Ha-Ha, Mogens! Du har helt ret. Der er ingen ende på hvad man kan føle sig krænket over. Man må spørge sig hvorfor nogle sidder passivt og venter på krænkelserne. Hvorfor rejser de sig ikke op og skaber humoren selv?
Jeg mindes Carl Jørgensen, hed han vist, der skrev om karakterbristen: trangen til at føle sig krænket og forarget. Men han nævnte også den anden side af medaljen: Nogles trang til evigt at spotte og håne andre.
Begge dele kan bestemt blive for meget.

Mvh Dino.

Det var dog en fantastisk fortælling! Mon ikke Jonathan Swift har spøgt lidt i baggrunden?
Det er virkelig morsomt at du ikke alene beskriver Lilleputprojektet, men også møder de små folk og interviewer nogle af dem. De unge små mennesker virker helt levende!

Der er nok en "fysikting" jeg vil nævne. Vi har alle lagt mærke til hvor stærke myrer er. Og vi har tænkt: Hvad nu hvis vi mødte en myre med en størrelse som vor egen. Så ville den nok være helt utrolig farlig med de kræfter.
Men nej, det ville den ikke. Den ville næppe kunne stå på sine ben. Og ligesådan hvis et menneske blev lille. Så ville det alt andet lige være langt stærkere end dyr af samme størrelse.

Men pyt med disse indvendinger.

Mere realistisk end at skrumpe er nok at reducere antallet af mennesker. Det er i det mindste muligt. Prævention er den humane løsning. (Eftersom afholdenhed ikke synes at være en sandsynlig udvikling.)

En flot novelle med spændende tanker i.

Mvh Dino.

Hej Timsi.

Her er endnu et digt af lidt samme slags som det jeg kommenterede for nylig. Men jeg synes faktisk at dette er endnu bedre.
Hvis du vil, kan du søge efter Anne Westendals digte her på pennen. De er gode og kan være en god ahaoplevelse.

Mvh Dino.

Hej Kåemer.

Jeg har nu altid foretrukket kvindelige frisører. Men det med historierne har der nu ikke været meget af. Faktisk slet ikke noget. Jeg er nu også genert i det offentlige rum.
Men til sagen: Der er nogle mennesker der kan det med at fortælle historier, er det end i tale eller på skrift. Og du er en der kan. Og du er heller ikke bange for at stå ved dig selv. Mange andre putter sig og taler/skriver i stærkt abstrakte former.
sjovt nok så er det vist mest mænd der kan fortælle historier og anekdoter?
Jeg håber du bevaret inspirationen og fortællelysten.

Mvh dino.

Hej Knudkp

Jeg må nu undskylde for misforståelsen :-)
Jeg begik en trykfejl. Der skulle stå "fanget i højderne."

Mvh Dino.

Hej Titken

Digtet er flot, omend ikke helt let at forstå.
Alligevel tror jeg at jeg fornemmer noget af det.
Jeg fornemmer nordlandets berettigede frustration, selvom jeg fra min sydlige og trygge baggrund alligevel ikke når til bunds i sagen.

Der er tanker der er så store at man kun med stort besvær kan sætte ord på. Jeg synes du er godt på vej!
Held og lykke med dit videre digteri.

Venlig hilsen
Dino.

Hej Knudkp

Den er rigtig go'! med at sindet er fandet i højderne. Jeg håber at du også bringer de digte du omtaler i digtet?
Nå, spøg til side - der er noget gruk-agtig over det. Jeg håber du finder flere af disse "små eksplosioner."

Venlig hilsen
Dino.

Hej Timsi

Digtet er skrevet i en stil, man kender godt. Og kender for det gode! Og digtet er godt med hensyn til indholdet. Jeg tænker umiddelbart på poeter som Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og såmænd Frank Colding, der kendes her fra Fyldepennen.

Jeg tror dog at der kan forbedres hvis man arbejder lidt mere med formen også.
Når jeg har skrevet digte i en klassisk form med rim, har jeg haft stærkt fokus på sangbarheden. Sangbarhed er et godt værktøj til at få versenes rytme til at passe.

Man kan sige at det var slet ikke meningen at det skulle synges! Nej, det ved jeg, men jeg vil anbefale musikken som et værktøj du kan bruge i fremtiden.

Bedste ønsker
Dino.

