Hej Djani

Ja jeg er rimelig velbefaren ud i de betragtninger.
Det problem, som jeg ser, er direkte afledt af disse betragtninger.
Nemlig At vi ikke kun producere dette indre narrativ. Men vi projekterer det ud i verden, som om det gælder ude i verden.
Især i forbindelse med projektionen af troen på religion, følger der en masse regler med og mange tilfældige sanktionerer.
Jeg taler, med allegorien her for: At vi erkender, at vi er bundet til hvert sit individuelle narrativ.
Og når vi taler med andre mennesker udveksler vi betragtninger fra disse individuelle narrativer. Ikke for at opnå enighed. Men for at opnå mulighed for input til vort eget narrativ.
Lidt på samme måde som når vi shopper møbler.
Når vi sætter nye møbler i vort hjem. Har vi ikke mistet vort hjem eller fået et andet hjem. Men vi tror på og håber på, at vi selv og dem, der besøger os, får bedre oplevelser i det ene lidt forandrede rum, i vort hjem.

Tak for din refleksion.
Wernn

Hej Djani

Tak. Jeg vil arbejde med at korte den ned.
Det er meningen at den skal bruges i en podcast. Så det er en god og konstruktiv kritik du komme med.

Wernn

Hej Ulla

Det er mig, der takker.

Eventyr:
Det kan du have ret i.
Den lille fugl er, som den selv erkender, mens den endnu flyver, en metafor for de udfordrende tanker, som vi alle møder.
Jeg læser dog, at du fanger den pointe. Og ja det kejeserens nye klæder om igen. Men det er også samtidig religionskritik og kritik af alt det andet, som vi slå hinanden i hovedet med som værdier og normer. Så som mode, status og rigdom.
Når du skriver eventyr kommer nu til at tænke på 'Kaninbjerget', som også, gennem dyrs eventyr sætter lup på samfunds- og magt-begrebet.

Tak Wernn

Louise

Tak

"unødige gentagende"
Min erfaring siger mig, at det ikke er unødigt. Pointen skal gentages. Så det er med overlæg.

"formidles kortere og mere koncist"
Det er jeg åben for. Lad os se tiden an, og se om feed back her, ikke hjælper mig lidt på vej mht. til bedre formuleringer.

Wernn

Hej Stenfisker

”Den hviler helt og holdent på andres narrativer”
Det har jeg brug for at få uddybet?

”Arv og miljø”
Hvor stor del at et menneskes adfærd, er givet ved arv?
Hvor stor del, er givet gennem miljø?

Jeg tænker, at du mener, at et samfund, hvor mennesker ikke har en negativ adfærd, er et optimalt samfund.
Det er lidt det jeg læser, når du skriver om art fjerne mennesker.
Et bedre samfund bliver dermed et samfund hvor færre mennesker har en negativ adfærd.
Er ordblindhed negativet i forhold til det optimale?
Jeg tænker at du ikke vil gasse ordblinde.
Derfra må vi slutte at du ser en grænse mellem adfærd som vi skal sanktionere over for og adfærd vi blot skal møde med et ’pyt’?
Vil du præcisere denne grænse og beskrive, hvordan den er legitimeret?

Det er ved at udvikle sig til en debat ????

Wernn

Hej Stenfisker.

Jeg argumenter IKKE imod determinisme.
Jeg argumentere imod ideen om fri vilje.
Ja vi er kun herre over meget lidt.
Det er dette lidt, som jeg taler om i betragtningen har.
Jeg kunne. lige som du, skriver om det meget som vi ikke er herre over. Det må blive et andet sted en anden gang.

Men!
Nu jeg har dig. Taler du så imod straf?
Kan vi straffe mennesker for, at gøre noget, som de er determineret til at gøre?

Det kunne blive en rigtig god debat.
Desværre har jeg ikke adgang til debatterne her på fyldepennen.

