brude > burde? Eller har jeg overset et giftermål i teksten? :) Jeg kan godt lide det der med at "gå efter slottet" :)

Hej Elizabeth - man forstår tydeligt hvad du skriver og hvor du vil hen :) Altså i forhold til din forfatterbemærkning: Det lykkedes ;)

Wow. Altså. Tue. Den første strofe er SÅ smuk! Som i: Virkelig smuk! Og så går der lidt gentagelse i den, men (for mig) i mindre stærke versioner. Jeg synes at første strofe er så smuk at den fortjener bedre. Den åbner ligesom gildet til noget stort og vidunderligt (om end dystert), og det føler jeg ikke helt at jeg får, selvom du som altid naturligvis er velformuleret og tydeligvis har noget på hjertet.

"I et andet liv er vi måske
evigt forbundet som iris og øje"

- to meget fine vers!

Jeg tror ikke helt at jeg forstår intentionen med spørgsmålet i digtet - for svaret virker så åbenlyst? Men det er måske det der netop er pointen? :) Tak for ordene!

Ej Siv, du skriver altså meget meget fint. Jeg ka' godt li' hvordan digtet starter i sådan lidt munter stemning og så bliver det langsomt mere og mere melankolsk - dog uden nogensinde at blive sådan rigtigt trist. Det fungerer rigtig godt. Og så flyder ordene jo bare som om, at du har sat dig ned og skrevet dem frit uden at tænke videre over det, og så lyder det bare dejligt (jeg ved ikke om det er så enkelt, men sådan føles det). Der er faktisk kun to gange at jeg stopper op og tænker 'næ hov, det vers var lidt kringlet/svært at følge', nemlig ved disse to:

langt væk fra larmen i de by'r
og hele dag'n gi'r vi den los

Til gengæld er der så mange fine vers der bare glider blidt og fint. Altså for eksempel disse fire:

Jeg ka' godt li' vindens susen
og ravnens hæse skrig
musvittens sagte pippen gi'r
mig glæde indeni

Eller disse:

Jeg ka' godt li' grå nuancer
på himlens store hvælv
og snefnugs sagte dalen ned
og is på hver en elv

Jeg kender ikke melodien til teksten, men jeg får helt lyst til at lytte til den. Og jeg får også helt lyst til at tage på langrendsski, så man kan vel i den grad sige, at dine ord gør sin virkning! :) Altså endnu engang masser af roser herfra.

Rosa

Meget fint, sødt og finurligt. Jeg får helt folkeeventyrsagtig stemning i hovedet af at læse det. Særligt kan jeg lide anden strofe, og jeg synes også at du får rundet den lille historie fint af, også på med lidt folkeeventyrsstemning over sig!

Rosa

Hej Lulle

Fint digt - jeg kan godt lide de små detaljebilleder som nullermanden i navlen. Når jeg læser det, så har jeg nu en fornemmelse, af at det godt kunne stå stærkere, hvis der blev skåret lidt af hist og her. F.eks er der en del gengang af ord: "angst", "efter dig", "savn", "øjne", "skygge", kombinationen af "livstræt" og "livløs" så tæt efter hinanden. Det er selvfølgelig ikke vildt meget, men når det er i så kort en tekst, så opleves det i hvert fald af mig meget som gentagelse, hvilket er lidt synd - ikke mindst fordi at stemningen og det fine i digtet kunne sagtens bestå uden.

Jeg fandt forresten også hvad jeg næsten tror er slåfejl:
Ser en skygge at det der var - Ser en skygge af det der var
Hvor du henne - Hvor er du henne
angsten blev virkeligt. - angsten blev virkelig.
samt et manglende punktum efter anden og fjerde strofe (eller er det meningen, der ikke skal være?).

Tak for ordene og god skrivelyst herfra mig
Rosa

Hej Rie. Jeg kan godt lide det her! For mig at se bevæger du dig lige på grænsen af det klichéfulde med hvad jeg opfatter som et klassisk billede på overdrevet selvkritik (er det korrekt?). Men du skriver det med så frisk en skarphed og humor at det aldrig rigtig rammer klicheen, i hvert fald ikke for mig. Elsker fingeren der let sættes i spil og at det er cyanid hun kaster med! Flot gjort.

