Flot, gav mig inspiration til mit eget lille virke :-) Tak fordi jeg måtte læse med. KH Sujatha

Hej Andreas,

Først tillykke med sejren - det er sejt, og tilsyneladende meget velfortjent (nu har jeg naturligvis ikke læst de andre indsendte bud)!
Sikke en smuk tekst. Måden du fortæller og tilnærmer dig Naia, er ufattelig gennemført. Historiens opbygning får mig til at tænke på en tornado, hvor vi rives ud og ind af scenarier og beskrivelser, men som alle hvirvler om samme fortælling, om samme øje. Meget smuk brug af metaforer, og flot sprogbrug gennem hele fortællingen. En fornøjelse at læse, og en inspiration til mine egne tekster. Tak for oplevelsen.

Mvh Zakarias

Dette er muligvis en af de smukkeste historier jeg længe har læst. Dit sprog er en drøm. Du skriver flydende og elastisk og man følger hver tankestrøm til ende, eller til den skifter til noget helt andet eller noget helt tredje. Samtidigt starter man i midten af ingenting efter hvert punktum, så man bare må kaste sig ud på dybt vand og svømme hele vejen til ende. Super smukt og professionelt skrevet. Du maler nogle rå og på samme tid nostalgisk-bløde billeder frem, de gennemgående motiver med øen som symbol for ensomheden og den strandede trawler/bilvraget som symboler for det tabte og det mistede, er utroligt effektfulde og sidder stadig lidt som en knude i brystet på mig. Selvom hun aldrig rigtigt beskrives, bliver Naia også en karakter i sin egen ret, måske igennem jeg-fortællerens adressering af hende. Vi ser hende igennem vedkommendes øjne og hun er smuk. En genialt fortalt og rørende novelle som jeg godt kan forstå du vandt på, hvis dette altså var din vindernovelle, tillykke med sejren, tydeligvis fortjent.

Jeg kan godt lide billederne i teksten og tekstens emne. Godt skrevet. :)
Jeg ville slette: "det lavede et krøllet museum.", da dette gør sætningen tung.
Og jeg er ikke klar over hvem vi er, i sætningen: "Da vi begge stod ved rettens skranke." Troede at spritbilisten også var død ved uheldet.

Er lidt uafklaret, mange spørgsmål og ingen svar. Får mig til at sidde lidt uforløst tilbage og undre mig.

Jeg er virkelig vild med den her tekst <3

Hej, jeg kan især godt lide det andet vers/afsnit. det er nemmere for mig at følge med i, end første afsnit, der er fuld af lækre ord, men konteksten ryger og jeg som læser føler mig hægtet lidt af. I afsnit 2 elsker jeg billederne, det er utroligt smukt og poetisk skrevet og jeg kan mærke teksten i kroppen, hvor første går mere hjernen - hvis det giver mening - skøn læsning
kh Maj

De geniale ord valg:så som: ziggurat, fossiler, tidskapsel, jeg har lært noget fra dig. Og tak for det! De same stærke følelser, som sidste da jeg læste dit, de stråler gennem teksten, som bølger rammer mit hjerte. En fornøjelse for mig at læse.

de bedste hilsner
Ling

Utrolig smukke og trist på same tid! Det gør ondt på mit hjerte ved at læse den. "Jeg ville ro dig tilbage til fastlandet i en båd uden bund, men jeg er bange for at vi begge ville blive vanvittige af havets væsner. " dette er jeg vildt med, er helt vanvittig godt skrevet!

de bedste hilsner
Ling

Det evige kapløb her i livet. Mit råd er at droppe ud af løbet. Det er ikke det værd. Du ender med stress relaterede sygdomme før du er 50.

Åh, den kærlighed. Den er ikke nem. Personligt har jeg opgivet den og er helt stoppet med at date. Det er 6 år siden jeg sidst var i et forhold og det har været nogle af de mest ukomplicerede år af mit liv.

