En drømmeløs nat blev Prometheus vækket
Igennem sine tomme øjne så han en fugl
Fuglen var hvid og funklede i månens matte lys
Titanen havde knapt stemme mere
Hvad vil du her, sagde han
Kan du ikke lade et usselt væsen lide i fred
Jeg bringer bud, sagde den
Om tider endnu at komme
Ilden lever, sagde den
Og med den, håbet
Men guderne, begyndte han
Men guderne
Deres magt er så stor
Hvori består håbet?
I en fremtid uden guder, åh Prometheus
Uden herredømme, uden piskens bitre slag mod folkesjælen
I et rødt flag, holdt så meget i sjælen som i hånden
Som skal bære folket ind i deres nye land
Prometheus sukkede
Jeg har set så mange fremtider
Så mange verdener hvor folket pines
Så mange verdener hvor magtens ejere aldrig giver slip
Der er så meget der kan gå galt, lille budbringer
Der er håb, gode Prometheus
Fordi det skal der være
Og dagen kommer
Solens stråler begyndte deres opfart
Over klipperne
Og fuglen begyndte sin hjemfærd
I hans hovede lød de sidste ord den sagde
Dagen kommer
Hvor folket skriver en ny fremtid
Hvor verdens undertrykte tager ilden i hånd
Og marcherer mod Olympen