Jeg har nogle kommentarer, men jeg vil meget gerne vente med at løfte sløret for dem indtil alle har kommenteret.

Stephan forholder sig tavs og nyder alle de andre spændende noveller...

Hej Luise. Jeg har allerede kommenteret din historie til dig.
Den er god, spændende og godt skrevet, jeg kan godt lide den.

Kunne dog godt have brugt en anden formulering på mutationen, men det har vi allerede snakket om :)

Stephan

Dejlig historie.
Hvis jeg kunne få en gennemskrining der lige snuppede de værste slåfejl og nogle få dele af dialogen der ikke virker super godt ville det være en helt ufattelig fed historie.
Jeg er vild med miljøet. Dine korte sætninger og hele den fortælleteknik du bruger er emminent.
Slutningen er især fed. Jeg havde ikke set den komme, men havde en anelse om at hun var endnu en klon.

Men! Jeg syntes at han bliver en lille smule for teenage angst i løbet af historien, det virker, men virker på en lidt negativ måde, gør ham mindre til en dræber og mere til en forvirret teenager der vil lave sit eget personlige oprør mod de eneste forældre han kender, organisationen.

Jeg ville gerne have set ham være mere konsekvent, mere voldelig og mere dyster. Han virker lidt som een af de der unge drenge man ser nede ved Vox-hall i Århus, der virkeligt gerne vil være unikke, ved at være fuldstænigt ens.

Jeg er glad for historien, det er et godt stykke arbejde, som falder i min smag. Udførelsen kunne dog godt være en lille smule bedre.
Tweak... tweaaaaak!

Stephan

Hej Manse42.
Du har et par spørgsmål:

1) Fordi månebasens tyngdefelt sætter ind, i landingsrummet har han samme vægt som på månen, men et kunstigt tyngdefelt gør ham tungere.

2)Sergei siger ikke noget før til sidst i novellen.
Måske stoler han ikke på måneboerne, måske er han i shock, ihvertfald vælger han at undlade at kommentere før han har en bedre idé om hvad der foregår på månen.

Håber det hjælper.

Stephan

suverænt... helt igennemt suverænt!

Hej Lullu.
Du bad om lidt kritik, så here goes:

Husk at dette virkelig er min boldgade, jeg er kæmpe horrorfan og har set og læst rigtigt meget i den genre.

Du sætter meget hårdt igang. I den indledende strofe er der ikke sparet på klassisk (banalt?) horror, med slæbende skridt og regn der hagler ned på bliktaget. Tykt "ghost house" støv på gulvet og mandens host. Altsammen billeder der ville være at finde i en horrorfilm.

Derefter begynder du at forøge skrækken, med usete skygger, mandens frygt og det skræmmende ukendte.

Da kvinden så endelig dukker op ser vi at hun er nøgen og skaldet?

Jeg har svært ved at se hvor du vil hen med historien, hvilket vel er at forvente med så lidt af anslaget.

Umiddelbart synes jeg at det minder om Dean R. Koontz, skrivestilen ligger meget op af hans, lidt tørt efter min mening, men godt håndværk.

Den største styrke ved denne tekst er helt sikkert dit håndværk. Du er en dygtig forfatter og har et godt sprog, men jeg synes teksten falder hårdt på klicheer og banaliteter, det virker som om du klamrer dig til en stereotyp horror form, der ganske simpelt ikke er særlig uhyggelig.

Hvorfor er det ikke højlys dag, hvor solen bager ned fra en skyfri himmel, da manden bliver slagtet af en dæmon fra sin fortid, et barn på en nærliggende legeplads hører hans høje skrig, men vender sig smilende bort, det er jo bare en kat i brunst.

Sproget er godt, dog med nogle få arkæiske vendinger, som jeg ikke bryder mig om, men hvis det er din stil, så "stick with it", godt potentiale, jeg vil gerne vide hvad det er for noget med ham John og skaldezombien der æder ham, men skyggerne i historien er for dybe, regnen for våd og støvet, alt for tykt.