Jeg er lige blevet klippet
af en kreativ frisør
men frisuren er sgu' flippet
ham med saksen er skulptør
Så nu går jeg rundt på gaden
med Mount Rushmore i mit hår
støttet kraftigt af pomaden
men hold kæft mand hvor det står
Folk de snakker og de glaner
drøfter nok min spøjse stil
tror jeg er amerikaner
med en national profil
Næste gang at jeg skal klippes
vil jeg ha' et overblik
inden alle tøjler slippes -
så Mount Rushmore bli'r det ik'