Jeg kan rigtig godt lide din tekst og er vild med dit lidt gammeldags/ formelle sprog. Fedt at se noget i en helt anden stil end man er vant til! Jeg finder det svært at komme med noget kritik, dels fordi jeg ikke helt er med på, hvor du vil hen med det, og dels fordi det for mig at se fungerer rigtig godt på den måde, du har skrevet det.
Ellers en rigtig god tekst, der virker interessant, idet den skiller sig ud og gør mig nysgerrig på, hvilken sammenhæng den er taget ud fra.

Hej!

En rigtig god novelle med et interessant twist. Du formår meget kortfattet at give et utrolig godt indblik i personerne, deres liv og historie, og hurtigt bringer du læseren ind i handlingen og i situationerne, du beskriver. Dit sprog er let og hurtigt læst, og uden besvær formår du at 'sætte scenen'. Selvfølgelig er det, der gør novellen interessant, at hun vågner op, og Jonas ikke er der, men kan godt lide din pointe med, at det ikke betyder, at hun nu er ulykkelig. Hun har formået at komme videre og skabe et godt liv for sig selv og sin søn, og drømmen om Jonas, gør hende kun glad.

Starten (det første afsnit) er måske en lille smule for hektisk med drengen, der fortæller løs, og døren, der pludselig smækker. Tempoet kunne godt skrues lidt ned her, så man lige får tid til at komme ind i historien.

Alt i alt en super novelle.

- Anna

Kan det passe, at din novelle er skrevet efter et digt i en eksamensopgave? Har nemlig selv skrevet en novelle baseret på digtet og mener at kunne genkende nogle elementer fx "jeg ved ikke hvor køkkenet er".

Synes din novelle er rigtig god og at du indfanger stemningen fra digtet godt (forudtaget at jeg har ret). Dit sprog er utrolig godt, du skriver flydende og præcist med gode beskrivelser, der gør, at man virkelig lever sig ind i din historie og føler med personerne. Har kun få kommentarer at komme med, og det er virkelig petitesser.

I sætningen: "Markernes løse jord klæber til vores såler, og gør det ikke just nemmere at kæmpe sig over markernes puklede landskab ", bruger du ordet 'markerne' to gange, hvilket gør sætningen lidt klodset.

"De levende hegn var for mig hvile og, bortset fra de små landeveje som af og til afbrød markernes mudder og knolde, det eneste tegn på civilisation." Jeg synes, denne sætning er lidt underligt og forvirrende. Og hvad mener du med "det levende hegn"?

"...men lygtepælene fungerer stadigvæk, i hvert fald størstedelen af dem. Men telefonboksens gule lys overskygger dem. " Her bruger du 'men' to gange.

Jeg ved godt, at disse ting er virkelig småting, men det måtte blive så præcist, for at jeg kunne finde noget at rette i din novelle :)

- Anna

Anderledes, men virkelig god tekst. Den er helt klart interessant med nogle fede pointer. Kan godt lide den lidt eventyragtige form, hvor fjernsynet giver ham tre chancer.
Derudover er dit sprog utrolig godt, meget varieret og med mange 'gode vendinger'. Det gør, at din novelle er let læst og meget 'flydende'.

Hej!

Kan rigtig godt lide din novelle, et alvorligt tema du skildrer, din beskrivelse af børnene er god, og du får fortalt en hel masse uden rigtigt at fortælle det.

Synes din start er lidt forvirrende, det er lidt et underligt spring fra indledningen med faren til drengen på marken. Det er som om en overgang mangler.

Af og til skifter novellen meget hurtigt, hvilket gør den forvirrende at læse. For eksempel: "Amelias øjne blev dybe af tårer, der strømmede ned ad kinderne. Hun begyndte at ryste, slap tøjkatten, der rullede rundt i støvet, og hulkede hjerteskærende." Hun begynder meget hurtigt og pludseligt at græde, hvilket jeg er klar over at børn gør, men alligevel er det et meget hurtigt skift fra 'glad' til 'hulkede hjerteskærende'.

Et andet eksempel er naturligvis, da Amelie truer ham med sin kniv. Hendes raseri kommer meget pludseligt. Jeg tror, det ville virke bedre, hvis du byggede mere op til det, og gav hende lidt mere tid til at opbygge et raseri.

Slutningen virker også temmelig kortfattet og pludselig. Måske du kunne give en lidt længere beskrivelse af, hvordan de plukker blomsterne, før du når til: "Omsider kunne Amelia ikke have flere blomster mellem sine hænder."

Håber du kan bruge noget af det!

- Anna

Hej!

Virkelig god og interessant novelle. Kan godt lide dit tema, sproget i din novelle, din beskrivelse af hovedpersonen er god, og man føler virkelig at man 'kender ham'. Kan også godt lide idéen med bænken, og den rolle den spiller i historien.

Hvis jeg skal komme med noget kritik, vil jeg sige, at din novelle sagtens kunne forkortes en hel del uden at noget ville gå tabt. Du skriver utrolig detaljeret, men mange af detaljerene kunne sagtens sorteres fra. Mange gange bruger du rigtig mange sætninger på at beskrive de samme ting fx med den fede dame:
"Nu hvor hun sidder, er nederdelen gledet lidt op. Op over knæene, og de meget fede knæ og det nederste af låret er synligt. Utroligt så meget fedt der kan være på et menneske. Det jeg kan se af låret, er også lidt pølset. Der hænger nærmest hudpølser med fedt under låret. Jeg sidder stadig og tænker på det med fedt mængder, da det går op for mig, at kvinden siger noget til mig."
Dette kunne sagtens beskrives kortere, og læseren ville stadig kunne forstå, at damen er fed.

Derudover bør du overveje om alle hændelser og tanker er lige væsentlige for handlingen - jeg tror igen, at du sagtens kunne udelade flere afsnit fx afsnittet om hans juleaften eller afsnittet om den fede dame, da de ikke rigtigt bidrager med noget yderligere i beskrivelsen af hovedpersonen som person og hans situation. Som læser bliver det meget tungt at læse hele vejen igennem, og jeg må indrømme, at du begyndte at tabe mig cirka halvvejs inde.

En sidste bemærkning jeg vil komme med, er, at du skal passe på, at det ikke bliver for meget talesprog. Jeg forstår, at det er hovedpersonens tanker og på den måde meget godt reflekterer hans måde at tænke på og hans tankerække, men det kan godt virke lidt 'sjusket'. Især småord som "også", "jo" og "bare" får det til at virke talesprogs-agtigt.

Ellers en utrolig god novelle, som jeg håber, du vil arbejde videre på!

- Anna