Bag boulevardens brosten
befordrer boligmægleren bestikkelsen
babyværelse, bøffer og badekar bliver betalt.
Baggårdens brændte bouquet
begrebsliggjort af bræk og bechamelsauce
bagatelliseres af besatte blakkede bagmænd.
Bistanden beslaglægges beklagevis
betonens bagside bliver brændt i blod
beboernes børn barrikaderes i beskidte bure.
Bajonetsvingende bestialske baroner
barberer befolkningens brudte baglommer
barmhjertighed bliver blot til betalingsdygtig.
Betragt bedrageriets bod
befrugtet af bedrøvede bønder
betjent af bastarders begærlige brødre.