Hej Anika

Du har et dejligt beskrivende og fint sprog, når du i din lille hverdagstekst beskriver fordomme og angst i det nære men ukendte. Din beskrivelse af biblioteket går rent ind:
"Andre bevæger sig i og omkring biblioteket, som har skudt sig ind i en underetage i rækken af ensartet betonbyggeri."
Ligesom mange andre af dine beskrivelser danner velkendte billeder:
"Der er også misbrugerne, som i fællesskab på bænkene deler flasker og liv, og en hjemløs med sin hund sælger Hus Forbi."
"Deres små brødre løber forvildede omkring i en slags leg og med antennerne ude."
"Det er det, hun hører."
" Solen finder sprækker i ghettoen og kaster et døsigt lys ind over den asfalterede boldbane, hvor flere spiller basketbold"

Jeg læser et rigtig fint sprog, har lige et par steder du måske kan overveje at justere på:

"Tiskende, hviskende, duknakkede og bredstående"
Her kan du overveje at droppe Tiskende
"brune barneøjne"- overvej at skære lidt væk her,,
-Giv mig det, så smider jeg det i en på vejen. (skraldespand ;)
Du skriver bare godt- tak for kigget :)
Tine

Kære Anika
Din fortælling vil jeg kalde en nekrolog. Så livlig og engageret fortæller du om svigemor, så vi ser hende i levende live foran os-
Så godt skrevet.
Vh. Jytte

Sikre en sluttning, som har efterkadt en meget ubehagelig følelse hos mig. Super flot!
Det sker tit, at når jeg læser en kortprosa, en god åben slutning, kan altid give mig et gys eller eftertanker. Du har gjort stor indtryk på mig med din slutning i teksten.
" Hun stod klemt inde i hjørnet mellem døren og væggen.
Han er så sjov og god til børn…" jeg synes, at det er meget hensigtsmæssigt velskrevet! Man kan allerede skimme et varsel af noget ubehageligt ved billedet af pigen, der stod klemt inde, og en kontrast ved den sjove og gode Onkel, effekten får man når man nå til slutningen. Sådan har jeg det.
Tak for læsningen!
bedste hilsner!

Meget dyster tekst, men meget spændende at læse da man aldrig får sin frygt for Knuds overgreb på Beate bekræftet, og efterlader en spørgende

Hej Annika
En stærk og voldsom tekst. Ham onkel Knud er vist en "værre" en.Det værste er næsten at familien presser Beate i armene på ham. Det er spændende læsning som læser ville jeg elske at få mere at vide om Beate og familien. Mon du skriver en fortsættelse? Tak for ordene fra Ulla

Årh hvor er det bare en vidunderlig fortælling :)
Jeg sidder tilbage og er rørt til tåre. Det er så fin en beskrivelse af svigermoren, og måske et lidt skjult budskab, om at man skal huske at være positiv lige til det sidste. Og turde grine af sig selv, og sine "fejl". Virkelig flot arbejde! Jeg er vild med det.
Mvh Ida

Jeg bliver så rørt ❤️ Tak for en smuk tekst, om en smuk og stærk kvinde.

Hej Anika
En elskelig fortælling om en elskelig
kvinde. Varmt og indlevende fortalt. Tak for ordene med gode tanker fra Ulla

Hej Anika

Dine detaljerede udførlige beskrivelser om den omgivelser, og mennesker hvori, måden de optræder i deres omgivelser er så levende, at de har bragt mig tilbage i den ghetto, som jeg boede engang for mange år siden. De er meget genkendelige.
Jeg kan godt lide dit sprog, og er især vild med de indre tanker, som kommer ind efter beskrivelser af omgivelser. De falder så naturligt hos mig, og bringer mig, som læseren endnu tættere på budskabet i teksten.
Der er mange steder i teksten som jeg holder rigtig meget af:
især her “også misbrugerne, som i fællesskab på bænkene deler flasker og liv, ..”
Slutningen den lille episode, synes jeg er meget sød!
Mange tak fordi jeg må læse med, det har været en fornøjelse!

med bedste hilsner!

Hej Anika
Sikke en fin lille hverdagsbeskrivelse uanset er vi alle medmennesker, det får du vist flot. Tak for ordene fra Ulla

Rigtig fin beskrivelse og rart med fokus på, at Ghettoområderne ikke behøver være som vi ser og hører i medierne. Godt skrevet!

Det slap du da godt af sted med.
Fornemt og enkelt hvor jeg godt kan lide
de sidste 3 sidste linjer og så ikke rigtig
forstår metaforen - bindestregen på gravstenen.

Meget smukt digt - nyttig huskeliste!

Hej Annika Ahlkvist. Per Nilen her! Jeg har læst din fortælling" Brudstykker af et liv" , og var vistnok en smule udmattet da jeg omsider nåede slutningen. Det var sandelig et koncentreret brudstykke af et sygdomsforløb du her serverede. Lidt af en lavine af tanker og følelser og fornemmelser og betragtninger. Lige fra bibelske visioner til hospitalsmenuer---Man er lige ved at sige lidt af et kaos af tanker og følelser ,som den uforberedte læser nemt kan løbe en smule sur i, hvis han eller hun ikke selv er syg . Måske man kunne sige at din fortælling i visse passager kan have en snert af det bevidst dødkedelige --Hvilket jo også er en form for kvalitet. Du skriver jo så tydeligt for at udtrykke dine tanker om liv og død og det der adskiller de to tilstande. At være underholdende eller morbidt humoristisk ligger dig tydeligt nok fjernt, og det kan visse steder gøre din fortælling en smule farveløs, selv om jeg ikke er i tvivl om du har ordet i din magt. Dine visioner virker absolut ægte. Måske ligefrem selvoplevede.


Med venlig hilsen.


Per Nilen.

Hej Anika
Så kom din første tekst og den er rigtig fin synes jeg
Du har nogle gode formuleringer og billeder f.eks: ".....Nøgen sad hun der og var forbavsende rolig"(beskriver hendes sindstilstand godt) .
".......Nu havde hun kun dagen at gøre godt med. Var der en befrielse i det?"(fedt spørgsmål man kan tænke over som læser)
"...fremmed fugl i gaderne..."
og sidst men ikke mindst, en stærk slutning: "Fange lyset i sprækkerne".
Jeg kan fornemme at du har arbejdet grundigt med den er velformuleret og flyder godt. Wauw en "debut".
p.s.et lille forslag til ændring af din start, jeg synes det vil skærpe teksten, men det er bare et forslag du kan bruge hvis du har lyst.:
"Hun havde levet som om, fremtiden var noget man havde. Men man ejer ikke tiden
Tid er noget der kommer, hvis den kommer "
med gode tanker fra Ulla