Kan virkelig godt lide det her digt - det rummer så meget. Skønt, til trods for det triste!

Rigtig fint digt, som man sagtens kan relatere til.
Du kunne overveje at slette de to første linjer - for mig at se, gør det digtet mere spændende, en smule mindre indlysende og læseren fanger stadig, hvad digtet handler om..

Fin tekst, hvor du gemmer en stor del af læserens forståelse til sidst. Du har nogle steder, som fungerer rigtig godt, fx når du skriver: "De gnidende hænder, den tørre mund og de udtryksløse øjne. De samme øjne, som hun selv havde." Så vækkes læserens nysgerrighed.

Der er et eller andet i historien, som dog får mig til at miste fokus undervejs. Jeg ved ikke helt, hvad det er. Måske er det måden, som den er fortalt på og sætningernes opbygning.

"Hun kendte ruten som sin egen buskelomme" er et meget, meget brugt udtryk - forsøg at fortæl det samme på en ny måde.

"Men han slap aldrig den anden ende af halstørklædet. Han hev hende ind i sin favn. Der gik et stykke tid, før hun fik tørklædet igen." Det her stykke er jeg tosset med. Det kan både forstås konkret som i, at der rent faktisk gik lang tid før hun fik tørklædet - men også mere symbolsk. Flot!

Rigtig, rigtig flot digt. Du har især nogle specielle linjer, som fungerer ekstra godt.

Dagen er kun lige stået op
solen har ikke besluttet sig om den gider
Endnu
Det har jeg
Heller ikke

Det stykke er rigtig godt, fordi det er så enkelt, og alligevel får du sagt så meget. Der er nogle steder, hvor digtet ikke er helt skarpt og i stedet for at blive storslået, bliver det forvirrende. Fx når du skriver at lysene er pile, gennemborende.

Hvis det var mit digt, ville jeg lave linjeskift mellem 4 og 5 linje, fordi det, som jeg forstår det i hvert fald, er to forskellige ting der skiftes mellem.

Men smukt og stemningsfyldt.

Den sorg, som gemmer sig i "nøgne kanter" er så tydelig og gennemført, at det gør helt ondt. Men samtidig er det noget af det mest fantastiske, fordi det virkelig er rørende og velskrevet. Jeg glæder mig til at genlæse denne tekst i morgen med et hoved så friskt, at det kan se endnu mere af det, som jeg ved gemmer sig i denne tekst.
Jeg er imponeret.

Smukt at byen skyder ryg. Også at blæsten og deres trampen visker væk.

Jeg synes du burde overveje brugen af fremmedord - personligt er jeg ikke så glad for fremmedord i digte, da det for mig er vigtigt at den konkrete forståelse er der, mens noget af den overførte betydning gennes til læseren.

Teksten er virkelig ... Rammende og ærlig er nok de ord, jeg vil bruge. Man bliver taget helt ind i hjernen og får rigtige overvejelser og stopklodstanker med, hvilket gør teksten ærlig og meget genkendelig. Sproget flyder rigtig godt og er spændende at læse og dykke ned i.

Så er der titlen. For mig at se, kan jeg ikke se sammenhængen tydeligt - andet end hvis jegfortælleren lever i en form for drømmeverden, hvor handlingen udspiller sig i et film- og musik miljø, hvis det er tilfældet, er det gennemtænkt, men ellers ville jeg personligt vælge en anden titel.

Jeg kan ikke blive enig med mig selv, om det hele drukner hen og bliver en stor spørgeleg til sidst - fordi det bliver lidt tungt at læse, men samtidig understreger det også jegfortællerens undren og ubesvarede spørgsmål. Hmmm.

Men uanset hvad er det en flot og medrivende tekst, du har fået skrevet dig.

Ofte er det enkeltheden, som beskriver bedst og rammer renest. Det er dit digt et fantastisk eksempel på - for hvor er det rent og rammende. Så smukt og let, beskriver du det, som det hele drejer sig om.

Først tænkte jeg - mangler der ikke en slutning? Men så læste jeg digtet igen, og pludselig virkede det virkelig godt, at der lige præcis ikke var en afrunding. Jeg skabte min egen forståelse og tolkede det sådan, at renheden er individuel og uendelig og derfor ikke behøver en afrunding - I dit digt beskriver du noget rent på en enkel, men som Michael skriver, meget billederig måde. Flot!

Smukt. Jeg burde måske sige noget bedre og mere fyldestgørende. Men det gør jeg ikke. Fordi den her tekst er smuk.

Det er virkelig et rørende, gennemført og velskrevet digt. Det er trist, men meget smukt. Tak.

Hold da op. Jeg vil læse "Ode til prins" igen, men først vil jeg lige fortælle dig, at jeg er næsten målløs. Især den sidste del her er virkelig rammende. Fantastisk!

Meget rammende digt, som siger meget med få ord.

Hvis det var mit eget digt, havde jeg dig undladt punktummerne, da jeg synes, at ordene og digtets opbygning i sig selv viser magtesløsheden.

Men flot digt!

Virkelig spændende tekst og meget, meget inspirerende. Både i formen du laver den, men også selve indholdet. Du satte tanker i gang, tak. Trist, men skøn historie alligevel.

Et stærkt digt som siger meget med få ord. Smukt. Er vild med sammenspillet mellem femte og sjette linje.
Du kunne overveje at slette udråbstegnet, da du udemærket viser vreden på anden vis - for mit vedkommende synes jeg, at det virker stærkere uden. Men det er jo op til dig. Fint digt.

Et virkelig velskrevet digt. Du formår at få sagt meget med få, enkle ord, hvilket er rigtig godt.
Jeg kan godt lide den måde du bruger ordene i forskellige sammenhænge. Situationen og følelserne som du beskriver, kender de fleste, alligevel formår du at gøre det til spændende læsning. Flot.

Årh, tak. Det er jeg virkelig glad for at høre!