Alene i den golde ørken
hvert skridt jeg tager tror jeg er det sidste
bag mig flygter fodsporene fra min sti gennem sandet
flyvende vind, mærker jeg
skubber mig mod træet
Det står fast med dybe rødder
men jeg drages mod dets skygge
som frit fald fra en klippe
vand fald
jeg falder som en dråbe
ned i mørket
omgivet af en tom skov
lytter til tomheden
alene
alene med en bitter smag i munden
men træet står fast med dybe rødder
Lænende tilbage mod det falder jeg falder jeg
rammer brat som et søm mod et træ
Og nu ser jeg Dig på korset
jeg falder ned på Dig
omsluttet som et søm
hamret fast som naglerne i din hånd
Du var her før mig
Du omslutter mig
Intet fald er dybere end din kærlighed
Jeg falder sammen som vandfaldets fald
En dråbe er jeg blot i havet
men i mit fald sidder vi nu sammen
du var her før mig
Jeg var aldrig alene