Vandrende tanker, forlader mit sind,
mens tårene stille bomber min kind!
Rastløsheden har taget over,
Alt imens hjerneaktiviteten ligger og sover.
Deprimerende, sorg betunget hvileløse nætter,
giver mig indtrykket af at ensomheden fortsætter.
Illusionen om bedring lever stadigvæk,
skal have kastet et anker, men skibsdækket er rådnet væk.
Fundamentet, hvorpå mit fodfæste skal binde,
har det pletvis med at forsvinde!
Venner! Jeg har det skidt,
troen på mig selv er gået fallit!!
En mange årig erklæring, der har været længe undervej,
og den eneste at klandre er kun mig!
Følelser der kan føles, kan man arbejde med.
Følelser der kan mærkes, giver ingen fred!
Folk omkring mig, vil mig kun gode ting,
så mine frustrationer, giver simpelthen ingen mening.
De kan mærkes, så de giver blå mærker,
eskalerende bliver de kun stærker!
Med periodiske defekte bremsende tanker,
finder jeg stille, og roligt vejen hen til mit anker.
Styrken til at kaste det, er overvejende svagt,
men det har jeg iagttaget!
Jeg er okay, men det er også løgn,
for det svinger, fra døgn til døgn!