Hej Eleonora.

Flot digt igen.
Man kan fornemme skuffelsen over noget som skulle være så smukt, men ender iscenesat og kejtet. Sådan kan erotikken desværre også være engang imellem.
Men spørgsmålet er jo hvordan man kommer videre?!

-Skafte

Hej Ulla.

Sikke en sød lille historie, man bliver helt glad af at læse den, selv om den jo i virkeligheden faktisk er ret sørgelig. Det er jo ikke lige frem den bedste fremtid de har i vente.
Jeg er dog faldet for pærerens store optimisme og livsglæde.

-Skafte

Hej Sophie.

Det var da en lille fin tekst du fik lavet der.
Jeg kan godt lide at du beskriver alle de små "ligegyldige" ting. Det får en god virkning på beskrivelsen af stemningen. Måden du beskriver hvordan kvinden sidder på, synes jeg er meget god og giver et præcis billede af hende inde i hoved.
Du beskriver det så godt at man selv kunne forestille sig dette første møde efter at have mødes i byen.
Godt at du skriver at kaffe kan betyder noget i andet i hans verden. Det stiller spørgsmålstegn på om der er nogle andre skjulte agendaer mellem kvinder og mænd. Og ordet kaffe kunne være tvetydigt.

-Skafte

Hej Drømmer.

Flot og meget stærkt digt, kan fornemme følelsen af det.

-Skafte

Hej Tue.

Meget fedt digt, man kan fornemme frustrationen og og håbløseheden forsætte, måske endda i alt evighed.
Jeg synes der er mange gode billeder og synonymer.

-Skafte

Halløj dér!

Tror ikke dit digt her, er resultatet af solstik men måske tanker på række samt inspiration fra egne tekster.

Hvad jeg får ud af dit digt er:.....
Rustne jernrør = Gammelt metal som i ægteskab. Et ægteskab som man ikke længere ved hvor fører hen. Where ever, lad det fører hvor hen det gerne vil. Du lader din partner fører dig der hen hvor han ønsker. Du har overgivet dig til hans vilje, du er fuld tryg ved ham og er fuldstændig ligeglad, så længe i er sammen. At de gamle stærke jernslagner er blevet rustne er ikke et dårligt tegn, for under rusten er det skindende metal. Det skal bare pudset eller slibes af. Så er alt blankt og skinnende igen. Et eller andet har får overfladen til at rustne men det gør ingen ting, for i har hinanden og jernslangerne binder jeg stadigvæk sammen, og fører jeg til anyehere you like....

(At jeg skriver du og dig, betyder ikke dig som person, men som digtets hovedperson)
Det er i hvert fald min tolkning af digtet, ved ikke om jeg rammer rigtigt, og det er også lige meget, for sådan er det jo med digte.

Jeg kan lide det, selv om det er kort.

-Skafte

Hej Helene.

Rigtigt flot skrevet og med mange gode vendinger samt et godt flow.

Digtet får mig til at tænke og spekulerer over tingene.
Vi lever næsten alle på en illusion om drømmen på perfektion, men den drøm og jagt på det perfekte er umulig og vil aldrig kunne indfries. Vil vi alle blive ulykkelige når sandheden går op for os?

-Skafte

Hej Helene.

Et flot men meget stærkt digt.
Set ud fra emne ordne om alkohol, børn og svigt, så er det ikke noget jeg kender til, men man kan alligevel svage skuffelsen og smerten ved denne skuffelse.

Digtet kan med nemhed perspektiveres til andre af livets skuffelser. Jeg har før følt stor skuffelse over hvordan livet er endt, og de følelser kan sagtens indpasses i dit digt.

-Skafte

Hej Tue.

Mange kloge ord og gode refleksioner.
Jeg synes dog ikke at ligheden mellem de tre vers er så stor. Jeg synes at hver vers kunne stå alene i et digt for sig, under et samlet emne "Frygt"

Ellers spændende læsning.

