Av. Den ramte hårdt. Mest af alt fordi jeg valgte at læse digtet med fordybelse. Og jeg har forstået det helt på min egen måde. Fantastisk at du kan få din læser til det. Det er ikke alle, der kan. Stærkt digt og nogle implicitte træk, som jeg virkelig elsker, fordi jeg drages af det.

Fedt digt om at føle sig som skuespiller i sit eget liv, hvor det ikke længere er muligt at skelne mellem det sandfærdige og den følelsesforladte stemning, som opstår ved at have en psykisk lidelse.

Vh. Daniel

Wow.
Jeg kan virkelig mærke mig selv i dette digt og de sidste dages længsel efter at blive mødt, hørt, få lidt anerkendelse, smage på nye oplevelser og synge fællessange med mine venner.
Alt er lukket ned igen. Vi kommer igennem det, men det føles som en evighed at kunne rejse sig igen efter det her. At kunne forme sig efter det liv, som vi levede tidligere.

Manifesterende og håbefuldt digt med en masse stemme og slagkraft.

Noget der lidt generede mig ved digtet var alle de udråbstegn. Efter min optik er de lidt unødvendige, men ellers et godt kort og sigende digt.

"Englens vinger fødes af hjertes kompas" - Det er så sørgeligt, for det minder mig om én veninde, som jeg mistede, men alligevel så smukt og rørende.