Uden at røre
helt uden
hud
griber ingen ud
nej, der er ingen
der griber os
vi er skærme
pixels blå neon prikker.
Jeg husker ikke
din hånd
duften
dit åndedræt
hjerteslaget.
Vi glemte
nuet
hverdagene
greb de
digitale eventyr.
Som små prinser og prinsesser
tonede vi frem
altid klar
altid på.
I kamp om førstepladser
og vinderpokaler
mistede vi fokus
mening
indsigt
omsorg
kærtegn og krop.
Krop
du er hjemløs
alt det bløde
mangler konsensus
nerveenderne brænder
huden
mens tanker bliver
til våben.