Med konservative elementer mener jeg referencerne til ældre tiders digtning, som ofte var meget dygtigt udført og tilmed let tilgængelig. Eller også er det bare det bedste fra den tid der har overlevet.
Jeg synes om digte hvor meningen ikke er skjult bag overdrevent kreativ jongleren med ordene.
Som prosa bør respektere sprogets syntakser, bør også poesien. Sprogets syntaktiske regler er vel dem der gør det forståeligt?
Ikke at jeg ikke anerkender mere moderne former, men digte der lever op til ovenstående glæder mig ofte mere.

mvh dino.

Der er konservative elementer i digtet - og tak for det!
Der er gode rim og morsomme billeder.
Men digtet er desværre ikke sangbart som Aakjærs.
Et klassisk digt er også musik.
Derfor bør strofernes takter og rytmer være ens.

I "Jeg bærer med stil min jakke" er der 8 stavelser.
I "En jakke så fin der giver varme og stil" er der 12.

Jeg vil anbefale at du får denne "parameter" på plads, på vej mod det perfekte.

Mvh dino.

Jeg ville normalt undlade at give en politisk kritik af et digt. Men dette digt er så præget af politik, at jeg vil gøre det alligevel. Det er jo godt "at nogen tør protestere." Og ja, det er også godt at man kan kritisere vore folkevalgte. Det kan man jo i Danmark.
Jeg synes det er meget dårlig stil at fejre stramninger med kage. Sådan en provokation tjener intet godt formål. Og der er virkelig en del "støj" fra den dame. Jeg tænker på om støjen fyres af for at trække opmærksomheden væk fra at der egentlig ikke sker noget af virkelig betydning, nemlig opgøret med de såkaldte konventioner, der kunne sikre at Danmark også om 100 år kunne opnå at der ikke kan skabes flertal for sharia love og lignende. Og dermed sikre at det også i fremtiden er muligt at kritisere vore folkevalgte og bevare kvinders ret til at føre sig frem i offentligheden uden at være tildækkede. Og sikre at der også til den tid kunne findes noget som Fyldepennen, hvor man kunne sige sin mening.
Den såkaldte smykkelov handlede om at man ville sikre at folk med penge på lommen fik lov at betale for visse ting. Og det skulle også gælde hvis man havde vekslet kontanter til guld og ædle stene. Men den blev oversat til at man ville trække personlige (ikke kostbare) smykker af folk.
Det med ramadanen handler om at hvis man plejer at spise og drikke gennem dagen, så er der mulighed for at blive dårlig hvis man pludselig faster gennem en måned. Havde det ikke handlet om muslimer, men om danskere på arbejde, ville man bestemt også have råbt højt om det. Og advaret imod de fastendes sandsynlige ildebefindende.
Men jeg er enig i at Støjbergs kritik mangler elegance. Den slags kritik gør bare folk mere stædige. Det er jo ikke en kritik der præges af hjælpsomhed fra hendes side.

Hold da op!
Påsken kan vi alle omtale eller tænke på. Kristi lidelse og angst. Alle vi der har det godt. Men nu du! Du kan tale med, og har ret til det. Lad os med alt vi har håbe at påskens mening kan slå igennem for dig. Held og lykke og god påske!
Fantastisk digt.

Mvh Dino.

Uha! Det er voldsomt! Sådan noget skulle børn - eller nogen anden - ikke opleve. Helt forfærdeligt må det være. Flot at du kan sætte så fine ord på det, helt imponerende.
Digtet er godt, fordi det giver en kæmpestor historie på få linjer. En "prof" kunne måske sætte lidt mere struktur på selve formen, men indholdet kan vist ingen servere bedre! Du spidder virkelig situationen godt.

Held og lykke med digteriet.
Dino

Hej Ida.

Jeg forsøger at gætte om den mistede er en ven, en kæreste man har sagt farvel til, eller en forælder der er død. Der er visse tegn på at der er en afdød. Det er nok en gåde, med mindre du vil afsløre det?
Det kan være et øv at skulle leve med (og op yil) andres forventinger, og alligevel kan man føle sig efterladt i uvidenhed om hvad man skal nu. Personen i digtet har en "livsgåde" som hun skal forsøge at løse. Det kan være både en sorg at miste og også en lettelse, og tilmed kan det give forvirring. for den der er gået kan måske nægte at give slip?
Selv er jeg også efterladt i nogen uvished om jeg nu har forstået det helt?
Der er et godt "flow" i digtet, og som det er med gode digte, skal man lige tænke lidt før man er helt med på meningen.

