Jeg var fanget i mørke,
En tunnel uden ende,
Mit sind var i tåreløs tørke,
Min magtesløshed gjorde sig til kende.
Jeg var træt og bange,
Havde lyst til at give op,
Jeg var mit stille sinds skrigende fange,
Uden evne til at sige stop.
Jeg faldt følelsesløst sammen,
Skrabede mine knæ på den kolde jord,
Kunne ikke finde ro i larmen,
Kunne ikke beskrive min indre kamp med ord.
Jeg mærkede en brise på min arm,
Så en sprække bryde mørket i det fjerne,
Min fokus stoppede den uudholdelige larm,
Mit blik faldt på en smuk, skinnende stjerne.
Stjernen talte til mig,
Stjernen gav mig mod,
Stjernen gav sin varme fra sig,
Den fortalte mig, at jeg var god.
Stjernen hold mig ved selskab,
Gav mig ro i mange, lange nætter,
Mit hjerte dannede bånd til dette venskab,
Brød mørkets tyngde med latter.
På grund af stjernens støtte,
Fandt jeg viljen til at rejse mig igen,
Langsomt fremad kunne jeg mig flytte,
Med en vilje til at møde min uundværlige ven.
Stjernen var der for mig,
Igennem hver eneste dag,
Den gav aldrig en klagelyd fra sig,
Og trøstede mig ved hvert nederlag.
Flere år er gået,
Jeg har kæmpet med alt jeg har,
Enden af tunnelen jeg snart har nået,
Glæde og lykke, kom til mig, jeg er klar.
Jeg kigger efter den smukke stjerne,
Men den er ingen steder at se,
Jeg leder, selv ude i det fjerne,
Der kunne den være, måske.
Men den er der ikke,
Nyhederne fortæller at den faldt,
Dens fald tiltrak mange blikke,
Tvunget ned af tyngden fra alt.
Stjernen hjalp mig ud af mit mørke hul,
Men var i stilhed fanget i det selv,
Min nattehimmel vil nu for evigt være sort som kul,
Mit liv skal gå videre alligevel.
Stjernen gav mig opmuntrende ord,
Men havde ikke stemme til at råbe,
Byrden på den var alt for stor,
Den lod sig falde med den sidste dråbe.
Mit hjerte knustes i tusinde stykker,
Hvis den hjalp mig, hvorfor så ikke sig selv?
Men denne verden er dækket af skygger,
Ord kan slå ihjel.
Jeg vil for evigt huske den,
Den har et særligt sted i mit hjerte,
Den vil for evigt være en uforglemmelig ven,
Jeg håber den er et sted uden smerte.
Smukke, skinnende stjerne,
Du som altid bragte varme og glæde,
Du har styrket min sags kerne,
Verden skal blive et sted, hvor det er okay at græde.
Dit fald vil ikke forgæves være,
Hvil du roligt og i fred,
Du behøver ikke være nedtrykt mere,
Vid dig tryg i vores kærlighed.