Hun var smuk som en blomst
Beundret når hun foldede ud
Hun er en sjælden forekomst
Hendes sjæl bredte nye skud
Med sind fuld af livets farver
Så styrke hos selv de mindste
Sommerfugle kom som larver
Håb er stærke selv de spinkle
En smuk blomst, kaldet Mor
Holdt kærlighed i hvert blad
Trods modgang, i fulde flor
Efterlod spire hvor hun sad
Solen blev blokeret for dig
Så du drog dette sidste suk
Spirene lever nu videre i mig
Bliver jeg mon ligeså smuk