Gaden den åbner sig, se
Lyset er afmålt, af
Tagenes afstand, her
Ånder byen, for
Mennesker går, og
Stamgæsten sagde, at
Folk går under hér, men
Under os bor natten, og
Bag mørket mødes vi, de
Søgende lænder, de
Blankeste øjne, og
Svedende rykvist, er
Legemer adskilt, af
Kropsvarme dampe, de
Vajende danse, og
Taktfaste vi drages mod
Det lysende alter, vi
Tilbeder drømmen, hvor
Natten er evig
Men
Efter natten
Kan øjnene vendes
Til lyset og varmen
Og krop finder krop
Hvor de nu har lagt sig
Og duftende, legende
Kan tankerne blandes
Og kroppene lande
De skilles med kærtegn
Da tiden er inde
Til hjemfart i sollys
Gaden, den åbner sig
Se lyset er afmålt
Af tagenes afstand
Her ånder byen
For mennesker går