Et øjebliksbillede fra livet
Det er et rart lille digt du har skrevet her. Taknemmelighed, frirum og livet til hverdag

Michael

Jeg fornemmer en del sarkasme og ironi i dette korte digt. Jeg efterlades til at finde ud af det selv, og det er også meget fint.
Håber du skriver historien færdig, da der tydeligvis er meget mere at fortælle fra livet på landet...
Michael

Dejligt lille digt, som på få linier fortæller en lang historie. Kommer til at tænke på scenen, hvor Forest Gump står under træet og taler med Jenny, som desværre er gået bort.
Kærlighed, savn...
Det er sgu godt Poul!

Du tager fat i noget vigtigt her. Dobbeltmoral og svigt.
Umiddelbart kom jeg til at tænke på noget i retning af de ti bud, omskrevet til en nyere version.
Der er mange ord i din tekst og jeg mener ikke helt at den kører i digtform, selv om det jo er vidt begreb.
Jeg kunne godt tænke mig at få forklaret "mor" i stedet for mor, og så måske få strammet teksten op, så budskabet består i en rytmisk sammenhæng
Michael

Hej Simone
Digtekunst er at fortælle en historie, som med en begrænset ordmængde sætter et klart billede op i læserens bevidsthed.
Nogle digtere kaster sig ud lange metaforiske øvelser i den tro at digtet bliver bedre og mere velskrevet. Desværre er det en svær disciplin som de færreste mestrer.
Det er befriende ind i mellem at læse digtekunst, som går lige på og som i dit digt blot konstaterer facts. Herfra er det op til læseren at tyde de følelser der vækkes.
Jeg synes du rammer den lige i røven, både på et personligt plan, men også på en samfundsbeskrivende socialkritisk måde

Like it!
Michael :-)

Hej
Spændende måde at formidle på, med et glimt af humor.
Jeg har dog et punkt som umiddelbart ikke virker.
Selvom du har holdt en stram linie gennem hele digtet, virker det desværre ikke helt i rytme, og hen af vejen mister man flowet. Et digt skal kunne synges (næsten) og her falder jeg lidt over ordene.
Men igen, ret interessant måde at opstille et digt på, særligt med de indlagte rim.

Godt lille aktuelt digt du har her.
Det er jo en af de store ting, vi snakker om nu...har vi mere frihed nu, eller mindre i virkeligheden.

Du bør nok stramme lidt op på stavningen, det ville give et godt plus :-)

Michael

Puha...den gav lidt varme i kinderne, den der.
Nu kunne jeg jo tage den moderate vej, og glæde mig over den fyldige og fine beskrivelse af kærligheden i fysisk form...Men jeg kunne også skrive at det er det mest geniale digt om sex, ja, SEX, i sin reneste form, jeg nogensinde har lagt mine uskyldige øjne på...
Hold nu op, det er godt!

Hej
Jeg synes bestemt at "fanden" skal blive der. Det giver en jordnær følelse, altså en ægte frustration og det råb som der lægges op til.
Formen er ligetil, letlæst uden de store udsving.
Synes de tre sidste vers er klart de stærkeste, hvor de første er lidt overflødige.
Ellers er det fanden tage mig fedt....som man siger.. :-)

Hej
Jeg vil gerne tage godt i mod det, for dit talent fornægter sig ikke.
Du skriver dette som led i en ny dig, der kan befrie sig fra de hårde ting du føler. Nogen vil du ramme, andre vil falde over at digtet er ekstremt sentimental og det vil forstyrre læsningen, for når man (jeg) sidder med fornemmelsen af at du skriver for at hele, begrænser du læserens relateringsevne markant, da du forlanger forståelse for din situation og ikke lægger op til en læseoplevelse der skaber den forståelse eller relatering som du forlanger...håber det giver mening...
Du rimer løs, og det går fint, men et par gange bryder du og rimer ikke...det forstyrrer og stopper flowet. Dog ser det ud til at du besidder evnen til at rime, så prøv at rime uden besværlige sætninger der er udformet for at kunne rime.
Jeg vil også råde dig til at undlade at oplyse baggrunden for digtet. Lær og tro på at du skal lade ordene klare det selv.

Glæder mig til at se din næste tekst....jeg er sikker på at den er bedre.

