Overraskende godt digt! Jeg er dog ikke helt vild med dit # tilsidst... Det er som om du prøver at klemme en fortælling om digitalisering eller sociale medier nedover noget der, som jeg ser det, ikke har meget med #twitter eller lignende at gøre?

Men udover det får du enormt meget med, på trods af din ultraminimalistiske stil. Skønt!

Lækker opdatering. Det spiller! Jeg ville måske arbejde med at variere sætningernes længde noget mere, men det er det eneste! Og så også sætningen “Dét, som er man nødt til at forklare-mig-røv fungerer ikke”. Man og er skal byttes om. Ikke?

Men stor ros!

Det giver faktisk rigtig god mening. Jeg kan bedre forstå dine valg nu. Fedt!

Virkelig interessant! Jeg har egentligt ingen kritikpunkter - udover at "Bambi på glatis" måske bliver en anelse kliché. Men det er småting. Skide godt, afbalanceret, velstruktureret og direkte. Jeg er fan... Så nu vil jeg kaste mig over flere af dine tekster!

Pytknappen. Fedt udtryk. Dit digt rammer noget meget centralt; nemlig det med at feje ting under gulvtæppet, når det ikke lige pynter. Problemet er jo så bare, at man nemt snubler over den bule der ophober sig under tæppet. Jeg synes at du er slippet meget fint fra det!

Yes, sir (ma'am?)! Det var sgu som at læse en pose blandet slik - blandet med ... Et eller andet andet som IKKE er slik. Vidunderligt rodet, og fabelagtigt overraskende. Du tog med med surprise med hver ny sætning. Herligt - også selvom jeg stadig ikke aner hvad teksten handler om, selvom jeg har læst den et par gange.

Hej Jacob. Jeg gav en lidt hård kommentar på et af dine andre digte, men fik alligevel lyst til at læse mere, og se hvad du ellers gemmer på. Så stødte jeg på dette her. Det fik mig til at smile. Jeg ved ikke helt hvorfor, men så kan jeg jo godt pakke min sproglige analyse væk, for der er i hvert fald "noget" der virker. Thumps up.

For pokker da - jeg håber at min kommentar er forståelig på trods af de mange slåfejl.

Hej. Jeg tror du kan komme langt ved at slette bare ét ord - nemlig "hele". Det føles overflødigt - som om det ikke rigtig tør stå ved sig selv. Slip det fri, for satan. Slip det fri!

Du kunne også overveje at bytte om på "jeg" og "blot", så det får en mere behagelig metrisk rytme. Måske er det bare en smagssag, men prøv at sammenligne de her to: "Hvis jeg blot kunne, og gjorde det" - "Hvis blot jeg kunne, og gjorde det!". Personligt mærker jeg meget mere slagkraft i den sidste.

I første linje til hvert ver; "Hvis jeg blot...". Her før du gøre ligesom du gør i de sidste; "siger...". Prøv at tæl stavelser "sjælen", "kroppen", "hjertet", "hjernen". Der er to stavelser i alle disse ord, og de har sågar samme metriske betoninger. Skide godt! Men prøv så med ordene "kunne", "var", "tilbage", "slip". Er det et bevidst valg at du 'knækker rytmen'? Jeg tror det ikke, men måske tager jeg fejl?

Uanset hvad: jeg kan faktisk rigtig godt lide dit digt, men jeg synes måske også at det fortjener lige at få pudset de sidste fedtpletter rene.

Jeg håber at du kan bruge min feedback.

Virkelig interessant digt! Det kunne være sjovt, hvis du 1) prøvede at forsimple/forkorte sætningerne yderligere for at give mere tempo og KAPOW! - og 2) hvis du arbejdede en anelse mere med dikotomien i digtet; altså modsætningskontrasterne. Fx linjerne: "Det værste ved ord er, at de kan gøre ondt. Det bedste ved ord er at, de kan // beskrive ting, følelser og oplevelser som intet andet.". Det kunne være spænende at se, hvad der ville ske med digtets gennemslagskraft, hvis du holder dikotomien mere ren, ved fx at sige: "Det værste ved ord er, at de kan gøre ondt. Det bedste ved ord er // at, de også kan gøre godt igen". See my point?

Helt overordnet kan jeg rigtig godt lide det, og der er helt sikker potentiale! Men jeg tror at du kan gøre den 5% ekstra skarp. Anyway: tak for oplevelsen!

Småkage! Den sad lige i fjæset på mig. Aner ikke om jeg tolker digtet efter dets hensigt, men hvis jeg gør, er det i hvert fald overlegen digterkunst.

Da jeg begyndte at læse det, var min første tanke: det er ret monotont, når sætningerne er så identiske i længde og form. Men som jeg læste videre, synes jeg faktisk at der opstod et sprogligt flow. Jeg ved ikke om det var bevidst, men det er i hvertfald meget positivt!

