Din hånd omkring min
hånd
omkring saksen
vi klippede os gennem trange
labyrinter
og lysende veje
mod en åben dør
og en pludselig forvandling
mod det uendelige
hvor øjet ser
en forsinket stjerne
Det er de døde nu
der er tilbage
og jeg klipper mig
gennem regnskabets time
indtil himlen mister
sin rødme
og jeg må knytte mine hænder
for at holde mørket tilbage fra natten
som i en farlig drøm
altid på kanten af en afgrund