Mvh Dino.

Hej Kåemer. Hvor skal der dog mod til at skrive sådan noget, for man får jo det indtryk at det er et kig ind i virkeligheden og ikke det rene digt.
Det er en fremragende "novelle." Klar og tydelig uden overflødigt filigran. Jeg forstår godt at han, den fremmede, ikke lige syntes at I burde kende hinanden. Dels gjorde han måske ikke, og dels har de kendte nok en vis nervøsitet for skandale.
Der skal også mod til at gå sådanne ærinder om natten, for der kunne jo være banditter der ville gøre fortræd.
Mange forstår ikke at to så fremmede kan finde sammen om sådan intimitet, men det er vel ikke anderledes end ved prostitution, hvor folk heller ikke kender hinanden.

En rigtig flot fortælling fra noget der kunne være virkeligt. Jeg ved i hvert fald at Ørstedparken er mødested for homoseksuelle. Med ht aids, er folk blevet forsigtige. Desværre kom det for sent. Mange nåede at dø.
Igen: En flot tekst, der er ærlig og ligefrem.

Mvh Dino.

Ja, hvorfor skulle sommersolen dog skinne på dagen hvor man mister sit job! Det er så trist at sidde og frygte for sin fremtid. Håb blander sig med bitterhed. Men afmagten synes at vinde. Stemingen er godt ramt!

Mvh dino.

Man kommer til at tænke på Humphrey Bogart og Katherine hepburn i "Afrikas Dronning." og på Robert de Niro der kører i New yorks gader og reflekterer over elendigheden i "Taxidriver."
Vel kan fantasien slippes løs, men til hvad? Til fest og ballade? Til romantiske eventyr? Javist, men som her også til stille refleksion over tid og rum der glider roligt forbi.
Et godt indlæg!

Mvh Dino.

I korte øjeblikke kan vi få noget der får os til at glemme vore tab. Hverdagens regnkolde grå gader springer en stund i blomstrende flor. Vi må værdsætte disse korte glimt af glæde. Digtet er nok ikke kandidat til poesiens nobelpris, men det får en til at tænke på momenter der kan lindre de bitre ærgrelser, som eksempelvis et mulig cykeltyveri i sandhed kan være.

Så fortsættes hvor første del slap! Man oplever hvordan virkeligheden er lige så spændende som fiktionen. Et særdeles interessant eksempel på hvordan man ad en omvej kan få pædagogikken til at virke: En lærer der går i fysisk kamp, men uden at være ondskabsfuld. Det er det der lærer en vild dreng at respektere en voksen. Og finde ud af at hans skoleegnethed og forstand alligevel er helt i orden. Det er fortalt meget virkeligstro og levende.
Jeg genkender også respekten for moderen. Min egen mor var ikke højt uddannet, men jeg skylder hende en stor del af mine åndelige interesser.
Selvom Storyteller og jeg nok er ret jævnaldrende, minder teksten mig om min fars erindringsbøger. Mit eget liv er alt for kedeligt til at jeg skulle skrive den slags, men "Jeg - en samler" er bestemt værd at anbefale!

Mvh Flemming.

"Rapgenren" er her nok for at blive. Og jeg indrømmer - det har nok lidt at gøre med min alder - at jeg aldrig har kunnet lide den. Her er et eksempel på en fyr der forsøger at finde sig et ståsted i en verden af modvind. En der vil overbevise om sine kvaliteter. Jeg tror at med en opstramning der giver budskabet lidt mere tydelighed, kunne resultatet blive bedre. Men jeg indrømmer at jeg med mine forudsætninger nok ikke er den optimale til at dømme.

Mvh Dino.

Digtet er ikke fremragende som digt betragtet. Oplægget har stort potentiale, men teksten er egentlig et stykke prosa, der kunne være udtaget fra en novelle. Teksten er stærk nok og godt formuleret, men som digt betragtet er det ikke så godt komponeret.
Personligt ville jeg anbefale en novelle der beskriver bruddet imellem de to. Her ville teksten komme mere til sin ret, synes jeg.

Mvh Dino.