Rosa

Virkelig fint lille billede du tegner. Man bliver som læser ikke overvældet af følelser og sanseindtryk, men du siger alligevel en hel masse. Og det passer også godt til digtets indhold at alting ikke skal pensles ud. Som en lidt kold konstatering. Meget fint.

Rosa

Kære Anne
Hvor er det dog et dejligt skriv det her. Tankevækkende, lettere melankolsk og også humoristisk.

"En lille jeg
kan føle sig tryg
ved afsløringen
af forbrydelser
efter de er sket

Skidt pyt

Skype overtager
kan face samtidigt"

Det fik mig virkelig til at smile :) Ligesom fjerde strofe som bare er så fin! Det er i det hele taget meget fint, meget gennemført. Det siger noget om samfundet uden at være søgt og påtaget. Set med mine øjne er det virkelig en kunst i sig selv!

Rosa

Flot! Du ryger lige på favortilisten! Dejligt følsomt og tragisk-komisk på en og samme gang. Ikke så meget at komme efter der, det er bare dejligt!

Rosa

Hej Hawraa. Jeg kan godt lide stemningen i dette digt. Og de fine ord. Jeg har lidt svært ved at følge strukturen og den røde tråd i digtet, men kan godt lide følelsen af ordene i min mund.

Jeg tænker, at der måske lige er et par tastefejl der vil hjælpe på læsningen:
foldet bekendelser - foldede bekendelser ?
paralle - parallele ?
skar - skår ?

Derudover synes jeg at sætningen
"sorterer smilende stunder i gaveæsker"
er meget meget fin :)

God skrivelyst herfra
Rosa

Hej Tue! Jeg finder dette digt meget lettere at læse end "... men der kom aldrig noget svar" og derfor også lettere at blive grebet af. Om digte så skal være "lette" eller ej kan man jo altid diskutere, men jeg kan i hvert fald langt bedre følge og føle dette digt! De kortere sætninger slår meget hårdere og særligt enkelte vers står virkelig flot:

Under brandtomtens hvælvinger
Vælter minderne frem

Den trøst har jeg dog
At verden er stor

Jeg er den der kommer med farverne
Og musikken de dansede til
Den dag de lærte at leve

De tre ovenstående passager er læst med mine øjne meget enkle og flotte, og vidner om at du ikke har brug for så mange ord, som i visse andre passager (og f.eks i "... men der kom aldrig noget svar") for at røre mig som læser. Måske i virkeligheden modsat. I hvert fald synes jeg at den allersidste strofe her er klart det flotteste i hele digtet - og det er jo ikke dårligt at runde af med maner, kan man sige :)

Om jeg forstår digtet? Nej, det tror jeg ikke. Og det er egentlig heller ikke nødvendigt. I hvert fald ikke for mig. Jeg kan sagtens nyde stemningen stadig. Jeg må dog indrømme, at digtet er lige vel langt, og stadig lige vel indviklet (både i sætningsstrukturen visse steder og følelsen af den røde tråd) til at holde mig fastkilet hele vejen igennem. Men du får alligevel sat et flot flot punktum med den slutning! :)

God skrivelyst herfra
Rosa

Hej Rie!

"Kysset før læberne mødes."

Fedt! Rigtig fedt! Er det ikke næsten der, at kysset er bedst? :) Fint skrevet. Jeg synes, at teksten gør det bedst når du holder sætningskonstruktionen helt simpel og ligefrem. Det passer godt til stemningen af begær og gør derudover teksten lettere at læse og u-fortænkt.

Jeg tænker derfor om man kunne ændre sætningen:
"Kun lyden af mit hjerte, der hensynsløst og brutalt kaster sig mod brystet, kan høres."
Så opbygningen matchede resten af digtets ligefremhed:
"Kun lyden af mit hjerte kan høres. Det kaster sig mod mit bryst."
Noget i den stil. Jeg synes (som jeg også lige gjorde det) sagtens at du kan undvære et par tillægsord her og der - du kan sagtens få os læsere revet med uden.

