7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) UbehøvletPræcis!
Godt skrevet. 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) KindkysKære Johnny
Denne tekst rører mig meget. Den er skræmmende.
Pillerne indtages i tavshed - ingen drømme.
Nutidens pøbel ser jeg som os "almindelige" mennesker, som nu dagligt kan findes ved middagsbordet med de døde tallerkner på stedet med de uendelige hvide vægge.
Et sted som nok skulle hjælpe, men som gør, at vi ikke kan huske, hvem vi er.
Vi er en ud af mange.
Især "de døde tallerkner" er virkelig et godt udtryk. For tallerkner er jo døde i forvejen - at de så er endnu mere døde end de i forvejen var, så er det slemt.
Beskriver super godt stemningen!
Det er godt!
Tak for læsning. 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Min mormor
Svarkommentar Kære Yilmaz
For det første en rigtig stor tak for din detaljeret kommentar. Det gør mig enormt glad, at den fik dig til at tænke på dine kære. Det er nemlig nogen gange svært at beskrive noget så privat, og så få andre med på vognen. Det er en læreprocess for mig.
Du har ret. Den er måske alt for actionfyldt i starten - det var faktisk også meningen, at de skulle være i midten af historien, og der så sku være en anden start, som var lidt blødere. Måske jeg lige skal kigge på det igen.
Tusinde gange tak endnu engang :) 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Min mormor
Svarkommentar Kære Ulla
Tusinde tak for din detaljeret og konstruktive kommentar. Jeg vil i den grad overveje en mindre brat overgang, for jeg kan sagtens se hvad du mener :)
Kæmpe tak fordi, at du læste med og fordi, at du gav dig tid til at kommentere og rådgive :) 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Min mormor
Svarkommentar Kære Solvejg
Tak for din kommentar.
Grunden til at jeg publicerede første udkast nu var netop for at få feedback og andre øjne på den - for derefter at rette i den - for at høre om andre også fik noget frem eller om det kun var en tekst for mig.
Jeg tager dit råd til efterretning, men ville have ønsket noget mere feedback til selve historien og opbygningen.
Tak fordi du læste med:) 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Jeg erDenne tekst får mig til at huske på, at vi alle hører sammen - på godt og på ondt. Du er virkelig god til at beskrive helt fra de basale og individuelle fodsåler og skridt, følelser til vores kulturs forurening og materialismens parallelparkering.
Et smukt (og lidt skræmmende) og storslåede billede får du malet med disse sætninger. 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Nej tak
Svarkommentar Lige præcis. En forbandelse, men måske også en nødvendighed?
Tusinde tak for din kommentar:) 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Nej tak
Svarkommentar Præcis Polina! Lige min pointe. Tusinde tak for din kommentar. Den betyder meget. Især fra en god skriver som dig:) 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Nej tak
Svarkommentar Kære Syrene
Tusinde tak for din meget detaljeret kommentar. Via din kommentar og dit syn opdagede jeg noget, som jeg ikk selv havde tænkt over, da jeg skrev. Tak for det:)
Det betyder meget. 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Apropos Valentine IIISmukt!
Sidder tilbage med et smil - dejligt :) 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Rækken
Svarkommentar Kære Benny
Mange tak for din kommentar :)
Ja, det er måske et ALT for personligt digt - som måske gør det svært at gennemskue og fortolke.
Men min indgangsvinkel til det var, at hovedpersonen befinder sig i mørket/i en form for depression og venter på sin død. Hun kalder på hjælp fra sine nærmeste, men de kan kun se hende, når der er mørkt - se hendes mørke side, som kalder. Børnene er hende selv som barn.
Hun tror til sidst, at hendes nærmeste forstår og er på vej - at de har fået øje på hendes rædsler. Men en nyindkøbt pære tænder lyset, og de kan derfor ikke længere se hendes mørke side. Saget er tabt for hovedpersonen.
Det var lige min tanke :) 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Uden at hulke"Uden at hulke på udåndingen" - ved den linje forstod jeg med det samme smerten. Den smerte som overtager kroppen. Fantastisk formulering!
Og godt at høre, at smerten er på vej væk :) 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) UdspringVirkelig en spændende tekst om følelser, holdninger og tidens ånd.
Jeg får lyst til at læse meget mere!
Din tekst har lige åbnet mine øjne - "én ting vi alle ved helt sikkert, at livet er ... nu!"
Så simpelt, men virker alligevel så svært.
Tak for øjenåbneren :) 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Kontodrømme"vi har betalt det ihjel" - Spot on! GENIALT formuleret. 7 år siden |
7 år siden
| Kathrine Drejer (Kathen) Jeg føler ingenting, og altingRigtig godt skrevet - jeg forstod det dog ikke som et trekantsdrama men mere et; jeg skal passe på mig selv.
"Fordi jeg elsker hende mere end jeg nogensinde var tiltrukket af ham"
= Jeg elsker mig selv mere end at blive ødelagt af ham/kærligheden.
Spændende. Elsker når et digt kan fortolkes :) 7 år siden |