Forstår du smukke verden
min kærlighed. ..?
Du vækker mit sovende indre
åbner mine øjne helt.
Du taler et visuelt sprog som
kalder på vækkelse.
Alle dine vanvittige farver
alle de drømme du byder
ind til.
Din evne til at kalde os ind i nærvær
Nuets kraft
Dufte, sanselig samvær
Storhed. Stilhed.
Fysisk og sjælelig væren.
Jeg bøjer mig ned i din gode muld
I dit fineste støv.
Viser min respekt, kærlighed.
Min mest ydmyg taknemmelighed.
Og mine største ord til dig.
Du er den mest storslået
vært. Og moder min jord.
Jeg kan ikke andet end
være forelsket.
Det er muligt at finde paradis her.
I denne del af dig.
Det er et privilegium at være
dit barn.
Alle de mest fantastiske
majestætisk dyr og mennesker.
I en verden.
Og vi har alle en ret til at være her.
Ingen må være her mere eller mindre.
Vi fik alle en billet til livet.
Og ret til at går på jorden.
Min moder.
Ergo må vi være her.
Her svæver vi rundt i
universet. I en stjerne fart.
Og er på en livs om rejse
Her fra hvor vi står.
Vi får lov til at leve,
et liv her.
Vi får lov til at tage herfra igen.
Gennem døden.
Vi er ikke bestandige.
Men det er du.
Du er her når jeg kommer tilbage,
til et liv mere.
Min moder min jord.
Jeg dit barn din jord.
Livets cyklus er ubeskriveligt.
Vi er et.
Og vi skulle behandle dig
med mere kærlighed og respekt.
I din runde ansigts skønhed.