Når man skal overraske nogen, kan det føles som en date. Alt kan gå galt, og der skal ingen ting til før der gør det.

Du sidder med svedige håndflader i to timer, og bliver ved med at ændre position. 'Jeg stiller mig her. Nej, jeg sætter mig i baren. Jeg kommer gående ind'. Intet virker naturlig eller rart.
Drømmen er jo, at sidde big time nonchalant, henkastet, lækker med en æble martini, og kækt sige: 'Gud heeej'.
Det sker ikke! Det er aldrig sket! Film gælder ikke.

Du havde været i kronprinsessens land, 'down under' i lang tid. Og nej, det var ikke klassikeren:
'jeg-tager-til-asien-4-måneder-og-drikker-buckets-og-køber-løse-bukser-med-elefanter-på tur.

Som sagt var det Australien!
Og det var ikke den der: Jeg-skal-ned-og-bo-i-outbacken-og-gå-med-kakitøj-og-leve-af-at-plukke-squash-på-en-farm-og-bo-den-sidste-måned-på-et-hostel-ved-vandet-og-snave-med-surfere tur.
Det var noget helt andet.

Nogle gange er man nødt til at gøre sådan noget, for at kunne finde ud af alle mulige ting. En dag vågner man op, og så tager man fandme hjem igen, til der hvor man hører til.

Og det er altså nu du vendte hjem.

Til min store overraskelse.

Det er som om andre mennesker i lokalet kigger mærkeligt på dig, og din usikkerhed omkring situationen lyser ud af dig.
Blodet pumper rundt, og nu skal du fandme også nr. 1.
Men du kan jo for helvede ikke gå nogen steder.
Hvad hvis jeg kommer mens du er på tisseren?
Altså så skide vildt er det jo heller ikke.
Men det er jo følelsen!
Og følelsen kan man ikke tage fra nogen.

Vi har ikke set hinanden i meget lang tid.

Det er tæt på nu...