Sammen alene og hver for sig,
synger vi højt, græder vi stille,
den store verden er gået i stå,
og virker pludselig så lille.
Tomme er gader som sjældent set,
da mange mennesker sidder hjemme,
aktiviteter bliver nu fundet på,
så dagene ej virker så slemme.
Tider som disse anderledes er,
og ensomheden nemt banker på,
fulgt af tristheden dukker den op
grundet hvad vi ik' længere må.
Dog til smilet er her også plads,
og samlet som land vi sammen stå,
mens sammen på rim og vers vi synge
til livet igen sin vante gang vil gå.