Hej Mark
Jeg læste det første afsnit og kedede mig, for du fanger ikke med din stil. Det virker som om læseren i forvejen skal have noget baggrundsviden.
Jeg besluttede så at give det en chance mere og blev rullet ind i en historie der mindede mig meget om en paper-back kriminal roman med et morderisk plot, for så at ende op med at Asger Jorn havde en datter.
Replikkerne fungerer på den måde at de er relativt troværdige, men historien mangler bid og formår ikke at skabe interesse hos mig.
Og så mangler jeg stadig at forstå hvad hun lavede i det hus.

Edderbukkemig stærkt det her!
Afhængighed, det lille fix, som man hader at elske.

Du beskriver den der følelse, når man ikke kan slippe, selvom det er det eneste man vil. At overgive sig, fortryde det, og overgive sig igen.

Det er SÅ godt!

Du beskriver i ret klare ord, om det der skal til for at stresse af, så livet, kærligheden, whatever kan gro og trives.
Er helt vild med det!

:-)

Haha..den er da sød, den der :-)
Altså med andre ord..du sparker røv, hvis de er nogle idioter :-)

Hej Svante
Som udgangspunkt kan jeg godt lide det.
De to første linier fanger godt, derpå gentager du budskabet i linie 3 og 4 for så at give en god finish i linie 5 til 7.
Jeg savner hvad det er konkret HP kæmper imod, udover sig selv. Altså hvad er tvisten.
Som digtet står nu forlanger og forventer du af læseren kan relatere på en eller anden måde. Alle kan sige at de kæmper mod sig selv, og alle der gør det, ved hvorfor. Vil du fange folk og tvinge en relaterings proces igennem synes jeg at du skal beskrive et eksempel.
Din sidste tilføjede linie giver intet til digtet, andet end, når man læser din bemærkninger at du tilsyneladende klarede skærene. Det gør at du tager ejerskab og at det er dig det hele handler om. Det hæmmer også læserens relaterings mulighed.

Hej Jørn
Pokkers god stemning med en lille undertone af lidt vemodighed.
Godt sat sammen og absolut letlæseligt.

Har dog en lille ting, at give lidt kritik på:
Igennem det meste af digtet rytmer du godt, men ind i mellem smutter det lidt.
Jeg fik engang det råd at jeg skulle prøve at synge skidtet, og det giver lynhurtigt en indikation om rytmen. Og nej, for pokker du behøver ikke synge højt!

Men når det er sagt, så synes jeg at det er supergod og glæder mig til mere!

Michael

Sebastian
Nu afslørede du desværre at din tekst bare var humoristisk, og dermed går jeg ud fra at der ikke var nogen dybere mening med den.

Jeg læste dog noget helt andet end bare brok over rygerne i et sarkastisk tone.
McDonalds blev blandet ind og solarier kom også med...Som om det skulle gøre det okay at ryge.
Og for at lukke den af...Ingen mennesker er nogensinde omkommet af passiv spisning eller passiv soldyrkning...

Så!
Jeg læste en tekst om os mennesker i al vores selvfedhed have travlt med at pege på andre som ikke er som man bør være. Jeg kom til at tænke på DF'ernes evige frygt for indvandrere på gaden der udelukkende er her for at overtage land, arbejde, kvinder og sluttelig indføre Sharia.
Undervejs tænkte jeg på alle de mennesker som i al stilhed tænker grimt om andre, af grunde som de kun selv er bekendt.

Men...det var bare et humoristisk indlæg. Det fløj helt forbi mig, for derved røg al substansen..

Så nu vil jeg tænde endnu en rød Cecil og fortsætte mit uværdige liv :-)

Michael

Hej Helena
Fantastisk godt...yderst følsomt og beskrivende hvordan det er at miste, den man troede skulle være den der var der for altid.
Du laver nogle gode, holdbare billeder i mit hoved, for du taler til min egen erfaring, og ikke pådutter mig dine billeder. Det er altså mesterligt at sætte folk i et tankesæt...
God rytme og godt flow..Måske halter det lidt i sidste vers, men virkeligt godt.

Bravo :-)

Michael

Kære Natascha
Velkommen til!
Jeg er helt sikker på at dn far har rigtigt svært med at få armene ned lige nu!
Måske han endda er nød til at skrive med fødderne, hvis det altså lige var at han skulle skrive noget.... ;-)
Dejligt at se at du endelig bruger den gave du har fået..
Glæder mig til mere!

Din søde far.. ;-)