9 år siden
| Miro Honua Baba Yaga
Svarkommentar Takfor din kommentar :)
Jeg vil prøve at skrive videre. Men mine historier har det med at starte midt i det hele og slutte før man har en slutning. Ikke fordi jeg synes det skal være sådan. Men jeg kan aldrig blive enig med mig selv om hvordan det skal gå.... og så er det jo så rart med alle de åbne muligheder ;) 9 år siden |
9 år siden
| Miro Honua Baba Yaga
Svarkommentar Tak for din kommentar - og konstruktiv kritik.
Jeg omskriver mine tekster mindst 1.000 gange. vender og drejer sætninger og vælger ord. Jeg gennemlæser igen og igen. Hver gang fanger jeg en ny urytme - klodsethed i formulering.
Alligevel slipper der altid noget igennem. For du har ret. Der er et eller andet galt. Jeg tror jeg vil udfolde sætningen lidt mere og skifte nogle af ordene ud.
Jeg arbejder lidt med det og skriver det her senere. Jeg håber du vil læse igennem en gang til. 9 år siden |
9 år siden
| Miro Honua Baba Yaga
Svarkommentar Tak for dine kommentarer :)
- øv med 9. linie. Det er et ombrud jeg ikke har fanget. Jeg kan vist ikke rette i min tekst.. 9 år siden |
9 år siden
| Miro Honua Vores skår"Åh min Gud. Skynd dig væk" var min første tanke. Sådan et liv skal man ikke nøjes med.
Fantastisk beskrivelse af ensomhed, uforløsthed og tristhed.
God rytme i fortællingen. Man læser sig ned i tempo og ind i tristessen Meget overbevisende. 9 år siden |
10 år siden
| Miro Honua I mørke
Svarkommentar Hej Sofia
Tak for din kommentar. Jeg fik sendt min besvarelse som privat besked. Det havde jeg ikke lige været opmærksom på.
kh Miro 10 år siden |
10 år siden
| Miro Honua I mørke
Svarkommentar Hej Mikala og tak for din kommentar
- ja stilen er lagt og jeg vil prøve om det kan blive til mere.
kh Miro 10 år siden |
10 år siden
| Miro Honua I mørke
Svarkommentar Tak Asta for din kommentar.
Dagen bliver som regel bedre end morgenen ;)
kh Miro 10 år siden |
10 år siden
| Miro Honua VirkelighedenFin tekst. Fint billede på ensomhed og stræben.
Jeg måtte dog læse frem og tilbage nogle gange og er stadig frustreret over den nøje beskrivelse af hans beklædning. Jeg kan ikke se for mig hvordan hans ryg er blottet. Hvis du ikke var helt så grundig i beskrivelsen ville man ikke tænke så meget over hvordan det præcist måtte se ud. Nu har jeg læst din tekst flere gange og valgt at se bort fra mandens beklædning. Det er hans beskyttelse mød ørkenen og hans arrede ryg der sammen biddrager til historien. At læse den på den måde får den til at vokse i mig. Jeg er helt med og kender følelsen. Godt skrevet. 10 år siden |
10 år siden
| Miro Honua Græsset er ikke altid grønnere på den anden...Jeg synes ikke det var forvirrende. Super fin dans mellem personerne.
Til gengæld kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere nuance i thaikvinden og hendes mand. Sympati og antipati er fordelt lidt overtydeligt. Butiksassistenten fremstår mere ægte. Jeg tror godt du kunne have fået din pointe igennem uden at gøre det helt så sort hvidt.
Sproget er flot og jeg vil straks hoppe ind på din profil og se hvad du ellers har skrevet ;) 10 år siden |
10 år siden
| Miro Honua Væk fra denne verdenHer bliver man virkeligt snøret ;) Nærmest genial 10 år siden |
10 år siden
| Miro Honua SygebesøgHejsa
Du har fået mig til at skifte mening ;) De første linier er vigtige - men kan satdig godt lide tanken om at man først længere inde i digtet "opdager" at vi er på et hospital. Din ændring af afsnittet med tårerne synes jeg er god.. De sidste 4 linier synes jeg du skal holde fast i. De slutter det godt af. 10 år siden |
10 år siden
| Miro Honua SygebesøgStærkt!
Jeg er enig med Tenna i at dobbelt brug af tårer i tredie linie bliver lidt tungt. Jeg synes også du kunne undlade de to første linier og lade det blive gradvist klart for læseren hvad du skriver om. Så snart man læser "blå blink" er man med. Jeg er helt vild med at du tager smilet med dig i lommen, Jeg synes den sidste halvdel af digtet den stærkeste del.
Jeg glæder mig til at læse flere af dine tekster. 10 år siden |
10 år siden
| Miro Honua LenaÅh hvor den er fin :)
Den finder direkte ind til mine egne erindringer. Den bringer følelsen af at hoppe glad afsted ved siden af min mor med hendes hånd i min i sikker forvisning om at hun holdt af mig.
Dit sprog flyder godt og fin brug af afsnit. Tak 10 år siden |