Jeg ser skyerne
mælkehvide og grå
de driver dovent afsted
mod Regnbuelandet
eller et andet Paradis
som findes
ihvertfald i min fantasi
Jeg ser fuglene på himlen
deres svævende dyk
deres ynde og vildskab
og ønsker at mine ben
kunne slippe jorden
og sparke min sjælekrop
op til fuglene
og lade deres lethed
smitte mit sind'
befri det for irritation
og angst når tanken falder
på Coronaen
det mangehovede uhyre
Jeg ser den dybe skov
her kan jeg gå ind
ikke flygte
ikke græmmes
ikke give helt op
men styrke sind og krop
mærke varmen
og ånde frit
og møde verden
som endnu er
vidunderlig