Krokusklynger
lilla og gule og komplementære
vinteren er besejret
og den golde jord
gennembrudt
liv og skønhed foldet ud
Fuglekvidren
glæde i lysets komme og kraft
blæsten bevæger grene
og knopper er parate
bristefærdige, føder mange liv
lige om lidt
Og bølger ruller mod kysten
eksploderer
hvidt skum og forløsning
under en lysende himmel
den kupler sig over
den smukke nøgne strand
I klitten to varme kroppe
mod det kolde sand
hendes hænder bevæger sig
mod den bulede mave
han stryger hendes hår
med blikket rettet mod himlen
Aften med dagens dufte
og et himmelrum i blåt og orange
glider ind i natten
stille, stille
før lyset siver ind i alle sprækker
og skaber den nye dag