På grantræernes stumtjenere
hænger jeg mit tøj,
mens jeg nærmer mig vandet.
Først min jakke,
så min trøje,
også mine bukser
og strømper.
Skoene har jeg sparket af længere oppe.
Nu er der ikke flere træer,
kun sand
og vand
og mig.
Det eneste vidne er en måge.
Den har set det før;
boblerne der strømmer til overfladen,
først mange,
så få,
så ingen.
Så flyver den væk.