På trods af Tættere timing, Bedre bibler med ballistiske budskaber står drømmen jokergakket ud fra nuet.
Lodret gakket og skævt som et øksespark fra en taekwondo mand.
Forvredne står viserne og hjerteslaget i nuets målte nu, der skulle i mikrokosmos og makrokosmos være stille ...men alt blævrer fragmenteret.
Nogen skulle vente her og gøre jeg blinde passager seende, give
mig visum,passerseddel, nattegn og et klart ansigt og med kærlig stemme nå mig, men
inde i sjælen venter hullerne fra fragmenteringen, druknende står hensigten gakket ud fra drømmen.
Nogle kommer hertil og finder deres Everest for evigt. Nogle danner et billede af en rute op langs en højderyg, en pathway der viser vejen til en tryg lejrplads hvor maden kan hænges op i et træ pumaen ikke gider klatre op i, og der er rent vand tæt ved, og andet end bare eksplosive flintesten at danne et bålsted af.
Da vi var unge som mennesker, ikke så krævende, ikke så materielt storbesiddende, var sådan en rute til sådan en lejrplads nok til at finde den stærke og livsnødvendige mentale balance skabt af en stille tilfredshed, to-be-happy-with was to love.
Forstemt ser jeg mine besiddelser og smykkede skarpe bogballastbegreber kvæler min mentale rettethed og beskedne blidhed. Der skal hele tiden mere til. Drømmen står ikke engang gakket ud fra nuet fordi den skæve variation over et surprise tema inspirerer os midt i det åh så normale, nej drømmen står slet ikke, fallos er et ødeland, farvel rute.