Havet slikker mine fødder med tusind våde tunger imellem mine tæer imens det synger med dybe toner fra bunden hvor de regnbuefarvede væsner bor og kalder mig op med bølgelyde på stranden beboet af milliarder af sandkorn som millioner af sandorme skubber til side med perkussions lyde som akkompagnement til havets sang
Havets horisont ender på stranden fjernt fra mit udsyn hvor den synger sin sang for andre bare fødder i strandkanten hvor det kærtegner med tusind våde tunger og skyller milliarder af sandkorn som skubbes til side af millioner af sandorme der laver trommelyde som akkompagnement til havets sang som bølger til mig fra horisonten
Vinden blæser havets bølgehud ren af partikler fra land forvandler det til strandskum der lægger sig over milliarder af sandkorn som millioner af sandorme skubber med hvor lyden lægger sig ind i bølgerne vemodigt og syngende livets sang med vindharpens kærtegn på huden som suger dem til sig og lagrer dem i livets hjerte
Mine fødder kærtegner sandkornene og havet imellem dem min hud suger havets sang til sig og lagrer den i hjertet der trommer i takt med sandkorn og sandorme og bølgerne fra dybhavsvæsnerne og vindens kærtegn på huderne hvor trådene som strenge i vindharpen akkompagnerer havets sang fra dybhavsvæsnerne og mit hjerte