Og så forresten: Meget fin slutning! Måske "forenede" og "en" bliver lidt dobbelt-op at læse. Det ville næsten være stærkere uden "forenede" - i hvert fald med mine ører. Eller måske med et andet ord, så du bibeholder din nuværende rytme. Tja. I hvert fald er det en fin afslutning!

Gode hilsner og god skrivelyst herfra
Rosa

Anden gang jeg læste digtet forstod jeg hvad det handlede om. Og nu synes jeg egentlig at det er underligt at jeg ikke fangede det første gang, for det er faktisk ikke pakket ret meget ind.

Måske fordi det er nogle RET lange sætninger der er gang i her. Med indskudte billeder der gør flowet svært at følge. Jeg tror næsten at meningen ville stå skarpere hvis der blev slettet lidt hist og her. Ikke bare i billederne men også i overflødige ord. F.eks er det ikke nødvendigt med både "skamfulde" og "brødebetynget" i næstsidste strofe - fordi ordene ligger så tæt op af hinanden.

Når det kommer til billeder synes jeg selv (det er nok også en smagssag) at de korte og præcise har den bedste virkning. F.eks synes jeg at "som skygger på væggen" er meget mere enkelt og klart end "som om jeg var en krybskytte der efterlod det sårede dyr
til sine lidelser efter min tilbagekomst,
og efterlod gerningsstedet uden samvittighed til at rette op på rodet."
Måske særligt når vi er ude i et digt - hvis det havde været en novelle eller lignende havde jeg nok stadig foretrukket det første, men måske ikke lige så entydigt.

Anyway, håber du kunne bruge min snik-snak til et eller andet. Jeg takker i hvert fald for læsningen.

Rosa

Hvorfor har denne tekst dog ikke fået nogen kommentarer med på vejen! Glædelig jul! Ha! Det var en glimrende afslutning på et sjovt og godt digt! Måske den ikke har fået så mange kommentarer med på vejen fordi den er ret tung! Som i: ret højt lix-tal, en lang strofe og nogle ri-me-ligt seriøse sætninger der er gang i! Jeg må indrømme at det var lidt hårdt at komme igennem, og at jeg værger mig lidt ved at gentage forsøget, selvom jeg faktisk er ret sikker på, at hvis jeg nu læste det højt, sådan en fem gange, så ville der dukke mere og mere frem. Jeg ville få fat på den rytme som her ved første gennemlæsning druknede lidt i min hakken-mig-gennem ord (som for eksempel "ærgelseskragerne" - den ligger ikke sådan liiige på tungen :)). Men altså alt det sagt, så synes jeg jo først og fremmest at det er et en GOD tekst! "Som siderne falmer i min følelsesmanual" - det er da flot, og også tragisk-komisk på en meget fin måde. Og det er bare et eksempel. Jeg tror at hvis nu lix-tallet var en smule lavere, så sådan nogen som mig havde en chance for at følge med, så ville det virkelig være godt! Men jeg har samtidig lidt svært ved at lure, om det måske er sådan du gerne vil have det? :) Det er det måske nok! For det har selvfølgelig også sin force. Anyway, jeg synes den fortjener lidt mere opbakning end den lige har fået denne fine tekst, så det er hermed givet. Thumbs up, og glæder mig til at læse mere!

Hej Sofie! Jeg kan se, at det er lang tid siden der er kommet noget fra din side herinde (jeg ved det, jeg skulle nødig tale) - det synes jeg er ærgeligt! Der er jo både dejlig rytme, gode billeder og humor i det her digt! Mere af det!!

Rosa

Ps. Skal det ikke være "der i desperation skyder DERES håbløse kærlighed på en tilfældig"? :)

Meget fin lille tekst! Det er lige til en Gajol-pakke - hov, det lyder ikke som ros, for der står for det meste noget værre sludder. Jeg mener ikke at det her er noget sludder, og jeg synes desuden at det er meget mere elegant end det meste man finder på Gajol-pakker :) Jeg tror bare, at jeg vil sige, at det jo er et lille stykke livspoesi som jeg tror vi er en hel del der kan relatere til. Meget fint!

Rosa

Skøn, morsom og velskrevet tekst Yvonne! Du skriver sjovt og skarpt og man er helt med på at her er noget på sinde ;) Tak for læsningen!

Rosa