Dilemmaer og valg er der nok af i dette liv… nogle mere fatale end andre… ind imellem får vi blæst noget betydningsløst op til at være alt afgørende… og omvendt.. garantier gives ikke… somme tider ville det være gavnligt ikke at have en så helvedes god forestillingsevne…

Nogle mennesker lyver ikke… de ændrer deres oplevelse af verden og opretter et narrativ, der passer til deres gældende opfattelse. Det forhindrer at de kommer i konflikt med sig selv. Sandheden er ikke altid faktuelt korrekt, når vi gør vores bedste for at overleve…

Super godt skriv… tak for det.

Den dag kærligheden ingen retning har men alene udgør den dimension vi deles om og er sammen i, vil illusionen¡ det vi ser i hinanden, være uden betydning.

Det glæder mig, at jeg ikke er den eneste der reflekterer over denne ret almindelige stavefejl.
Men min irritation er jo selvskabt ???? og jeg kan bare være ligeglad, men tak alligevel.

Nogen gange griner vi for at overleve og andre gange fordi vi gjorde det… overlevede… som babyen der ler højt når en voksen kaster den op i luften og griber den igen… Livet kaster os ind imellem faretruende højt op…. Til tider ler vi, fordi det ikke er os selv, men en anden, der bliver kylet rundt med…
Sort humor er en distance, der kan give os modet til at fortsætte med at trække vejret… Komedien er altid sjovest, når alvoren står i kulissen…

For en gammel autist som mig er det af og til kærkomment med ord der skaber distance. Det her er oveni købet morsomt. Jeg oplever mig absolut underholdt. ????????

Tak for det.

Det er mageløst når kærlighed er gengældt.
Jeg bliver varm, rørt og glad over dit digt.
Tak for det..

Hunnerkongen Attila citeres for at have sagt at den der flyr kan kæmpe igen.
Ikke alt er værd at bruge sit krudt på og til tider er den bedste strategi at trække sig og genskabe kontakten til sin urkraft…
og komme videre.

Tak for et stemningsfyldt digt.

Af jorden er vi kommet, til jorden skal vi blive, af jorden skal vi igen opstå… Vi er jorden… Bare de, der vanrøgter jorden, ville forstå det…

Hold nu fast… At læse det her er for mig som at vågne op som fanget i et inferno af dystre og voldsomme følelser inde i en dysfunktionel og endimensionel avatar. Det kræver en del beslutsomhed at læse det til ende og ikke bare flygte over hals og hoved… ud hvor det et muligt igen at få vejret.

Tak for oplevelsen

Pauserne føltes måske lidt som et rødbrunt efterårsblad, der blev lagt mellem versene….
Smukt komponeret… tak

Et digt for de belæste tror jeg og man behøver jo ikke skrive for alle. Jeg er ret vild med dine hints og dine billeder.

Tak for inspiration

Jeg hørte engang at høflighed er den olie, der får det sociale maskineri til at køre…
Men hvis maskinen bare kører i tomgang har ingen glæde af det, så hvor er lige balancen imellem det totalt overfladiske spilfægteri og det dybe, konfronterende nærvær?… Det er jo et godt spørgsmål.

Tak for et tankevækkende digt…

Orden som i æresbevisning?.. eller struktur?… eller regelmæssighed?
Hun kunne måske have fortjent det første, men endte
måske snarere som fordømt?
Ak ja… retfærdighed er en konstruktion og intet grundlæggende princip for livet…

Tak for et interessant indslag…

Inspirerende måde du bruger sprog på
Overvejer om denne genopstandelse er en adling
Og at drengen således vågner med blåt blod i årerne

Tak for inspirationen

Smukt og rørende
Det er tankevækkende at det kun er i nyere tid at kærlighed og ægteskab har haft noget at gøre med hinanden…
Det at give hinanden løfter stammer vel egentlig fra en praksis, hvor ægteskabet var en kontrakt, tænker jeg. Kærlighed eksisterer i nuet.
Tak for de smukke ord…

Jeg får lyst til at give dig et kram… som udtryk for samhørighed… som en understregning af at adskillelsen og ensomheden kun i livet er et vilkår. Gældende for alt andet er at kærlighed er det eneste vilkår. Dit digt giver mig en fornemmelse af at komme nærmere lyset… at vågne…
Tak

En eller anden søndag vil tankerne måske handle om, at du er defineret af noget andet end aktiviteter og ydre ting. Du kan gøre hvad som helst og mødes med hvem som helst. I din essens har du uendelige muligheder og du vil altid være dig, guddommelig og fantastisk og på opdagelse. Længsel efter andet og mere er grundlæggende i mennesker og giver brændstof til den opdagelsesrejse, vi kalder livet. God tur og tak for digtet.

den romerske kirke og pavevældets dominans har jo desværre formet den europæiske kultur således at det til trods for Jesu lære nærmest har været anset for blasfemisk at have kontakt med det guddommelige dybt i os selv uden kirkens indblanding. Den mildere udgave er at det ofte betragtes som småskørt eller useriøst, men det er da vist heldigvis ved at ændre sig.
Tak for det modige digt.

Offer - krænker - redder... vælg selv din rolle i den ældgamle trojka, hvor du enten er afmægtig eller almægtig i det manipulative spil, hvor alle bærer skyld men ingen tager ansvar og derfor ingen reel magt har i eget liv. Alt er afhængigt af... alle er afhængige af... Her er ingen kære mor....

Et frieri der føles som at løse en enkeltbillet til en eventyrlig, medrivende og ikke helt ufarlig rejse. Efter mere end 40 års ægteskab er min erfaring at både strabadser og udsigt kan være meget varierende undervejs, men kedeligt bliver det vist aldrig.
Tak .

Humoren der blev væk
- Som i …lod være med at indfinde sig?
- Som i …på uforklarlig vis forsvandt?
- Som i …udeblev fordi den egentlig aldrig var inviteret?
- Som i …i modsætning til den humor, der indfandt sig?

Jeg elsker sproget og sjovt er det sgu.

Sandheden er bare sandheden og digte er vel bare digte. Så kan man vælge at bruge dem til at spilde eller berige sit liv alt efter humør, temperament og overbevisning. Jeg bliver en oplevelse rigere af at læse det her digt. Tak for det.

Anklerne hæver og fødderne gør ondt
Hvad kommer det hjernen ved.
Det er jo der nede.