13 år siden
| Jonas Wilmann GuldgraverHej igen, Scott. Nå, men så TOG jeg mig tid til at læse en af dine noveller, arbejdet må vente ...
Du har et meget flydende sprog uden fejl, der gør at man læser uden stop, og så kan jeg godt lide, at du kalder du en spade for en spade. På den måde kan din skrivestil godt minde mig lidt om Stephen Kings.
Jeg holdt meget af Thomas' flegmatiske væremåde; han var en rigtig god karakter.
Som kommentargiver #2 anmærker er det måske lidt forudsigeligt, at den moralske fælde klapper i slutningen, og her ville et lille twist af en art måske krydre ...? Men så afgjort en fornøjelse at læse. 13 år siden |
13 år siden
| Jonas Wilmann EfterårsstormAv, efter den tekst glæder mig ikke sønderligt til at blive gammel :( ... Fin stemning af melankoli du rammer, og du laver en troværdig synsvinkel for en ældre kvinde, der også understøttes af den til tider oldnordiske fortællerstemme (strunkt; nice one). Jeg vil til dels give kommentargiver#1 ret. Der er i hvert fald ét sted hvor det ville klæde, hvis historiens budskab ikke blev udtalt så direkte - det er stykket med: "intet er som det har været ...". Men en fin, "blå" tekst, dog med plads til et par små forbedringer. 13 år siden |
13 år siden
| Jonas Wilmann BallerinaDet her er den første kommentar jeg skriver på Fyldepennen i år, og min første indskydelse, når jeg læser din tekst, er: hold kæft, hvor er folk dog blevet gode til at skrive!
Dit sprog er poetisk, inspirerende og flyder let af sted. Der er masser af abstrakte kvaliteter hvor du praktiserer kunstnerisk frihed over korrekthed på en genial måde, som: "jeg overlever hver dag at gøre ondt". Og så er teksten, uden at jeg hundrede procent kan tolke hvad der er hændt pigen etc., ret rørende på grund af det tilspidsende melankoli i hendes tankestrøm.
Eneste anke jeg har er et enkelt sted, hvor du er forfaldet til den gamle hjerte/smerte vending. Men super tekst :) 13 år siden |