Wernn

Hej Stenfisker

Tak for spørgemålet.
Start evt. med tankken:
Hvis en har løget for dig. Vil du så være låst til at tro på, hvad denne har sagt?
Eller vil du ikke, når du møder noget, der bestrider det, som du er blevet fortalt, nu have et valg?
Kan du ikke vælge, at forfølge og undersøge det, der bestrider det, som du er blevet fortalt?
Vi møder ikke kun et narrativ.
Vælger vi at lytte til mere end en, får vi også flere valg.
Har du ikke prøvet at nogen har sagt: "At X ligger i fx skuffen". Når du så åbener skuffen, er X der ikke.
Du ser dig omkring og finder X.
Vil du nu agere på det, som du er blevet fortalt, eller på det, som du selv har fundet?

Men ja- Vores tiløjlighed til at lytte og søge er betinget af opvækst. Men ikke hverken styret bundet eller låst.

Lad mig holde fast i allegorien med både.
Når du er på et skib på det åbne hav, ligger skibet ikke stille. Det bævæger sig med vinden og bølgerne.
MEN!
Du kan sætte sejl og tage roret.
Du kan ikke vælge, at sejle mod vinden.
Men du behøver ikke at sejle med vinden.

Hvordan giver det mening?

Det du stiller spørgemål ved (Hvis jeg læser og fordstår dig korrekt), er det individuelle ansvar.

Men følg min tanke.
Hvor ofte har oplever du ikke oplevet at blive misforstået?
Min påstand bliver dermed:
Der er ingen, der har forstået deres miljø helt korrekt.
Vi er højest delvis bundet til vores misforståelse af vort miljø.
En misforståelse, der er åben for korrektion. Hvis vi tør lytte til andres misforståelser af deres miljø.
Arv- Er noget vi løfter hinanden ud/op af.

Vi er mere bundet af andres narrativer end vort eget.

Wern

Selv tak, for at give mig mulighed for refleksion.

”Det er tydeligvis et interessant emne som du har gransket meget”
Jeg forsøger at forstå og formidle begrebet ’Konfliktfri kommunikation’.

”Det var forhåbentlig ikke os to han talte om”
Det var det ikke. Du kan finde samme betragtning i koranen.
Det handler om, at nogen er absolut seende (De rettroende) og andre er absolut blinde (De vantro).
Jeg taler om, at vi alle er seende (inde for vort område). Og vi er alle blinde (uden for vores område).
Jeg tillader mig, at tro, at jeg er lidt mere seende inder for komunikation. Og blind inden i forhold til rigtigt meget.
Tilsvarende anerkender jeg, at der er områder, hvor andre er mere ’seende’ og jeg er mere blind.
Det er det, der for mig til at gå til læge, optikker eller bager.
Hver gang vi henvender os til en fagperson er det netop i denne erkendelse. Det er bare ikkke altid bevidst for os.

”Jeg tænker vi alle er seende og ser det samme billede på nethinden”
Hvor jeg vi pege på, at vi begår en mindre fejl, hvis vi ’ser’ ;-) os selv, som mere blinde end seende.
Fordi:
Vi (’Selvet’/’Jeget’) ser ikke billedet på nethinden. Det gør alene vores underbevidsthed. Og den afgør, på egen hånd (uden for vores herredømme og vilje), men på vores vegne, hvad, der arkiveres. Og dermed, hvad der bliver; for os at ’se’.

Går vi i grøften?
Så går vi det sammen. Og det er det, der er mit budskab.
Det er det modsatte af et dem vs. os. billede.

I hjerner:
;-)
Enig
Men dette individuelle indre billede er og bliver, det vi kan ’se’.
Verden uden for dette billede, er vi blinde for.
Gennem ’fag og interesse’ (vort område) er nogle indre ’synlige’ billeder, som repræsenterer denne del af vore omverdenen, blot mere præcise, end billederne, som repræsentere omverdenen uden for vort fag og interesse.

