Din tekst halter hist og her, rent sprogligt. Men den rummer en intens stemningsbeskrivelse, som jeg kan genkende, ikke mindst afslutningen (lyden af frihed). Godt gået.

Hej Anne
Kan genkende kampen fra, dengang jeg var i din alder. Sindet fyldes med stemmer (eller indrepersoner, som du kalder dem), og man vil have at to svar skal blive til ét. Jeg tør dog gå end videre og sige, at indrepersonerne slet ikke skal være der. Skal man være i nuet, skal man slet ikke have svar. Man skal derimod, som barnet, agere og reagere helt naturligt og ligefremt. Alt skal komme af sig selv, uden refleksion, uden sprog. Se, dét ville være lykken: at glemme sig selv.
Jacob

Du har ramt helt plet. har selv prøvet det at have angst, ikke så grelt som du beskriver men nok til at genkende den. Meget indlevende tekst, og glæder mig til mere fra din hånd.
Knus

Fin tekst der uden direkte beskrivelse alligevel danner billeder af personerne inde i mit hovede. Smukt.

Hej. God tekst. Fordi du skriver så meget om personernes dialog og intet om personerne, kan man selv sætte ansigt og relation på. Det er rigtig dejligt at få lov til nogle gange :)

Du sætter dig så fint ind i hendes situation og beskriver det følsomt.

En gammel Cherokee indianer fortalte sine børnebørn om menneskene og livet:
"Inde i ethvert menneske foregår der en frygtelig kamp, en kamp imellem to ulve.
Den ene ulv er fyldt op af frygt, vrede, misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, nag, bedrag og had. Den anden ulv er fyldt op af glæde, ydmyghed, tillid, gavmildhed, sandhed, medfølelse og kærlighed". Sagde den gamle indianer

Et af børnene spurgte; "Hvilken ulv vinder så?"
Den gamle indianer så barnet dybt ind i øjnene og svarede: " Den ulv som du fodrer".

Jeg er nød til at skrive igen, Anne. Sekvensen 'Min smerte kom, fordi jeg ikke er et godt nok menneske, det er hvad mine to indre-personer fortæller mig konstant. Jeg er ikke god nok, simpelthen. De siger det er min egen skyld, at jeg føler smerten' er smuk, men også lidt overfladisk. Skriv med hjertet, græd i tastaturet...når du er færdig med din tekst skal du ha' kvalme. Jeg tror du kan...

Det er vigtigt at du og andre unge mennesker skriver herinde. Der er noget livgivende, oprindeligt og energifyldt i jeres tekster. Jeg vil ikke skrive banalt - for det er det bestemt ikke, derimod er det hudløst ærligt. Bliv ved med at skrive....

Anne, op og ned er lige langt. Jeg kan godt forstå dit behov for et hjælpemiddel (bruger selv alcohol), meeeen alt har sin pris. Jeg er gammel, nu, og i dag bruger jeg mere livet som rusmiddel.

Din ene oplevelse er noget af det stærkeste du kan opnå, jeg er overbevist at om 50 år vil du stadig kunne fremkalde netop de 5 sekunder hvor du var lykkelig. Lav en pose hvor du kan samle alle disse oplevelser sammen i, så bliver du et lykkeligt menneske og der er ingen der kan skade dig...

Hej Anne

Din tekst stiller spørgsmål. Hvad er lykken? Og kan man finde den den i bunden af et pilleglas?
Det vil nogen mene, mens andre vil vælge at konfronterer deres problemer, frem for at bruge kemiske hjælpemidler.
Hvad er så rigtigt og hvad er forkert? Det vi får ingen konklusion på i teksten, og du tvinger dermed læseren til at tage stilling. Det er godt

Spørgsmålet om man er bedst tjent med den hurtige løsning, eller om man skal tage tyren ved hornene og stå ansigt til ansigt med sine problemer, må være op til hver enkelt at vurdere.

Tak for en god læseoplevelse


Mvh. Thomas

Hej Anne :)
Det er en virkelig billedrig tekst du der har fået skrevet. Den fanger mig allerede indenfor de første par linjer.
Din måde at beskrive hp's angst på, og hele handlingen; hvordan hun føler sig ensom i den store by, og hvordan hun ikke tør åbne døren da det banker, fordi det ikke er noget hun har planlagt, stiller store spørgsmål til min fantasi om, hvorfor hun har denne angst.
Stikker det mon dybere end som så.? -
Også din måde at slutte teksten åben på tiltaler mig "Nu er det der igen, den er gal igen", var alt jeg fik sagt.
Den stiller mig tilbage, fuld af forundring og en stor mængde nysgerrighed, som passer perfekt til resten af teksten :)
- Skal jeg komme med en smule konstruktiv kritik, kunne enkelte af dine sætninger godt være formuleret en smule anderledes, og det er enkelte steder i teksten hvor du laver nogle stavefejl, men det er småting og noget det hurtig kan rettes efter et par gennemlæsninger af teksten ;)
Alt i alt en rigtig god tekst med en meget dækkende titel