Er snart af den overbevisning, at et kærlighedsløst liv er det bedste. Hvis man bare kunne nøjes med en flirt, kortvarig tiltrækning, fascination...mon så ikke verden ville overleve alligevel...blot uden så meget smerte, jalousi, gråd og lange triste kærlighedsdigte...selv om de er nok så velskrevet.
Poul (Blækhuset)

Ja, det er vist rigtigt...plus en guldske og et billede af Tordenskjold...så kører det...
Nogen gange er kort langt nok.
Poul (Blækhuset)

Hvilken pragtfuld og illustrativ tekst.
Den er som et storslået maleri, hvor oplevelsen aldrig ender.
Måtte læse det flere gange...flot sprog- og tankegang.
Tak.
Poul (Blækhuset)

Hej Andreas

Jeg er vild med brevformatet, men der er enkelte vendinger, som ikke er troværdige at skrive i et brev. Fx ville man ikke skrive ”Han stod ved kanten af klippen og tænkte hurtigt over hvordan han skulle springe.” – at han hurtigt tænkte over hvordan han skulle springe, ville en anden person der beretter det, ikke nødvendigvis vide eller måske ikke lige beskrive det på denne måde i et brev, hvis han læser det fra dagbogen. Det ville virke meget mere troværdigt, hvis vedkommende fx i stedet skrev ”Der står skrevet, at han stod ved kanten af klippen og overvejede et øjeblik hvordan han skulle springe.” eller noget i den retning (afhængigt at din fortælle-stil.

En anden lille ting er rettidig brug af fremmedord (eller mangel på samme). Jeg er absolut tilhænger af et højt LIX tal og synes det kan give en interessant og poetisk fortælling. Men fremmedord skal give mening. At skrive ’somnambulisme’ (som jeg tilmed tror, er bøjet forkert) i stedet for ’søvngængende’ forstyrrer læseflowet og formidlingen i din ellers virkelig spændende og godt fortalte historie og det er virkelig synd.
Jeg siger dette med al den varme og respekt for dit arbejde jeg kan mønstre, for din tekst er virkelig god. Netop dette er noget jeg selv kæmper virkelig(!) meget med.

Ellers er jeg helt vild med din fortælling. Den er sammenhængende, spændende, overbevisende og frem for alt, underholdende. Jeg hungrer efter at høre mere om øen, om fastlandet, om Naia, om Mathias og alle hans dagbøger og al hans ensomhed og alt det der ikke er blevet fortalt endnu. Jeg håber det bliver en samling af fortællinger – i så fald har du en fast læser.

Alt det bedste her fra
Aloisia

Først nu faldt ti-øren for denne læser med hensyn til ordet lumenens. Referencen er ellers tydelig nok. Lumen er en karakter i 5. sæson af serien Dexter. Det 6. afsnit hedder endda 'Everything is 'Illumenated'. At Protagonisten (Dexter) er seriemorder får mig til at tænke på, om det samme er tilfældet med afsenderen af dette brev. Dexter har nemlig også en båd, som han transporterer sin ofre i for at dumpe dem i havet.

Brevet er efterhånden en sjælden udtryksform i det private. Det er erstattet af status-opdateringer, der ikke har en, men mange modtagere. Måske er det den personlige henvendelse, der gør, at det virker så overbevisende, som det gør her.
En lille ting - jeg læser ordet lumenens som luminescens. Det giver overraskende god mening, at faklen lyser uden at brænde, når fortælleren er død. En rigtig fakkel kan heller ikke brænde i et årti.
At fortælleren i sidste sætning omtaler sig selv i tredje person, gør at blikket løftes og bliver noget alment, men jeg er ikke sikker på, at det er nødvendigt, at åbne teksten med et spørgsmål, uagtet at spørgsmålet er relevant.

Kære Andreas

Mange tak for et godt læs og en spændene historie

MVH Tobias Brixen.

Du skaber nogle virkelig intense billeder med din tekst. Som læser kommer jeg virkelig til at tænke på dit sprog som en følelses-outlet, og selve historien bag det skrevne flyder stille og roligt med i baggrunden, synes jeg, helt naturligt. Selv hvis du ikke havde stilet teksten til en navngiven kvinde, havde rammen været tydelig nok til at bære budskabet - i hvert fald for mig!

"Jeg ville ro dig tilbage til fastlandet i en båd uden bund, men jeg er bange for at vi begge ville blive vanvittige af havets væsner." - især her synes jeg, du fanger mig med både en følelse af sorg og ængstelighed; det samme med faklen ved foden af gravstedet senere i teksten.

- Polina.