4 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Du kender migTitlen binder det hele sammen. Det er et godt digt. 4 år siden |
4 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Smerte og trillende tårerSærligt den sidste linie gør teksten virkningsfuld. Dette at hun blot bliver stående. 4 år siden |
4 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Det er noget andetStemningsbilledet fungerer godt, synes jeg.
Jeg begynder selv at lede med efter noget. 4 år siden |
4 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) MandageDet er en god tekst.
Jeg ser for mig, hvordan haj-toget spiser alle sildene og deres drømme. 4 år siden |
4 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) BordetDet er en vidunderlig tekst. De sidste tre linie vender stemningen totalt.
På en måde vil jeg gerne have været de sidste tre linier foruden,
- (eller er det bare de sidste to "Men"' er)
Men jeg er i tvivl for linierne indeholder også en historie. 4 år siden |
5 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) RigdomHvis man på et tidspunkt har prøvet at have penge, så ved man at dette udsagn er sandheden. 5 år siden |
5 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Bag facadenDet er det hårdeste tidspunkt at møde muren 5 år siden |
5 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) En-armede tyveknægteDet er et sørgeligt og stærkt digt. Jeg føler med dig, og håber at alt er godt for dig. 5 år siden |
5 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) FjerklædtDine ord føles flertydige og dog solidt sammenhængende. Et stærkt lille digt. 5 år siden |
9 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Hr Grutschske - Hr direktør Heinsvoll Gruts...Hej Søren
Du rammer karaktererne, atmosfæren og tonen både flot og troværdigt. Jeg føler mig hensat til Wien 1884, og fortællingen starter spændende op.
Jeg må se at læse videre i fortsættelsen :)
P.s
Den eneste lille ting, som jeg stoppede op ved, var sætningen "han sad og førte sin smukt ciselerede papirkniv frem og tilbage over bordets mahogni".
Det læste jeg som, om at han sad og skar i bordet, men det er muligvis bare mig.
Vh.
Leif 9 år siden |
9 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Jeg er en samlerJa, det er et utrolig godt digt Man får næsten også et billede af et bugnende skab i selve formen, med top- og bundsætningen "Jeg er en samler". 9 år siden |
9 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Jeg venterHej Emma
Den følelse af at være mærkværdigt uden for sig selv og rastløs fraværende, den rammer du godt.
Tak for digtet.
Vh.
Leif 9 år siden |
9 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Jeg er en samlerHej Yvonne.
Jeg kan se at det efterhånden et gammelt digt, men alligevel står det der stadig og virker. Sprængfyldt og spændende.
Tak for oplevelsen.
Vh.
Leif 9 år siden |
9 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Far, kan du høre migHej Schane
Nu har jeg læst flere af dine digte og gruk, og jeg må sige, at jeg holder meget af dem. I dette digt genkender jeg den mærkelige "frakoblede" følelse, af at søge et menneske, som ikke mere helt er der.
Digtet er sørgeligt og ægte.
Tak for det.
Venlig hilsen
Leif 9 år siden |
9 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Jeg har set en engelHej Ulla
Du skriver godt, og historien er dejlig åben overfor mulige fortolkninger. Den kalder på en fortsættelse og forklaring. Jeg syntes, at det var en god ide med de tre gaver. Jeg greb i hvert fald mig mig selv i at prøve at spotte dem.
Vh.
Kruth 9 år siden |
9 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Hvad der sker på tourbussen...Hej Tenna
Jeg er også en af dem som bare strøg igennem novellen. Du skriver realistisk og godt, samtidig med at du fastholder interessen. Man har lyst til at høre mere.
Vh.
Kruth 9 år siden |
10 år siden
| Leif Nørgaard (Kruth) Lad den fugl flyveDet, man higer efter. er nogen gange tættest på en, når man giver slip. Dejligt opløftende digt. 10 år siden |