Med fare for at virke hård, giver dit digt mig et indtryk af at du snarer prøver at formidle lidt lommefilosofi, end egentlig poesi. Jeg har et fast princip om altid at give en eller anden form for kvalitets-feedback når jeg kommenterer, og af samme årsag siger jeg altid tingene som jeg ser dem. Både når det er godt, og når det er knapt så godt. Med dette digt læner vi os nok mest op af det sidste: der er nemlig ingen umiddelbar rytme eller puls i digtet. Det er 6 statements, tom for poesi.
Det betyder bestemt ikke at du nødvendigvis er en dårlig digter - men lige præcist dette digt giver desværre associationer til de der facebook-opslag, med et inspirerende fitness citat en en over-photoshoppet kvinde der siger ord af tilsyneladende uendelig visdom. Det lyder smart, ja, men det evner sjældent at løfte sig op over noget der tilnærmelsesvist minder om kunst.

Det er hårde ord, men jeg siger det med kærlighed. Først og fremmest kærlighed til poesien, da jeg er stor kritiker af pseudo-kunst. Særligt den art, hvor digteren kaster om sig med store ord, uden indhold. Det er poesiens Erasmus Montanus.... Men jeg siger det også af kærlighed til dig som spirrende digter. Jeg er sikker på at du har en masse fantastisk i dig, og jeg håber at du ikke tager mine ord som en kritik af dig personligt. For jeg har endnu ikke læst nok af dine digte til at sige noget generelt om din skrivestil.

Hej Niels. Rent indholdsmæssigt er det enormt interessant. Jeg teknisk (hvis man må være så gammeldags), virker det dog en smule sløset, hvilket jeg synes er rigtig synd. Dine ordvalg er virkelig tankevækkende, men jeg tror at digtet vil komme op på et meget højere niveau, hvis du skærer ca 20% af dine ord fra. Måske er det en smagssag, men jeg bliver i hvert fald distraheret fra det centrale i digtet, når der er et hav af "fyldord" som "min", "jeg", "går", "så", "i", "har" osv osv. More is less, som man siger - og jeg tror at du kan komme rigtig langt, hvis du tænker over netop det.

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om det er genialt, eller bare lidt tilfældigt? Hvordan føles det at være den ene af to orme? Personligt har jeg svært med at genkende den følelse, eller det at identificere mig med orme i al almindelighed. Men det er måske dét der er meningen? Altså at du ikke kan genkende dine egne følelser?

Hej Amalie. Jeg kan rigtig godt lide umiddelbarheden i dine ordvalg. Du holder et klart sprogligt niveau hele vejen, hvilket er dejligt. Hvis jeg skal give dig et godt råd, så må det være dette: prøv om du kan blive endnu bedre til at variere i tempoet, ved at skifte mellem korte, lange og mellemlange sætninger. Mange af dine sætninger har næsten identisk længde, hvilket hurtigt gør udtrykket monotont.

Jeg tror desuden at din tekst kunne få en fantastisk energi, hvis du prøver at omskrive til nutid.

Hej Max,

Jeg må indrømme at jeg havde lidt svært ved at læse dit digt. Indholdet er rigtig godt, men versfødderne og rytmen er desværre 'off'.
Når man laver et rimdigt, prøver man ofte at få rytmen og stavelserne til at passe, så der kommer et naturligt flow. Ellers har læseren svært ved at 'mærke pulsen'
Tag fx Hans Vilhelm Kaalunds digt 'På det jævne':

Paa det Jevne, paa det Jevne!
— ikke i det Himmelblaa! -
Dér har Livet sat Dig Stævne,
dér skal Du din Prøve staa!
Alt hvad Herligt Du kan nævne,
Alt hvad Højt din Sjæl kan naa,
skal hernede paa det Jevne
fast sin Rod i Livet slaa.

Første vers har otte stavelser, næste har syv, så otte igen, så syv osv (der findes jo naturligvis mange forskellige stavelseskombinationer). Man kan godt slippe afsted med lidt ekstra stavelser hist og her, og hvis man har en melodi til teksten kan man slippe afsted med endnu mere - men personligt havde jeg desværre lidt svært ved at finde den puls som dine ellers fantastisk smukke ord fortjener.
Jeg ved selvfølgelig ikke, om du har en melodi til teksten, eller om det er noget bevidst - men jeg gad personligt helt vildt gerne læse samme digt, med lidt mere poetisk struktur.

Det her er selvfølgelig blot konstruktiv kritik fra en tilfældig fyr på nettet, og du behøver ikke tage det for højtideligt (jeg er sikker på at der er mange meninger om sådan noget her), men jeg håber under alle omstændigheder at det kan bruges.

Tak for dit digt.

Thorvald.