-Skafte

Hej Schane.

Super sjovt digt, selv om emnet er dybt alvorligt. Jeg grinte flere gange over det, og synes det var sjovt fundet på. Jeg kan godt lide ironien i det og at stemningen i digtet får det til at lyde som det eneste rigtigt at tage kniven i egen hånd, nu hvor fanden er på ferie og ikke selv kan håndterer sig job.
Jeg kan rigtigt godt lide rimene og flowet i digtet.

Tak for smilet!

-Skafte

Hej Anders.

Det var da ellers noget at en alternativ og meget refleksiv tanke du har gang i der....
Måske du har ret! Kvinden er jo i bund og grund roden til alt lykke men også roden til alt ondt. Havde Bismarch eller Hitler bare havde styr på deres kvinder og kunne tilfredsstille dem ordenligt, og dermed ville deres kvinder også være bedre til at tilfredsstille dem = En mere lykkelig om mindre aggressiv og arrig Bismarch og Hitler, så ville de ikke gide at fører krige, men ville bare hygge med deres kvinder på lagnerne...
Interessant tankegang... Tror du Obama er god i sengen? Det vil jeg virkeligt håbe!
Eller hvad så med Putin, han må virkeligt være "en dør" på lagnerne.

Nå nok om det, ellers en interessant tekst, som får en til at spekulerer.
Jeg kan lide din tankegang!

-Skafte

Kære Ida.

Så fik jeg læst dit smukke digt, jeg ved ikke om det er fordi jeg kender din historie eller om det er selveste digtet, men jeg synes det er meget stærkt.
Jeg kan godt lide slutningen, da det giver en vis fornemmelse af klarsyn og optimisme.
Jeg kan godt lide den måde at du bruger farverne til at beskrive en stemning og nogle handlinger. Desuden synes jeg at årstidernes "indplantning" i digtet får det på en god måde til at lyde som årstidsbestemte handlinger, som jeg perspektivere til livets fire årstider.

Tak fordi jeg måtte læse med Ida.

Kærlig hilsen
Anders

Hej Sys.

Sjovt lille oprydningsdigt... Blev du inspireret mens du var i gang med oprydning?

Forstiller mig en kvinde går rund i sine egne tanker og rydder op og hygger sig med det...

-Skafte

Hej Ditte.

Flot digt, som eg tolket som to elskende som svigter deres kærlighed. Den ene har været den anden utro, men er kærligheden så endeligt tabt, eller kan den reddes? Det er for mig digtets store spørgsmål.... Svaret er alt kan lade sig gære, hvis man ønsker det.

Tager jeg fejl Ditte?

-Skafte

Kære Ida.

Endnu et super flot og velskrevet digt fra din side.
Et meget passende digt med nogle utroligt gode billeder på vores desværre ikke optimale psykiatri.
Jeg er vild med billedet af kloner på række i ens uniformer, og at der ikke tolereres pludselige udsving.

-Skafte

Hej Sys.

Endnu en fed tekst, kan især godt lide begæret og kærligheden i det.

-Skafte

Hej Sophie.

Virkeligt godt digt her, rigtige velskrevet og dejligt målrettet.

Jeg kan lide det og kender til følelsen. Jeg kan se savnet efter alkoholens effekt og den ligegyldighed som den medbringer.

Faktisk også ret følelsesbræget digt... SMUKT!

-Skafte

Hej Sys.

Rigtigt smukt digt, men mange gode vendinger og rim.
Dog en smule sørgeligt at blive alene efter de små bliver store.
Er det skrevet set fra en enlig mor, hvor børene er fløjet fra reden?

-Skafte

Hej Benny.

Flot digt, som jeg tolker som følelsen af frihed, men en anelse af angst for selv den samme frihed og den ensomhed den kan medføre.

-Skafte

Hej Martin.

Spændende sigt, som jeg desværre ikke forstår, men der er mange gode vendinger i det som jeg finder spændende.
Jeg kan især godt lide 3. vers.