/Katrine :)

Hej Anne
Jeg kom egentlig herind i et andet ærinde, men blev straks fanget af din titel "Angsten der banker" og blev lige nødt til at læse den først.
Det er super god tekst, du har skrevet og jeg kan kun være enig med de andre. Som din titel antyder, er angsten en lumsk skabning, der kan komme snigende og tage magten fra selv den mest stærke. Som en der selv har kæmpet med angst i mange år, synes jeg, du beskriver følelsen meget præcist.
En stor ros til din jeg-person for at have styrken og modet til at ringe efter hjælp, da angstens og ensomhedens stemme bliver for stærk.
Jeg kan kun opfordre dig til at fortsætte din måde at beskrive på. Godt gået!

hej Anne.
fantastisk godt skrevet,
ensomheden man prøver at flygte fra, men som tager med,
som langsom går over i angst, og ender i det fulkommen gale.
man starter med at "høre" lyde, som i det her tilfælde var gode nok, men som alligevel fremkaldte angsten, så ser man skygger der bevæger sig forkert,
og så "hører" man stemmer der absolut ikke er der.
kun inde i ens eget hoved.......
du beskriver det på en stille og rolig måde, så man selv føler angsten komme snigende.
super tekst. smiler.
mvh Schane.

Hej Anne

Teksten er som dyppet i en stor balje melankoli og hængt til tørre. Den er gennemsyret af de følelser, som du hentyder til gennem din jeg-fortæller, og du formår på en god måde at give teksten en depressiv undertone.
På den måde bliver din tekst en god oplevelse at læse. Elendigheden er tydelig, men du viser den mere, end du direkte beskriver den. Og at du gør dette ganske veludført er med til at give din tekst en karakter, som fungerer særdeles godt i denne kortprosagenre.

Du beskriver en kvinde, som har foretaget et skridt i sit liv. Hun har uden tvivl gjort dette for at ændre på sin situation, men det har ikke hjulpet, og hun er nu nok mere ensom end nogensinde. Hun siger, at "ensomheden er flyttet med". Hun havde altså håbet på at løse sit problem ved flytte sig fysisk, men eftersom hun ikke har rykket sig psykisk, er hun ikke kommet et skridt videre. Det fortæller noget om, at man bliver nødt til at smide sin tunge bagage, før belastningen bliver lettere, og ikke bare vandre med den til et andet sted.
Hovedpersonen slæber rundt på en bagage, som hun skal have smidt for at kunne komme videre. Og hun føler sig netop kun endnu mere ensom, fordi hun er flyttet til en by med langt flere mennesker, og at hun stadig er alene her, stiller hendes ensomhed i en stærk kontrast.

Det er en ganske relevant emne, du behandler, i en tid hvor stadigt flere unge mennesker føler sig ensomme. Vi lever nemlig i en tid, hvor det ikke er socialt acceptabelt at "være alene", og udover at det både er trist at være ensomt, giver dette en følelse af at være unormal.

Jeg synes, du har tendens til at lave sætninger med en for stor og unødvendig bagvægt. Fx:

"Da jeg kom hjem, var jeg så udmattet, at jeg lagde mig på min seng, bare for at lukke øjnene fem minutter for at slappe af."

Det giver lidt sig selv, at hun går i seng og lukker øjnene for at slappe af - specielt når du samtidig har skrevet, at hun er udmattet. Derfor kommer "for at slappe af" blot til at virke overflødig og forstyrrende.

"Selvom jeg boede i denne store by, var ensomheden den eneste jeg kendte i denne by."

Igen vil jeg gerne sætte fokus på slutningen: "i denne by". Her fungerer det ikke, fordi ordet "by" kommer to gange i samme sætning. Hvis man kigger nærmere på det, synes jeg, det er tydeligt, at man sagtens kan undvære denne lille "bagvægt".

Disse er tilfælde, som kan rettes ufattelig let, og derfor skal du ikke tage det så tungt, når jeg fremhæver disse. Jeg gør det blot, fordi det forstyrrede min læsning en smule, og det synes jeg var synd, da du har skrevet en ganske udmærket tekst :)

Du skal have ros for at have skrevet en tekst, der demonstrerer en situation og et problem. Dog synes jeg, du skal have endnu mere ros for ikke at udtrykke denne kvindes situation på den måde, som du gør. Det er en underspillet elendighed (dette er en ros), og du gør det rigtig godt.
Fortsæt med at behandle denne slags emner og udtrykke dem på denne måde. Det er du rigtig god til, og din skrivestil klæder genren.

Alt det bedste og god skrivelyst,

Rasmus