At være og ikke være
det er ikke længere af betydning, og dog er tilstedeværelsen langt mere bare end det at være.
Selv smilet, selv mimikken i et blik, selv de startende rynker, er tegn på, at livet er til, og har været til.
At kæmpe for, eller rettere have kæmpet for at opnå den frihed, men på en ny abstrakt følgende øjne, at se det hele i ét perspektiv.
Det uforklarlige i det allerede vedvarende forklarelige.
Det er adgangs billetten til det nuværende det.
Og det som kan blive til dét.
Det abstrakte forklarlige i det allerede forklarelige er det afgørende for at livet slår til.