-Skafte

Hej Sandie.

Så gik jeg endeligt læst og kommenteret på dette kapitel… :D

Jeg synes starten er rigtigt god, jeg kan godt lide måden du beskriver det dyre kvarter og kirkegården på. Jeg synes det er fedt at der kommer lidt beskrivelse af gangen, og ikke sådan at du bare beskriver det hele med det sammen, men det kommer i små bider, blandet med Cobalts handlinger.

Jeg synes især også godt om den måde at vi går mere information om AHS igennem Cobalts tanker om klosteret. Det er en fed måde at få mere baggrundshistorie med ind i romanen, også når det er på et meget sener tidspunkt i romanen som her. FEDT! Måden du beskriver klosterets beskyttelse på med runerne osv. Virker rigtigt god, og man får et billede af den verden som romanen udspiller sig i.

Dog hvis jeg skal være kritisk, så synes jeg ikke så meget om at du bruger forkortelsen AHS så meget i romanen. Måske er det bare mig, men jeg synes det virker bedre med navnet i fuld udstrækning, eller evt. give det et officielt kælenavn eller bare kalde det Humana i daglig tale…. Det må du selv vurdere, men bare en tanke.

Det virker godt at du beskriver Cobalts vrede og aggressioner, det er med til at give ham kant og sjæl, men personlig gøre ham.
Det med at du flere gange i romanen har beskrevet hvordan Cobalt har gjord det selv mens han har fantaseret om kvinder han har mødt, synes jeg virker lidt modstridende på en af dine beskrivelser af ham, med at han var meget charmerende og let kunne score pigerne/kvinderne, altså det modsatte køn i alle aldre. Der er ingen steder hvor du beskriver hans erobringer. Det kunne du måske godt, så ville man også få det billede af at han bare bruger kvinderne som et nydelsesredskab. Det behøver ikke være lange sexbeskrivelser, men måske bare at de forlader hans lejlighed og at han ikke vil se dem igen, da han allerede har fået den nydelse som ham ville have ud af det = Redskab brugt, nyt redskab i vente….

Fed måde du beskriver Cobalts ankomst til lejlighed nr. 23 og det der sker der inde og omgivelserne.
Dog kan jeg ikke lide sætningen: ”For en assassin var det som at lægge 2 og 2 sammen.” Den sætning lyder bare på en eller anden måde forkert i forhold til resten.

Fed kamp, som startede lide overrankende men det kan jeg lide.

Fedt kapitel Sandie og godt skrevet samt fundet på. Du har en god fantasi, jeg ville gerne se hvad der eller var inde i dit hoved ;)

-Skafte

Hej Annabell.

Nu har jeg læst dette digt fire gange og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg synes om det.
Jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvad der menes med det, og det irriterer mig at jeg ikke kan tolke det. Så nu har jeg givet det fire forsøg, men som Elenora skriver, så er der noget der drager i digtet.

-Skafte

Hej Annabell.

Flot digt, som jeg kan tolke på flere forskellige måder.
Jeg ser den enten som en kvindes kærlighed til naturen og alt det smukke som den har givet os mennesker. Vi kan ikke eje den, naturen er en del af os, som vi skal leve med side om side og ikke udbytte til egen vending. Ser digtet som en smuk hyldest til naturen fra en kvinde som er i gensidig harmoni med den.

En anden tanke kommer også op i mig, og det er især sidste del af digtet som giver mig denne følelse. En følelse af at det slet ikke handler om naturen men om en kvindes savn til en afdød kærlighed. En fyr eller et nært familiemedlem. Hun finder trøst i naturen og føler at den person som hun savner er blevet en del af naturen og derfor finder hun ro og harmoni i naturen.

Det var bare nogle af de ting jeg får ud af digtet. Flot og velskrevet.
Måske jeg skulle holde lidt øje med dig.

-Skafte