af mere eller mindre konkrete forslag.

1) I starten er der en lidt for lang sekvens med tanker og beskrivelser af følelser.
Prøv at overvej muligheden for at forkorte det eller lette lidt på det ved at lade der foregå nogle konkrete handlinger eller noget dialog

2) "Hun kigger afventende på mig. Jeg mander mig op til at spørge, hvilke omgivelser jeg er i nu."
Skriv det hele som dialog, det gør læsningen mere let/frisk

3) Flot beskrivelse af damen/spøgelset. En god start på en opbygning af karakteren.

4) Jeg kan ikke huske om du i kapitel 1 har været så flink at lade en antydning om hendes særlige evner (og problemer med samme) dryppe i kapitel 1. Overvej det.

5) Marnia/Irania. Jeg bliver forvirret over at de 2 navne klinger så ens.

6) Der serveres en masse vigtige oplysninger i den gamle dames monolog. Det bliver lidt tungt. Har du overvejet at lette læsningen ved at hugge den op i sekvenser opdelt af konkrete handlinger i nutid og noget dialog? Har du overvejet at om det er nødvendigt at give læseren alle oplysningerne allerede nu.

7) "Det smertede mig at se på min datter. Hun mindede mig alt for meget, om den mand jeg ikke kunne få. Marmia kunne mærke det på mig. Hun arrangerede min datters flytning og fingerede adoptionen, så Iramias' kone aldrig fattede mistanke om, hvem din mors biologiske forældre var."
Jeg er en smule forvirret her. Det skal jeg helst ikke være, da det er en ret central sætning.

8) Det er jo en super god cliffhanger du laver til sidst. Hun er jo ellevild med kæresten!

Jeg håber du kan bruge kritikken og ideerne. Håber ikke at jeg har været for hård. Jeg kan se at du har arbejdet meget med det kapitel. Men den form for kapitler hvor der skal leveres baggrundsinfo. er jo også meget svære at få til at flyde spændende. Har selv et jeg døjer med:-)

Du skriver jo rigtig godt. Så fortsæt bare det gode arbejde.

Jeg synes også dit sprog er rigtig godt, hvilket bla. gør at man tror på historien. Lige hér:

"I det jeg står og taler og griner, løber det mig pludseligt koldt ned af ryggen. Jeg holder inde.
Huden på min ryg prikker og strammer. En bølge af kulde skyder op igennem ryggen, nakken og hovedbunden. Tim har løftet blikket fra kameraet, og jeg mærker blodet løbe fra mit ansigt. Jeg vender mig om og ser aftegnelsen af en skikkelse bevæge sig ud af døren i den modsatte ende af rummet.
Tim slukker kameraet og lægger en hånd på min skulder. "Hvad er der?"
"Så du det?"
Tim ryster på hovedet.
"Jeg så nogen." Et sus løber gennem brystet, og jeg begynder langsomt at græde. "Jeg er bange."
Tim holder om mig et øjeblik. "Hold øjnene lukkede," brummer han ind i min hals."

synes jeg dog der går for meget horror-beskrivelse i den. "En bølge af kulde skyder op", "Et sus løber gennem brystet", osv, i forhold til at hun (trods alt "bare") har set "aftegnelsen af en skikkelse bevæge sig ud af døren i den modsatte ende af rummet". Man skulle nærmere tro, hun havde set et monster :) Det virker også mærkeligt at Tim brummer "Hold øjnene lukkede" ind i hendes hals. Det kan da næppe virke beroligende, vel nærmere tværtimod?? :)

Men ellers super godt, og indtil nu spændende historie (med go' cliffhanger..)

PS. Det "sortNer" for mine øjne :)

Et frisk pust, herligt skrevet.
Venlig hilsen Anni.

Hej igen.

Har været ret spændt på at læse din omskrivning. Her er hvad jeg tænkte og noterede undervejs.

Rigtig godt:
"Du behøver ikke rævesove, min ven. Jeg ved godt, at du er vågen."
Jeg mærker mine fingerspidser røre på sig. Mine øjne kramper sig sammen. Jeg vil ikke åbne dem.
"Jeg ved godt, at det er skræmmende at blive flyttet rundt på den måde, men jeg kunne ikke gøre det anderledes. Det er jeg ikke stærk nok til. Men du må åbne øjnene nu, min pige. Det er kun uvidenheden, der skræmmer dig."

Dit sprog er i det hele taget vældig stærkt. Også derfor jeg blev så forvirret og skuffet over det første 2. kap. jeg læste.

"Oplysning kommer kun til den, der har øjnene åbne." Der var en snert af utålmodighed i den gamle kvindestemme den her gang."
Det er godt.

"Kuldegysningerne ryster jeg af mig, som når en hund ryster vand af sig."

Den tror jeg, jeg ville omformulere:

"Kuldegysningerne ryster jeg af mig, som når en hund ryster sig for vand."


"Jeg klemmer øjnene helt sammen, åbner dem og lader farvepletterne danse sin sejrsdans, imens billedet, jeg er i, træder tydeligere frem. Jeg genkender dette billede. Det står på en af de store reoler i dansesalen i oldemors hus."

Overvej at slette 'dette billede' og bare skrive:
"Jeg klemmer øjnene helt sammen, åbner dem og lader farvepletterne danse sin sejrsdans, imens billedet, jeg er i, træder tydeligere frem.Jeg genkender det. Det står på en af de store reoler i dansesalen i oldemors hus."