Hvis jeg må forsøger med et billede (Nu jeg er i gang).
Forstil dig dit hjem.
Du vil kunne finde rundt, selv i total mørke.
Det vil andre ikke kunne.
I mørke er vi alle ’blinde’. Vi er det bare ikke på samme måde. Vi har alle områder, hvor mørket er en mindre hindring.

”Det er kompliceret stof"
Mit område ;-)
Men!
Selv om man med rette kan sige, at man har besøgt x et slot. Siger man ikke dermed, at man har set alle rum på slottet. Man har blot set flere end dem, der ikke har besøgt slottet.
Jeg kender fænomener inden for kommunikation. Men jeg har stadig meget mere at lære.

OK- det blev lidt langhåret. Undskyld! Tag det, som du kan bruge.
Tak for spørgsmål, vinkler og modspillet.

Wernn

Tak Stenfisker

Som jeg læser dit spørgemål, vil mit svar være:
At vi alle har dette valg og møder det, når vi møder andre mennesker.
I forhold til, hvordan jeg ser tingene, er alle andre blinde.
I forhold til, hvordan du ser tingene, er alle andre blinde.
Det mener jeg, må gælde for os alle, da vi alle ser tingene forskelligt.
Vi kan så vælge, at lukke os inde i ekkokamre og pege fingere af dem, der ikke 'ser'.
Og bruge deres 'fejl' som bekræftende.
Se evt. demonstrationen i København i går.
Eller vi kan møde det andet mennesker der, hvor denne er (se evt. Kirkegaard og 'sand hjælpekunst').
I erkendelsen af, at vi alle er blinde (Mht. nogle emner) og vi alle har mulighed for at hjælpe (Mht. andre emner).

Blinde: er ment i overført betydning.
Som blind mht. ikke at have forstået et specifikt emne/fænomen/forhold.

Jeg håber, at jeg har gået vejen sammen med dig.
Ellers er det mig, der er blind, over for det , som du spørger om.
Og jeg må bede dig, om at lede mig.

Wernn

Hej.
Mener du virkelig "sammenligne" eller mener du "ligestille eller sidestille"?

Ja vi kan sammenligne. Netop fordi det er forskelligt.
Det giver jo ingen at sammenligne med det samme.

Wernn

Ellenb

Danse, synge, tale eller skrive.

Tak for at vise mig, ved at skrive, at du kunne fange det jeg skrev ;-)

Ja! Jeg har alt med tv2. Og ja vi må, også og alligevel, lade hende og hinanden danse. Også selv om man selv hellere vil synge, tale eller skrive.
Vi må vente med at få budskabet, indtil nogen synger, fortæller eller skriver det til os.

Tak


Wernn

Hej Nils

Præcis.
Og på den måde blev jeg, for et øjeblik, den, der blev 'hørt' og forstået.

Tak

Wernn

Og måder vi møder andre.

Tak

Tak
Tanken peger begge veje.

En fortsættelse, som jeg har tænkt på efter, at jeg havde poste min reflektion her er:

C er blind, men ved det ikke.
A tilbyder sin hjælp.
Men C er, hvor C vil være.
C har set, hvad C behøver at se.
C har hørt, hvad der er værd at høre.
C kan fortælle A, at det, som A ser, ikke tæller.
Fordi det, som A ser, ikke stemmer med det, som C har set.
Da C ikke kan tage fejl og A’s fortståelse ikke stemmer med C’s forståetse, må A altså tage fejl.
C må, pga. A’s mange fejl, tro, at A er blind.

Wernn

Tusind Tak.

Hej Nicolas

Rigtig fin læsning.
Det handler netop, som du gennemskuer, ikke om fysisk blindhed. Men den mentale 'blindhed'.

Jeg ser dog ikke lige hvrdan du læser dig til at B's hjælp?

Du ser mange niveauer. Må jeg byde ind med et niveau mere?
"A går den vej, som A tror. at A kender".
Ser du også, at der liggger en pointe der?
Når vi viser den blinde vej, afprøver vi også selv vejen.

Tak for det