Luften er knasende tør på min hjemegn
I Guds hus er min bror blevet kordegn
Jeg skæver til hans paradoksale list
For jeg ved han ser sig som radikal ateist.
Min verden er fyldt med diverse paradokser
Min pacifistiske far er kåret til mesterbokser
Mens mor, en fransk gourmetkok af tredje grad
Elsker anorektisk tynde modeller der afskyer mad
Selv er jeg løbet tør for kreative ideer
Skifter til et andet sprog, erstatter alle s'er med c'er