Godt:
"Men ikke denne gang. Man kan ikke vågne af en drøm, hvis ikke man sover."

Hvor er det bare en fin måde at gå videre på :-) Jeg er virkelig glad for at du omskrev. Langt bedre, langt mere troværdigt og sikke en dejlig læseoplevelse.

Læser teksten lagt over i et Worddoc og kan se, at min stavekontrol absolut ikke kan lide ord, der hænger efter 'urte-' og ved den lejlighed lægger jeg da også mærke til, at de optræder lidt rigeligt i dette afsnit:

"Marmia var fantastisk dygtig. Hendes URTEudtræk slog aldrig fejl, og med tiden opfandt hun sine egne miksturer, som gjorde URTEudtrækkene endnu stærkere. Hun levede uafhængigt af tid og rum. Hun vandrede ind og ud af sin egen verden og utallige andre. Hun havde altid følgeskab af en eller flere afdøde URTEkoner, som bidrog med deres viden. Langsomt begyndte hun, at opnå evner ud over, hvad en almindelig URTEkone bør have."

Nu kan du sikkert også se dem ;-)

Jeg legede lidt med:

"Marmia var fantastisk dygtig. Hendes urteudtræk slog aldrig fejl, og med tiden opfandt hun sine egne miksturer, som gjorde afkoget stærkere. Hun levede uafhængigt af tid og rum. Hun vandrede ind og ud af sin egen verden og utallige andre. Hun havde altid følgeskab af en eller flere afdøde kloge koner, som bidrog med deres viden. Langsomt begyndte hun, at opnå evner ud over, hvad en almindelig urtekone bør have."


Det er rigtig velskrevet og spændende. Og så er det noget ganske særligt, nemlig relevant. 'relevant' for enhver, der håber og beder til at være noget særligt. Lidt som Pottr fx En dreng, der tilsyneladende er helt almindelig, men så alligevel. Lidt det samme med din HP, Nanna. Og det er vældig godt.


"Der bliver stille for en stund. Spørgsmålene summer rundt i mit hoved, og jeg beslutter mig for at plukke dem, som de falder mig ind."

Også godt.

"Hun havde fået et barn der havde svært ved at komme ind i denne verden. Først havde de troet, at det var almindelig kolik, men den konstante gråd blev ved, helt indtil barnet var et år gammelt."
Må også rose denne.

Flot cliffhanger og flot kapitel. Bravo.

Mikala

Hej Betty.
Tænker at Gimpe og Tumpe har kronede dage under fuldmåne. Må håbe de så nyder det.
Må indrømme at jeg er lidt forvirret, mit billed flimrer ....hvad er det for en jord han lander på...hvis de sidder på spidsen?
Vh. Poul

Haha, en god tekst. Måske lidt parterapi var på sin plads?

Sproget er godt.
Jeg kan rigtig godt lide ting som nedenstående:
"Jeg undrer mig lidt over historien, mens gamle huse glider forbi bilruden."
Vi kommer videre i historien imens der bliver serveret gode billeder.

Det er jo et spørgsmål om smag og behag omkring hvor mange ord man bruger og hvis du ikke er enig skal du selvfølgelig lade være, men, jeg tror, du kunne prøve at gennemgå hver enkelt sætning og se om du kunne få den samme betydning frem ved brug af færre ord. Det gør jeg altid selv.

Til sidst to spørgsmål:
1) Hvorfor er Tim bange helt tilbage i huset?
2) Hvorfor går de med den gamle dame? bliver de forhekset?
Kan selvfølgelig være, at der er noget jeg ikke lige fangede.

Hej igen. Klør på med næste kapitel. Dit første var jo godt.

"Jeg har lukkede øjne. Jeg har den utrygge fornemmelse i kroppen, som man kun har, når man vågner et fremmed sted. Jeg tør ikke åbne øjnene."

Se, sådan åbner man et kapitel, tænker denne læser glad.

Som læser spekulerer jeg på, hvad HP har oplevet 'den sønderrivende lyd, der rystede hele min krop og fik alting til at føles fremmed og forkert.'
- Jordskælv?

"Sengen jeg sidder på, er en himmelseng med tunge røde gardiner bundet op ved hver hjørnestolpe."

Vældig flot beskrivelse.

"I den ene lænestol sidder damen, som talte til mig i oldemors hus. Jeg ved, at hun er et spøgelse. Et spøgelse, der sidder i en stol, som i virkeligheden står i en dansesal."

- Hvor skriver du godt!

"Damen i stolen studerer mig nøje."

Herligt med et aktivt spøgelse, frem for de 'sædvanlige 'kl. 24-gør-vi-det-samme-spøgelser'.

"Hun har en smuk labyrint af dybe furer og linjer." - Hvor kønt.

Herefter falder jeg desværre ud af historien. Den måde, hvor hun, dermed en ny person, begynder at fortælle mig sin historie, gider jeg ikke. Nu har du skabt interesse for en helt anden person og derfor virker det næste aldeles irrelevant placeret i historien. Det er synd, men det skal bygges op på en anden måde, før det fænger. Jeg forsøger at læse, men det var den anden, du selv gjorde mig interesseret i alt følge. Derfor dette stop.

Derfor standsede jeg.

Mikala