Jeg elsker dit sprog og det er en meget inspirerende historie om både at give for meget af sig selv og være afhængig af andre for at kunne fungere. Men det er jo bare det med de briller, som jeg har på.

Så smukt!
Om kærlighedens længsel og smerte.
Godt skrevet.

Smukt.
Jeg elsker også mørket på landet. Andre har sagt at det skræmmer dem.
Men hvad skal man være bange for? Det er her, der er færrest ondsindede og sværest at se dig. Stilheden gør naturens lyde skarpe. Vindens susen, regn i trætoppene, natdyrenes puslen, alt sammen lyde der ikke skræmmer når man kender dem.

Jeg synes det er et fantastisk digt.
Der er måske småting der kan justeres, men jeg kan lide at det er så enkelt og at man hurtigt forstår rytmen og at ordene er enkle, meningsfulde.

Rigtig godt skrevet! Man får lyst til at vågne op og rejse ud og leve livet.

Sjovt som billedet ændrer sig i hovedet fra beundrer til stalker og til sidst til fluen. ;-D

Jeg var et kort øjeblik tilbage i barndommens fantasiland med bænkebidere, mudder og diamanter i indkørslen. Tak for at minde mig om en dejlig tid man af og til har glemt i al den alvorlige voksendom.

Kan godt lide rytmen og enkelheden der alligevel kan give mange meninger.

Rigtig fint digt der med ganske få ord siger rigtig meget. <3

Så fik jeg endelig tid til at læse din novelle. ;-)
Jeg mangler lidt mere om familiens historie og jeg var lidt skuffet over slutningen fordi jeg forventede et større klimaks.
Men det er fint beskrevet. Situationen og følelsen kan jeg godt genkende.

Måske er det fordi jeg aldrig har haft en depression, men jeg synes teksten er lidt kedelig. Den rammer mig ikke for alvor.
Det er som om der mangler den dimension af hvad det ER man ikke kan løbe fra eller hvad det er man gerne ville løbe til. Nogen steder er det fint beskrevet som smerte eller manglende lykkefølelse, men mange steder står der bare "det" og jeg synes digtet kunne blive meget mere rammende og beskrivende hvis "det" blev til synonymer eller metaforer for smerte, sorg osv.

Rigtig barsk historie det rammer læseren hårdt.
Hvis jeg skal komme med lidt konstruktiv kritik, er det at skrivestilen skifter lidt under vejs, så man bliver i tvivl om hvem der fortæller og hvor gammel pigen er.
Den lyserøde skoletaske og at gemme sig under sengen tyder på en lille pige mens at "Henning skred" tyder på en større pige. Så er der pludselig en jeg person. Man kan sagtens få det til at hænge sammen, men jeg føler at jeg skal bruge min egen fantasi til at udfylde en del huller.

Rammer mig dybt for jeg tror jeg har været der. Men hvis det er hvad jeg tror det er så mangler du et aspekt. Men det kan fortælle dig privat hvis du vil høre om det.

Er bare enig med det de andre skrev
Rigtig godt emne/ide

FANTASTISK!
Så fed måde at skrive på om en masse følelser der hele tiden er der. Bedste sætning: "hænger min vrede på knagen"
Som at komme hjem og ryste den irriterende chef af sig. Eller skal ind til sin syge bedstemor og vil fremstå glad og sorgløs.

Stadig rigtig godt skrevet, men jeg synes nu del 1 var bedre. Du kommer efter min mening ikke helt dybt nok i de enkelte dele og følelser. Håber det er okay Jeg er ærlig. Et eksempel er at du bruger "sagde hun stille" er hun så trist, træt eller noget helt tredje?

Velskrevet og nemt og flydende at læse. Fin måde at få hovedpersonen til at komme tilbage. Gode billeder.

Rigtig spændende og fin novelle. Især der hvor han først ikke bruger kniven men så gør det alligevel.
Mangler lidt pay off på set up'et med faren der vil have at han flytter. Eller hvordan deres forhold ellers var/blev.

Puha det var lige før jeg tænkte at vi var fortabt, men så er der alligevel håb til sidst.

Sjovt tvetydigt digt. Jeg havde så travlt med at se metaforer at jeg helt overså det let skuelige at det ER en potte der bliver restaureret ;) :D