Jeg kan rigtig godt lide dit digt. Jeg tolker det som en beskrivelse af, at der er noget usagt imellem to mennesker og som årene går, bliver der flere og flere usagte ting, som danner en slags kløft imellem en selv og den anden person, men man bliver alligevel ved med at have et forhold til denne person, fordi man aldrig får talt om det. Digtet beskriver denne følelse meget rammende

Godt digt, som rammer følelsen efter et brud eller en omvæltning rigtig godt. Jeg kan især godt lide de sidste to linjer: "jeg går rundt i ring af vandvid
mens tiden omkring mig bare går" - følelsen af at man ikke kan stoppe tiden, verden udenfor bliver ved med at fungere, selvom man ikke er en del af den.

Det er skræmmende at tænke på, at det faktisk ikke er så langt fra det danske samfund. Fedt at du beskriver det fra kvindens synsvinkel hele tiden og man får et indblik i alle de stressende og også lettere paranoide tanker, som de mangler regler og krav fører med sig.
Jeg kan rigtig godt lide slutningen, hvor hun til sidst beslutter sig for at være ligeglad med det hele, og bare lade bekymringer og stress ligge

Rigtig god tekst, som rammer rigtig godt ned i en samfundsmæssig problemstilling i den vestlige verden. Rigtig mange mennesker får medicin mod psykiske sygdomme som ADHD, OCD, skizofreni eller depression - som du skriver. Men jeg tror ikke det er holdbart, og tror desværre også at det gør mere skade end gavn i mange tilfælde :(

Jeg synes det er en meget god og rørende historie, som giver et godt indblik i hvordan det føles som forælder at have et "anderledes" barn.

Synes det er et rigtig godt digt og et spændende emne - Jeg har tit undret mig over det samme. Jeg hælder mest til at det er samfundet den er gal med, ikke menneskerne.